Du fortæller verden, at du vil være en bedre tekstforfatter. Du forpligter dig til at skrive hver dag i 66 dage. Og hvad sker der så?
Først er du begejstret.
Dernæst fortryder du.
Og på et tidspunkt kommer du i flow.
Pludselig er der gået 66 dage. Den ene (og mest engagerede) halvdel af dig tænker ”allerede!?”. Den anden (og mere dovne) del tænker ”endelig!”.
Et kort dyk ned i min dagbog fra processen ser sådan ud:
Dag 1.
Mit hoved er proppet med ord, der venter på at blive trykket ned på et papir. Det her er en god ide. Jeg har forpligtet mig selv til at skrive mindst 10 minutter hver dag i 66 dage, og jeg elsker det!
Dag 29.
Jeg slæber mit ordforladte korpus hen foran min computer, der stirrer afventende på mig midt på køkkenbordet. Uret viser to minutter i sengetid, og computeren står, som jeg forlod den sent i går aftes.
Dag 58.
Back on track. Og snart ved vejs ende. Jeg er tilbage til at skrive fiktive historier, og det er sjovt. Men hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal jeg jo), glæder jeg mig til dag 66. Projektets sidste dag.
Og nu? Jeg er nået i mål.
Der er gået 66 dage, jeg har i alt skrevet 32.022 ord og de fleste af dem i vores værktøj til freewriting.
Alt sammen for at blive en bedre tekstforfatter.
Men…
Gjorde forsøget mig bedre til at skrive?
Ja. Og nej.
Kort om #skriv66: Her er min plan
66 dage er alt, der skal til for at skabe en ny vane. Derfor besluttede jeg mig for at skrive i 66 dage.
Det skulle være ambitiøst, men overskueligt, så målet blev 10 minutter hver dag. Mine tekster måtte handle om alt mellem himmel og jord. Så længe jeg brugte freewriting til at få ordene til at flyde.
Tilbage i januar gav Mark et råd. Nemlig at du skal registrere, hvor meget du skriver, hvis du vil skrive både mere og bedre. Så det gjorde jeg, og det gav samme tilfredsstillelse, som når man nærmer sig bunden af sin to do-liste.
Hvorfor er jeg ikke blevet en bedre tekstforfatter?
I 66 dage har jeg nogle dage slæbt mig selv til tastaturet – og andre dage glædet mig til at skrive løs.
Men gæt alligevel, hvad der skete på dag 67? Og 68? Og 69?
Jeg skrev nul og niks. Nada. Intet.
Og helt ærligt, jeg nød det.
Der skal åbenbart mere end 66 dage til for at give mig en ny vane. På dag 67 stod ordene ikke i kø og ventede på at blive fedtet ned på papir. Og jeg blev ikke ramt af skrivekløe. Desværre (og ærlig talt lidt skuffende).
Hvad har jeg lært af at skrive hver dag?
Det har ikke været helt spildt. Selvom min skrivekløe ikke er blevet værre (eller bedre om man vil) end tidligere, har jeg lært noget af at mit lille ’jeg vil være en bedre tekstforfatter-projekt’.
Freewriting slipper ordene fri
Jeg har brugt mindst 530 minutter på freewriting (53 dage med freewriting – de sidste 13 på redigering). Det er blevet til 28.881 ords volapyk og enkle guldkorn (+ to artikler til Tekstr_). Og endnu bedre: En bunke meget rå udkast om zombieapokalypser, ting min datter skal vide om verden og en historie om en kvinde, der rejser til verdens ende i en rød Toyota.
Freewriting er en øvelse, hvor du træner din evne til at skrive frit. Du bliver tvunget til at skrive uden afbrydelser, fordi din tekst bliver slettet lidt efter lidt, når du holder pause. Og lige så frustrerende, som det kan lyde, lige så lærerigt er det.
Jeg har skrevet i vores eget værktøj til freewriting, hvor mine fingre har sprintet henover tastaturet i 10 minutter hver dag.
Og der skete tydeligt en udvikling i løbet af de 66 dage.
På dag 1 søgte min højre langemand (jeg bruger kun fire fingre på tastaturet, når jeg skriver, så min langemand kommer vidt omkring) helt automatisk mod slet-knappen mange gange. Men allerede efter få dage blev mine forsøg med at narre slet-knappen færre og færre.
Freewriting har gjort mig bedre til bare at skrive løs. Ikke stoppe op halvvejs og ødelægge mit eget gode flow, fordi det manglende nutids-r i sidste ord får mig til at glemme alt andet.
Og netop dét kan jeg tage med mig videre på min rejse mod at blive en (endnu) bedre tekstforfatter: At lade ordene få frit løb og lade mig selv komme (og blive) i flow.
Kreativitet er en vigtig evne som tekstforfatter
Zombieapokalypser, glade svømmere eller breve til min datter ligger typisk ikke i bunken over tekster, jeg skriver. Faktisk skriver jeg aldrig fiktion eller lader kreativiteten få frit løb.
Det er (måske ikke så overraskende) tænderskærende svært at skrive fiktion.
Jeg har hver dag brugt 10 minutter, men ordene har været langt færre på dage, hvor jeg har opdigtet undervejs.
På dag 56 sneglede jeg mig afsted, ord for ord, linje for linje. Og det blev med 310 ord den dag, hvor jeg ramte tasterne færrest gange på 10 minutter.
Jeg skrev om en forførende fantast og fik til sidst redigeret mig frem til det her:
“Hun var en dagdrømmer, lidt af en fantast. Hendes liv var skruppelløs, hendes blik forførende, og hendes formue uden bund. Hun levede livet, og hun levede det godt.”
På arbejdet – og her til Tekstr_ – skriver jeg faglige tekster. Artikler, der er baseret på data, eller som handler om det, jeg også arbejder med. Derfor har det været en sjov udfordring at skrive om helt andre emner.
Om det har gjort mig til en bedre tekstforfatter at skrive om zombier og forårsfornemmelser?
Nej, men jeg har trænet min evne til at brygge historier sammen. At finde nye ord. At skrive på helt nye måder. Og det giver inspiration til alt andet, jeg skriver på.
Selvom jeg er færdig med mine 66 dages skriblerier, vil jeg også fremover skrive små historier, som bliver til i mit hoved, mens jeg skriver.
53 meget rå udkast – nogle gode, andre bestemt ikke
I en mappe på mit skrivebord ligger 53 meget rå udkast til historier. Nogle er fiktive, andre ikke. Nogle er værd at dele, andre skal aldrig se dagens lys.
Men det bedste er, at jeg har en bank med historier, jeg kan arbejde videre med. Historier, der med lidt hjælp (okay, hvem forsøger jeg at narre!? – hårdt arbejde) kan blive rigtig gode.
Nogle af mine overskrifter er:
- Gigabytes af kærlighed
- Til verdens ende (i en rød Toyota)
- Ting, min datter skal vide om verden
- Robotstøvsugerens hemmelige liv
- Den glade svømmer
Der er allerede et par enkelte guldkorn gemt i mine udkast. Nogle har jeg delt i en redigeret form på #skriv66 på Twitter. Mine egne favoritter er:
“Som den glade svømmer han var, stod han også denne efterårsmorgen med tæerne i vandkanten og ventede på, solen stod op.”
“En tåre løber ned ad hendes kind. Han tørrer den væk med et stykke køkkenrulle, der har været brugt som tallerken for en ostemad.”
“Hun sad med to dæk i indkørslen og to dæk på fortovet klar til at køre ud i verden. Hendes nye frihed lå i lommen på en sølle lap papir, der var hendes nye kørekort.”
“I palliethabit og laksko hev han det mølædte tæppe til side. Publikum klappede. Hujede. Havde ventet på hans entre i flere minutter. Det var hans debut, alligevel var han aftenens hovednavn.”
“Alderen havde sat sit præg. Det samme havde det nussede velourklapsæde, der havde været hjem for hans røv den sidste time. Det var hans første tur i teateret.”
Og hvad så nu? Jeg vil stadig være en bedre tekstforfatter
Jeg bliver ikke en bedre tekstforfatter på 66 dage (det ville være dejligt, hvis der ikke skulle mere til). At skrive er noget, du kan træne hele livet, og som du løbende bliver bedre og bedre til.
Hvis du bare er lidt ligesom mig, kommer du nemt til at bruge de samme formuleringer igen og igen, hvis du ikke løbende fornyer dig og søger inspiration.
Så selvom mit 66-dages projekt er slut, fortsætter jeg med at skrive om forskellige emner og i forskellige genrer, fordi det giver mig ny inspiration til de tekster, jeg skal kreere på arbejdet. Og jeg er blevet ret hooked på freewriting.
Hvad gør du for at holde dig skarp på tasterne?
Del dine indspark