Sådan forbedrer du din tekst på 3 niveauer (og hvordan den aggressive læser hjælper dig)

Dit første udkast er sjældent særligt godt.

Det er nemlig i redigeringen af din tekst, magien sker. Det er her, du forbedrer den. Her du tager den fra ‘fed nok’ til ‘fænomenal’.

Men det er hårdt arbejde, og en meget (altså næsten halvdelen af din tid-meget) stor del af at skrive handler om at redigere.

Derfor ringede jeg til en af Danmarks mest anerkendte tekstforfattere, Henrik Hillestrøm, for at få hans allerbedste tips til, hvordan du redigerer din tekst, så den bliver fuldstændig uimodståelig for din læser.

Ved du, hvad han svarede?

Han ville ikke give mig flere tips til at redigere tekster.

Dem er der nok af.

Henrik Hillestrøm mener i stedet, at du skal arbejde strategisk med at forbedre din tekst, for hvis du virkelig vil udrette noget med den, skal du for en stund hæve blikket fra mikroredigering og i stedet redigere din tekst fra tre niveauer.

Sådan mødte jeg Henrik Hillestrøm (og lidt om hvem han er)

Der findes en håndfuld tekstforfattere i Danmark, som jeg ser op til.

Henrik Hillestrøm er en af dem.

Han forvandler blah blah blah til aha og er ophavsmand til overskrifter som ”Hvad en stiv diller kan lære dig om uimodståelig kommunikation” og ”Alfons Åbergs hemmelige skrivetip”.

Han arbejder som Chief Copywriter hos Danske Bank og har tidligere været konsulent i Bro Kommunikation.

Og i februar mødte jeg ham til en konference, hvor han gav professionelle copywriters en guide til effektive mails. I en pause mødtes vi i aulaen (du ved, sådan en situation, hvor du forsøger at balancere et glas i den ene hånd og en tallerken i den anden, mens du lægger en slagplan for, hvordan du skal spise de små hapsere på din tallerken uden en hånd fri, mens du stadig ser cool ud), og det tog mig et par uger at samle nok mod til at spørge, om han ville dele lidt af sin viden med os her på Tekstr_.

Jeg blev nemlig inspireret under hans oplæg. 

Først, fordi han tydeligvis er en mand, der elsker regler (han fik nævnt alt fra billboard-reglen til F-reglen, som du møder lige om lidt), og dernæst fordi han fortalte om skriveprocessen, hvor redigering (eller forbedring, som han kalder det) er en meget stor del af dit arbejde med tekst.

40-20-40

Henrik Hillestrøm arbejder med en F-regel, der beskriver, hvordan du bruger din tid, når du arbejder med tekst:

Forberedelse 40%.
Formulering 20%.
Forbedring 40%.

Du bruger kun 20 % af din tid på rent faktisk at klappe bogstaver ned i tastaturet, og størstedelen af dit arbejde med en tekst ligger i forberedelsen og i den efterfølgende forbedring. 

Lad os tage et hurtigt kig på, hvad de tre faser i skriveprocessen dækker over, inden vi dykker ned i den sidste.

Forberedelse

Det er her, du stiller alle de rigtige spørgsmål. Det er din research.

Flere af de store ‘Kings of Copy’ taler om research. Ogilvy mener, at du kan researche dig til succes, Sugarman siger, at du skal være ekspert på det, du skriver om, og Hopkins’ 7. doktrin handler om dit forarbejde. Og dette indlægs helt egen ‘King of Copy’, Henrik Hillestrøm, mener, at du aldrig vil opleve en skriveblokade, hvis du gør din research godt. 

Du kommer altså ikke sovende til succes, når du skriver.

Du skal sætte dig ind i emnet og din læser. Du skal læse om det, studere det, blive ekspert.

Start i Google, snak med en kollega, læs en bog og stil dig selv spørgsmål som:

• Hvad er formålet med din tekst?
• Hvad skal din læser gøre?
• Vil min læser overhovedet synes, det er spændende?
• Ville jeg selv læse om det her?
• Hvilke indvendinger kan din læser have?
• Hvad skal der til for at overbevise min læser?

Formulering

Du er først klar til at gå til tasterne, når din research er på plads. Men er den gjort godt, kan du rimelig nemt øse ord ud på papiret.

Der findes en masse teknikker til at skrive. 

Det kan være freewriting, hvor du skal skrive uafbrudt i 10 minutter, for ellers bliver dine ord slettet ét efter ét. Det kan være pomodoro-teknikken, hvor et æggeur hjælper dig med at fokusere i 25 minutter. Eller du kan kaste dig over Brief Daily Sessions, hvor du skriver lidt hver dag.

Forbedring

Det er her magien sker, for hvis vi skal være helt ærlige, er det første udkast ikke værd at dele med nogen.

Og når du redigerer din tekst, handler det i virkeligheden om, at du forbedrer den. Og dét skal du gøre på tre forskellige niveauer. 

3 niveauer af tekstforbedring

”Du har ikke brug for flere tips til at redigere din tekst. Du har brug for at redigere din tekst strategisk.”

Sådan sagde Henrik Hillestrøm, da jeg talte med ham en sen aften om, hvad hemmeligheden bag tekstforbedring er.

Han mener, at internettet (her gør Tekstr_ sig også skyldig) svømmer over med tips til, hvordan du redigerer din tekst. Og selvom det er brugbart, ligger der et stort uforløst potentiale i at redigere din tekst strategisk.

Jeg var nysgerrig.

Og han forklarede nærmere:

”Der findes uoverskueligt mange gode tips til, hvordan du redigerer din tekst, men du har i virkeligheden brug for at kigge på din tekst med forskellige briller – og være bevidst om de forskellige måder at redigere din tekst på.”

Helt overordnet findes der 3 forskellige niveauer, når du redigerer din tekst (eller forbedrer andres):

#1: Arkitekten

Du skal træde et skridt tilbage og kigge på tekstens overordnede struktur. Du skal tage rollen som arkitekt for en stund og stille dig selv spørgsmål som:

• Hvad vil du gerne sige?
• Giver det overhovedet mening?
• Er formålet klart?
• Hvordan hænger afsnittene sammen?
• Hvordan ville det lyde, hvis du skulle opsummere din tekst i én sætning?

Du ser på de helt store linjer, når du skal redigere. Din vigtigste opgave at sørge for, at din tekst er bygget rigtigt op, og at læseren ikke er i tvivl om, hvad hun skal gøre, når hun har læst den.

Jeg laver altid en indholdsfortegnelse, inden jeg begynder at skrive. Den viser, hvordan jeg gerne vil bygge min tekst og gør, at jeg hele tiden ved, hvor jeg kommer fra, hvor jeg er nu, og hvor jeg skal hen, når jeg skriver. En indholdsfortegnelse hjælper dig også med at sikre en god struktur, når du redigerer din tekst.

Her ville Henrik Hillestrøm nok anbefale dig at bruge billboard-reglen: Kan du opsummere din tekst i én sætning, der kan stå på et billboard?

Ja?

Så er du ret godt på vej med din tekst. Det betyder, at dit formål står klart, og at din struktur er skåret til.

Well done, you.

#2: Den aggressive læser

”Hvorfor fortæller du mig det?”

”Nå, hvor vil du hen med det?”

”Og hvad så?”

Det er spørgsmål, du skal stille dig selv, når du redigerer din tekst.

Spørgsmålene skal være provokerende og komme prompte. Gerne efter hvert afsnit.

Du skal nemlig tage rollen som aggressiv læser, når du skal forbedre teksten foran dig. Det tvinger dig til at holde retningen på din tekst.

Og du må ifølge Henrik Hillestrøm godt skrue bissen på. Han kalder det aggressive editing.

Det handler om, at du er kritisk over for hvert enkelt afsnit i din tekst. Det betyder, at du skal være gavmild med slettelakken, hvis den aggressive læser ikke er overbevist. Og være ærlig overfor dig selv, hvis et afsnit ikke gør heeeelt, hvad det skal.

#3: Flueknepperen

Nu er det tid til at fluekneppe din tekst.

Det er nu, du justerer sætninger, retter kommaer og puster liv i de fortærskede floskler, vi alle kommer til at bruge, når vi skriver.

Din tekst skal være letforståelig, og hvert ord skal rammes lige i røven.

Det findes der allerede tusindvis af artikler på. Også her på Tekstr_.

Du kan blandt andet få vores tips til at:

•  Skrive forståeligt
•  Puste liv i dine tekster med lydord
•  Skrive et call to action, der får flere til at klikke
• Skrive til sanserne
• Finde musikken i din tekst
• Skrive en røvfed overskrift på 10 sekunder
• Undgå fyldord

Din tekst skal simpelthen flluekneppes på det sidste niveau.

Vær bevidst om, hvilket niveau du redigerer på

Du skal være strategisk, når du redigerer din tekst. Og det betyder, at du skal være bevidst om, hvilket niveau du arbejder på. Hvis du kan lægge grammatikken på hylden, mens du arbejder med strukturen, kan du virkelig rykke noget, når du forbedrer din tekst.

Og når du så kommer til flueknepperiet, ved du, at grundlaget er på plads, og at det er de sidste småting, du mangler at få styr på.

Men det er ikke kun dig, der skal være bevidst om de tre forskellige niveauer i redigeringen af din tekst. Det skal din feedbackmakker eller korrekturlæser også.

Du skal ikke bare bede en kollega om feedback. Du skal bede om feedback på struktur, formål, det sproglige eller noget helt fjerde.

Skal hun give feedback på, om teksten giver mening?

Om teksten forbliver relevant hele vejen igennem?

Eller skal hun læse korrektur og drysse lidt med kommaer?

Her på Tekstr.dk får vi altid feedback fra en af de andre, inden vi udgiver vores tekster. Og feedbacken er både nemmere at give og få, hvis begge er bevidst om niveauet, teksten skal redigeres på.

”Du kan fodre svin med korrekturlæsere”

Henrik Hillestrøm har alligevel et afsluttende tip til din tekstforbedring. Og det handler om, at du ikke nødvendigvis er en god tekstforfatter, selvom du har styr på grammatik og skriver levende.

Strukturen i din tekst er vigtigere end kommaerne. For ”du kan fodre svin med korrekturlæsere,” siger han.

Hvis du har noget på hjerte, kan gøre det relevant og skabe værdi for læseren, kan du betale dig fra flueknepper-delen.

Og her er det ganske passende at slutte af med Henrik Hillestrøms eneste tip:

Du kan slippe af sted med stavefejl, men ikke med dårlig struktur. Derfor: Øv dig på at bygge tekstens struktur først.