Få mine bedste skrivetips her
(der er flere tips i bunden af siden)
Jeg skriver hver dag. Nogle dage bare et enkelt tweet – andre dage et blogindlæg. Men jeg bliver aldrig træt af det. Tværtimod.
Jeg er Content Manager, og jeg lever af at skrive og brænder for at fortælle andres historier gennem ord. Oftest fagligt og mest online. Jeg fortæller historier med meget mere end ord (billeder, infografikker og videoer), men ord er altid en del af fortællingen – fra overskrifter til undertekster.
Der er ikke noget som en god tekst, der kan sætte noget i gang. Et smil, en tanke, en god oplevelse eller – i mere professionelle sammenhænge – et køb.
Mit absolutte mål med at skrive er at give læseren lyst til mere. Lyst til den næste artikel, til at vide mere om produktet eller booke en demo, og det er en videnskab i sig selv.
Men hvor stammer min kærlighed for ord fra? Jeg tror, jeg fandt den på en tilfældig side i en bog engang for mange år siden.
For det mest fantastiske ved tekster er, at de ikke tillader dig at multitaske. Når du læser, er du lige dér. Midt i teksten, midt i fortællingen. Derfor vil en god bog til enhver tid slå Netflix (selvom jeg desværre ser mere Netflix end, jeg får læst bøger).
Jeg kan lide at skabe, og jeg vil gerne skrive mere. Meget mere. Også når jeg ikke får løn for det. Så jeg øver mig hele tiden i at blive bedre, og jeg finder inspiration i andres tekster, podcasts og film. Alle de bedste ord og vendinger samler jeg i min lille notefil på telefonen, og det er efterhånden guf for ordelskere.
Her på Tekstr.dk skriver jeg om at skrive og om, hvordan ord kan være den røde tråd i dit indhold.
Sig gerne hej på Twitter eller LinkedIn, hvis mine ord på en eller anden måde har sat noget i gang hos dig.
Mine tre anbefalinger:
- Gem det bedste
Hver gang du møder en tekst eller en række af ord, der sætter noget i gang hos dig, skal du gemme det. Skriv det ned, kopier det eller lav en overstregning, så du kan vende tilbage til det senere, når du selv skal skrive. - Følg med på Twitter
280 tegn er begrænsningen på Twitter, og hvis du kan levere en pointe på mindre end det, kan du formulere dig. Brug derfor Twitter til at se, hvordan andre kort og godt formulerer sig, og lær fra dem (og ja, det var endnu mere udtalt, da vi kun havde 140 tegn at lege med). - Tekstr.dk (selvfølgelig)
Jeg kan ikke skrive på en blog med et værktøj så godt som Lix-beregneren uden at anbefale det. Test dine tekster for lange ord og sætninger, og skriv skarpere.
Flere af mine artikler
- Sådan får du en åbningsrate på 50 % på dit nyhedsbrev (4 tips til din emnelinje baseret på vores erfaringer)
- Her får du min swipe file – den vil gøre dig til en bedre skribent
- 11 fyldord, der ødelægger din tekst (og som du skal slette – lige nu)
- Sådan laver du indhold til hvert stadie i købsrejsen (og derfor er det en god ide)
- Derfor er din afslutning det vigtigste i din tekst – og 8 tips til at skrive den
- Sådan skriver du en indledning, der tryllebinder din læser (med 10 lækre teknikker)
- Derfor skal du læse (hint: Det er godt for dit helbred og dine tekster)
- De spørger, du svarer: Den simple vej til succes med content marketing
- Er jeg blevet en bedre tekstforfatter af at skrive hver dag i 66 dage? Ja, og nej…
- 10 kompetencer, der gør dig til en ombejlet tekstforfatter
- Din begynderguide til personaer: Skriv til Lise, Svend eller Rebecca
- Jeg vil skrive 10 minutter hver dag de næste 66 dage (for at blive en bedre tekstforfatter)
- Kald en spade for en spade: 7 tips til at skrive tekster, din modtager forstår
- Løbet tør for ideer? 12 konkrete tips til at finde på indhold, din læser vil elske
- Sådan laver du en content plan, du rent faktisk bruger (+ en skabelon)
- Tekstforfattere swiper også: Hvad er en swipe file, og hvorfor skal du bruge den