Læsbarhed

LIX ?
? LIX
LET
SVÆR

Statistik for teksten

  • ? Antal ord
  • ? Antal tegn (uden mellemrum)
  • ? Antal tegn (med mellemrum)
  • ? Afsnit
  • ? Gns tegn pr ord
  • ? Sætninger
  • ? Gns sætningslængde
  • ? Estimeret læsetid
  • ? minutter Estimeret oplæsningstid

Guide

Sådan bruger du lixberegneren

Værktøjet hjælper dig til at øge læsbarheden af din tekst. Det får du lige nu hjælp til med beregning af LIX-tallet og markering af lange sætninger. Det er et hint til, hvor du måske kan sætte ind i din tekst.

Det betyder ikke, at du får den bedste tekst ved at udrydde alle sætninger. Eller luge ud i alle lange ord. Langt fra. Der er forskel på læsbarhed som vi beregner den her og så tekstens læseværdighed.

Har du spørgsmål og forslag til værktøjet, så er du altid velkommen til at skrive her eller på skriv@tekstr.dk. Det er med dine input, at vi gør værktøjet her endnu bedre.

Indhold i guiden

Her får du det forkromede overblik, så du får det bedste ud af værktøjet til at skrive mere læsbare tekster.

Læsbarhedsindexet
De lange sætninger (afsnittet er på vej)
  • Hvorfor fokus på lange sætninger
  • Åhhh.... De smukke lange sætninger
  • Sådan identificerer vi lange sætninger
Bonus

Vi udvider løbende guiden her, når vi får spørgsmål fra jer. Skriv dit spørgmål eller input her eller på skriv@tekstr.dk.

Hvad er LIX?

LIX er en udregning af tekstens tilgængelighed for læseren. Altså hvor let eller svær, teksten er at læse. LIX er en forkortelse for læsbarhedsindex, der i sig selv må være at betragte som et ret svært ord. Der hvor det er fedt for dig, når du skriver tekster er, at du kan bruge det som et pejlemærke for, om du rammer din målgruppes sproglige niveau.

Lix fortæller ikke noget om den sproglige kvalitet af din tekst. Tekster med højt lix kan alene defineres som sværere at læse. Det betyder ikke, at de er dårligt skrevet.

Og her er så et lille tip med på vejen. Det holder næsten altid stik, at du ikke går galt i byen med at ramme et lidt lavere LIX-tal, end din målgruppe forstår. Du skal bare ikke begynde at tale ned til dem.

Hvad betyder LIX-tallet?

LIX er et enkelt tal, der fortæller, hvor let eller svær din tekst er at læse. Det bygger på en simpel udregning. Længden af den samlede tekst, antallet af sætninger og mængden af lange ord (mere end 6 bogstaver).

  • < 24 = Let tekst for alle læsere
    Børnelitteratur
  • 25 - 34 = Let for øvede læsere
    Ugeblade og skønlitteratur
  • 35 - 44 = Middel læsevenlighed
    Dagblade og tidsskrifter
  • 45 - 54 = Svær at læse
    Populærvidenskab, saglige bøger og akademiske udgivelser
  • > 55 = Meget svær at læse
    Lovtekster og akademisk faglitteratur

Sådan beregner du selv LIX-tallet for din tekst

LIX-tallet bliver beregnet med en relativ simpel formel, der ser sådan her ud:

LIX = (Antal ord / Antal sætninger) + (Lange ord * 100 / Antal ord)

Det er selvfølgelig besværligt at tælle alle de ord selv. Det er en af grundende til, at vi har bygget det her værktøj.

Sådan beregner værktøjet her LIX i din tekst

Hvad tæller egentlig som ord, hvad tæller som en sætning og skal overskrifter tælle med? Spørgsmål der måske virker simple, men som har indflydelse på den endelige beregning af LIX-tallet. Her får du udpenslet, hvordan vi har valgt at beregne LIX. Og hvad du kan gøre for at få et endnu mere præcist resultat med vores værktøj.

Det er også grunden til at de mange lix-beregnere, du finder online, alle giver forskellige udslag, når de får lidt længere og mere specielt opsatte tekststykker. Vores ambition er så let som muligt (for dig som bruger) at foretage en beregning, der er så korrekt som muligt (i henhold til de principper der oprindeligt er sat for beregning af LIX).

LIX-beregningen bliver præsenteret som en simpel og meget pragmatisk formel til at beregne læsbarheden af en tekst. Sådan bliver den præsenteret i C. H. Björnssons bog Læsbarhed (udgivet på dansk i 1971).

LIX er beregnet til måling af sværhedsgraden i løbende tekst. Og når man bygger et værktøj som det her, så er det næsten på grænsen af det umulige kun at indfange løbende tekst. Det handler i høj grad om, hvad du som bruger fodrer værktøjet med.

Når det er sagt, så har vi sat en række præmisser op, der har betydning for udregningen:

  • Vi tæller alt tekst med, som du har kopieret ind i værktøjet. Vi skelner altså ikke automatisk mellem overskrifter og fortløbende tekstafsnit.
  • Vi konverterer alle periodeafsluttende tegn til punktummer inden beregningen. Men har sat en regel op, der fanger punktummer i tal og de fleste forkortelser.
  • Vi arbejder på at kunne tjekke op imod alle kendte forkortelser som defineret i Retskrivningsordbogen.
  • Forkortelser tæller kun som et ord. Vi arbejder på at få det til at tælle flere ord i lighed med den oprindelige tanke hos C. H. Björnsson.
  • Vi arbejder på at kunne udskille overskrifter automatisk, hvis du har markeret dem op i enten vores værktøj eller anden teksteditor
  • Perioder der afslutter et tekstafsnit, men af forskellige årsager mangler afsluttende tegn tælles også med som periode. Det sker fordi vi har set andre værktøjer, hvor perioden (sætningen) ikke tælles med, men de indeholdte ord gør.

Der er flere detaljer i beregningen. Listen her opdateres løbende sammen med værktøjet. Har du brug for flere detaljer, så send endelig en mail til skriv@tekstr.dk.

Det vigtigste er, at du foretager din læsbarhedsberegning på samme måde.

Læsbarhed versus læseværdighed

Værktøjet her fokuserer på tekstens læsbarhed. Det må du ikke forstå på den måde, at din tekst automatisk bliver mere fantastisk at læse. Vi måler ikke medrivende formuleringer. Overraskende hooks. Alt det der motiverer læseren til at sluge det ene ord efter det andet.

Læsbarhed handler alene om tekstens tilgængelighed for læseren. Der er et hav af faktorer, der spiller ind, når vi taler om læsbarhed. Tekstens opsætning, størrelse og struktur. For bare at nævne nogle få.

Men læseværdigheden afgøres helt anderledes. Det handler om læserens interesser, erfaring, modenhed. Det handler om skribentens evner til at bruge og udfolde sproget, så det rammer målgruppen.

Værd at huske om lange ord og korte ord

Når du arbejder med LIX-tallet for din tekst, så skal du huske på en vigtig ting. LIX-tallet er kun en guideline. Tallet bliver beregnet ud fra præmissen, at lange ord er svære. Og korte ord er lette. Men sådan kan det ikke altid gøres op, når din læser faktisk kaster sig over din tekst.

Her er et par eksempler på korte ord, der faktisk er ret svære:

  • Qua
  • Dioxid
  • LIX (<-- Skægt, hva' )

Ligesom der er længere ord, som de fleste hurtigt lærer at læse:

  • Hundehus
  • Hjemmeside
  • Fødselsdag

Det stærke ved at bruge en lix-beregner og få luget ud i de svære og lange ord er, at du arbejder bevidst med at øge læsbarheden af din tekst.