Man bør afholde sig fra at accelerere geologiske fragmenter i en ballistisk bane, såfremt man residerer i et transparent domicil.
Med andre ord:
Du skal ikke kaste med sten, når du selv bor i et glashus.
Så let kan det siges. Så hvorfor ikke gøre det?
Der findes alt for mange tekster, der er blevet overakademiseret (eller har været en tur gennem det offentlige). Og helt ærligt. Jeg har brugt fem år med snuden i bøger på et universitet, og jeg forstår ikke de breve, der havner i min postkasse fra ejendomsadministrationen. Intet under, at min nabo ikke dukker op til den årlige generalforsamling.
Nå, det skal ikke handle om min andelsforening. Eller min nabo for den sags skyld. Det skal handle om dine tekster. Og mit ønske om, at vi alle kalder en spade for en spade. Også når vi skriver.
For det allervigtigste er, at din målgruppe forstår din tekst. Og at din målgruppe synes, din tekst er interessant. Eller relevant. Og derfor skal du skrive, så din modtager forstår det.
Djøf-lingo og bullshit: Når målgruppen ikke forstår din tekst
Volapyk, Djøf-lingo, for højt lixtal eller bullshit. En tekst kan hurtigt blive uforståelig for modtageren.
Det sker ofte, når der dumper et brev i postkassen fra det offentlige (eller fra min andelsforening). Men der er også en tendens til, at specialister gør deres tekster mere komplicerede, end det er nødvendigt. Og det er desværre nemt at falde i fælden.
Se bare de øverste to linjer i det seneste brev fra min andelsforening:
Allonge til vedtægterne for [andelsforeningens navn].
Vedtægternes § 11, stk. 3, 2. afsnit, der er sålydende: […]
(Pyh. Allerede ved første ord stemplede jeg ud.)
Eller det her fra et bestyrelsesmøde:
Efter en drøftelse i bestyrelsen på det seneste møde er det blevet besluttet at en orientering i sagen…
Jeg er ikke målgruppen for akademiske afhandlinger om geologiske fragmenter eller brugervejledninger til VVS’ere. Og det er ok, at jeg ikke forstår dem.
Men det skal den ønskede målgruppe gøre.
Hvis fagtermer giver mening for målgruppen, then be my guest. Men du behøver ikke gøre det mere kompliceret, end det er.
Når du skriver en tekst uden at have din målgruppe for øje, slider du unødvendigt på dit tastatur. Din modtager mister interessen – og endnu værre; du får ikke dit budskab igennem.
Men der er heldigvis hjælp at hente…
7 tricks til at skrive tekster, din modtager forstår
Det er tid til at fatte spaden og grave Djøf-lingo og volapyk ud af din tekst. Ja, faktisk begrave det for good.
For med nogle helt simple tricks kan du skrive tekster, som din modtager forstår. Også selvom du skal formidle kompliceret stof.
Heine, min gode kollega her på Tekstr_, har allerede skrevet lidt om, hvordan du undgår at skrive, som om du er død inden i. En fin lille opsang til det offentlige (og Tech-Torben). Men det er noget, vi alle kan lære lidt af. Og noget, der inspirerede mig til at gå et spadestik dybere (pun intended).
Her får du 7 simple tricks til, hvordan du skriver tekster, din modtager forstår:
#1 Skriv direkte til din læser
Brug ’du’, når du skriver.
Uanset om du sidder i kommunen, min andelsforening eller er Tech-Torben, skriver du formentlig til mennesker. Derfor er det en god ide at skrive til ’du’ – personen, der læser med.
Et simpelt ’du’ gør din tekst mere nærværende, og det tager din tekst fra:
Her er en guide, der kan bruges…
Til:
Du kan bruge guiden, når…
#2 Begrav ord med -else og -ing
Ord, der slutter på -else eller -ing, er dårlige for din tekst.
Ord som ’drøftelse’, ’bekræftelse’, ’undersøgelse’ og ’orientering’ er bare nogle få eksempler. Hvis du begraver dem (sammen med alle de andre -else og -ing-ord), bliver din tekst meget mere levende.
Se bare:
Efter en drøftelse er det blevet besluttet…
Vi drøftede og besluttede…
Hermed en bekræftelse på…
Vi bekræfter, at…
Igangsættelse af undersøgelse…
Vi undersøger…
Ifølge Heine må du ALDRIG bruge -else og -ing-ord i dine tekster. Og jeg er faktisk tilbøjelig til at give ham ret.
#3 Skriv aktivt
Du kan genkende passive sætninger på udsagnsord, der ender på s.
Når udsagnsord ender på s, visker du dig selv og læseren ud af sætningen. Den bliver passiv, og din tekst bliver mere grå at læse. Når du fjerner passive ord, tvinger du også dig selv til at tilføje, hvem der gør hvad.
Det anbefales, at…
Jeg anbefaler, at…
Det besluttes, at…
Bestyrelsen beslutter, at…
#4 Drop fisefornemme fyldord
Fisefornemme fyldord a la ‘sålydende’… Ja, ‘sålydende’. Gys.
Og her lidt flere af dem:
Således. Hvorledes. Såfremt. Ligeledes.
De ryger alle sammen i bunken over fyldord, du skal holde dig fra, når du skriver.
Du bruger dem jo heller ikke, når du taler. Gør du?
Skriv hvis i stedet for såfremt.
Skriv hvordan i stedet for hvorledes.
Skriv så i stedet for således.
Skriv som i stedet for hvilket.
Skriv og i stedet for ydermere.
Erstat selv resten af de fisefornemme fyldord med nogle, der også fungerer, når du taler.
#5 Ryd op i unødvendige ord
Nogle kalder det djævleord. De der ord, der sniger sig ind i din tekst, mens du kigger væk.
Faktisk fanger jeg ofte mig selv i at gøre det. Bruger flere ord end nødvendigt. Og lige pludselig drukner budskabet i en masse ord.
Et par eksempler, der snildt kunne være kommet fra mit eget tastatur:
Jeg (sidder og) kæmper med en overskrift…
Eller:
Det er en (virkelig) lang tekst.
#6 Brug flere pauser
Din tekst bliver nemmere at læse (og forstå), hvis du giver læseren lidt pauser undervejs. En pause kan være et linjeskift eller punktum.
Begge dele kan kan gøre meget for din tekst.
Her et tænkt eksempel uden pauser, der kunne stå på siden med vores lixberegner:
Lixberegneren hjælper dig til at øge læsbarheden af din tekst ved at beregne lixtallet i din tekst og markere lange sætninger. Det er et hint til, hvor du måske kan sætte ind. Det betyder ikke, at du får den bedste tekst ved at udrydde alle lange sætninger eller luge ud i alle lange ord. Langt fra. Der er forskel på læsbarhed, som vi beregner den her og så tekstens læseværdighed.
Og her med pauser:
Lixberegneren hjælper dig med at øge læsbarheden af din tekst. Den beregner lixtallet i din tekst og markerer lange sætninger, så du får et hint om, hvor du kan sætte ind.
Det betyder ikke, at du får den bedste tekst ved at udrydde alle lange sætninger. Eller luge ud i alle lange ord. Langt fra.
Der er forskel på læsbarhed, som vi beregner den her og så tekstens læseværdighed.
Hvad vil du helst læse?
#7 Pas på dit lixtal
Dit lixtal skal ikke død og pine være lavt. Det kommer an på din målgruppe. Men du skal være opmærksom på dit lixtal, når du skriver.
Et højt lixtal er ofte til mere tekniske tekster (og dermed også tekniske målgrupper), mens et lavere lixtal er til Hr. og Fru Hakkebøf. Sådan lidt firkantet sagt.
De fleste af vores blogindlæg her på Tekstr_ ligger på et lixtal omkring de 31. Og selvom vi skriver til intelligente folk på den anden side af skærmen (ja, dig!), er vi pjattede med den uformelle tone (og tekster, der er lidt lettere at gå til).
Bryd lange ord op, omskriv sætninger, og arbejd med dit lixtal.
Smut forbi vores lixberegner, hvis du vil teste lixtallet i din tekst.
Kort fortalt handler det ofte om at skrive, som du taler. At kalde den der spade for en spade. Og 7 ret simple tricks er alt, der skal til for at gøre din tekst bedre og mere interessant for din læser.
Hvad er dit bedste tip til at skrive, så modtageren forstår det?
Del dine indspark