Her får du hemmeligheden bag kreativitet (udnyt den, når du skriver)

Lad os tage et kig på din hjerne.

Hvad sker der, når du skriver?

Det hele lyser op som Rådhuspladsen nytårsaften.

Når dine fingre filer hen over tastaturet, sætter din hjerne i et raskt tempo ordene sammen i nye finurlige konstruktioner.

Du er med andre ord kreativ.

Og i dag skal du høre hemmeligheden bag kreativitet.

Er du klar?

Kreativitet er ikke en medfødt evne. Det er ikke noget, du enten har eller ikke har, men en evne, du kan træne.

Ligesom når du løfter jern, øver dig i at stå på hovedet eller lærer at strikke.

Dem, der får kreative ideer, er nemlig dem, der er gode til at se sammenhænge. Og dén evne kan du træne.

Det er tid til, at din hjerne hopper i spandexen, for nu skal du øve dig i at se sammenhænge.

Du skal lære at tænke divergent. Og konvergent.

Og før du får set dig om, kradser du ideer og ord ned i turbofart.

 

 

Hvad er kreativitet?

Lad os lige tage den fra begyndelsen.

Kreativitet beskrives i bogen ‘The secret of the highly creative thinker’ som evnen til at se sammenhænge.

Som når mønstret på en vaffel bliver til sålen på en løbesko, den prikkede linje på togperronen til et spil Pac-Man eller vandhanen til en minion.

Forfatterne Dorte Nielsen og Sara Thurber skriver i bogen:

”People who are good at having creative ideas are good at seeing connections.

By training your ability to see connections, you improve your capacity to think creatively.”

Dét er altså hemmeligheden bag ethvert kreativt geni.

Du kan træne din evne til at se sammenhænge og dermed tænke mere kreativt. 

Kreativitet i tekster

En (god) tekst er propfyldt med sproglige sammenhænge. Nielsen og Thurber skriver:

“For centuries, writers, poets, rappers and politicians have been using similes and metaphors to woo, rant, entertain, persuade, teach and rule. Writers are masters at illuminating one thing by connecting it to another.”

I tekst sker sammenhængene, når du bruger ordene til at skabe billeder hos læseren. Det kan være sproglige sammenligninger, som tvinger læseren til at bruge sin fantasi.

Her er nogle eksempler:

• Hækken svulmede som en vildmands fuldskæg.
• Hendes minder bliver rodet op som en mudret søbund.
• Min kærlighed er som en rød, rød rose.
• Jeg smider fyldord omkring mig som confetti nytårsaften.
• Lige så fokuseret som en hundehvalp på speed (Marks formulering).

De sproglige sammenhænge sker, når du bruger metaforer, similer (ja, jeg var selv nødt til at google denne) og analogier. Med andre ord billedsprog.

Smut forbi Tinas indlæg om de 5 typer af billedsprog, du skal kende, hvis du vil skrive med boblende champagneblæk.

Når du kommer tilbage, hopper vi videre til videnskaben.

Den videnskabelige forklaring på kreativitet

‘The secret of the highly creative thinker’ bygger på gamle teorier. Det er ikke en ny, fiks ide, at kreativitet er evnen til at se sammenhænge.

Allerede i 1939 skrev James Webb Young:

“An idea is nothing more nor less than a new combination of old elements”. 

I 1960’erne beviste E. Paul Torrance, at evnen til at svare rigtigt i en IQ-test ikke har noget at gøre med evnen til at tænke kreativt (pyh). Han mente, at kreativitet kunne læres i et klasseværelse. I 1984 gav forskerne Laura Hall Rose og Hsin-tai Lin ham ret. De skrev: 

”Through education and training the innate creative thinking ability of individuals can be stimulated and nourished.”

Lad os også lige slå et smut forbi neurovidenskaben og det med, at din hjerne lyser op som som ildfluer på en sort nattehimmel, når du skriver.

Nyere studier viser, at kreativitet er en såkaldt “whole-brain activity”. Det er ikke bare en del af din hjernen, der aktiveres, når du er kreativ – det er hele din hjerne.

Studier viser også, at der faktisk er forskel på en kreativ hjerne og en… ja… mindre kreativ hjerne.

Nielsen og Thurber referer til neurobiologen Andreas Fink, der har sammenlignet hjerneaktivitet i meget kreative personer med hjerneaktiviteten hos mindre kreative personer.

Den kreative hjerne har lavere niveauer af det, han kalder ‘cortical activation’. Det lader kreative personer tænke mere frit, og ideerne omgås hinanden som unge københavnere ved søerne en solskinsdag.

Den mindre kreative hjerne har derimod kategorier, der holder ideer og tanker på de pladser, hvor de hører til. Der er med andre ord exceptionelt ryddeligt bag hjernebarken på den mindre kreative.

Men uanset om din hjerne ligner mit stuegulv efter en legeaftale med fem etårige eller Maria Kondos farvesorterede tøjskab, kan du altså træne din evne til at tænke kreativt.

Sådan bliver du mere kreativ

I årtier har forfattere, malere, musikere og andre kreative genier eksperimenteret med alt fra pauser til pilsnere for at sætte fut i deres kreativitet.

Men den mest effektive måde har vist sig at være at øve sig i at se sammenhænge.

(Selvom både en pause og en pilsner kan gøre godt, når ordene sidder fast.)

For Nielsen og Thurber handler det om, at du skal åbne øjnene for verden omkring dig. Du skal se, altså virkelig se, hvad der er omkring dig. Og så skal du indsamle al mulig random viden, fordi du fylder banken på øverste etage med flere elementer, du kan skabe sammenhænge mellem.

Nielsen og Thurber skriver også om det, de kalder divergent og konvergent tænkning. 

“Diverge first and converge later”

Når du skal være kreativ, skal du først tænke divergent og så konvergent.

(Du vil måske hade mig for det, der kommer nu, men brainstorms kan altså være gode.)

Forestil dig en brainstorm done well.

En brainstorm handler om at tømme hovedet for ideer. Og at få nye ideer, fordi du bliver inspireret af de andre. En brainstorm done well er en session, hvor alle svarer med “ja, og…” i stedet for “ja, men…”. Her er du ukritisk og finder nye sammenhænge.

Når brainstormsessionen slutter, skal du kvalificere ideerne. Det er her, du sorterer i de mange post-its (selvfølgelig uden at dræbe alt det nye) og vælger de bedste ideer.

Nielsen og Thurbers forklarer det med et køleskab:

“Divergent thinking is standing in front of an open refrigerator and considering all the things and endless combinations of things you could possibly eat for lunch.”

“Convergent thinking is when you grab the ham and cheese, add the unexpected mango salad, and close the fridge.”

Hvis du skal træne din kreativitet, skal du kunne tænke på begge måder. Først divergent, så konvergent.

Først brainstorm, så kvalificering.

Først fyld på, så vælg ud.

Først muligheder, så valg.

Og du skal kunne skelne mellem de to.

Frem med spandexen – nu skal du træne din hjernemuskel

Det er tid til kreativ bootcamp. Eller i hvert fald en forsmag på det.

‘The secret of the highly creative thinker’ er en bootcamp af øvelser, der chokstarter din kreative hjernemuskel. Dorte Nielsen står også bag ‘Opgavebog for kreative tænkere’ sammen med Katrine Granholm, som jeg også vil anbefale (det lyder næsten som reklame, men jeg har selv købt og betalt for begge bøger, der står i min boghylde fyldt med kruseduller, skægge ord og skæve forsøg på at tegne det, der kommer ud af at parre en pølse med en telefon (ja, den er god nok)).

Begge bøger er et vidunderligt miks af øvelser, der lader dig lege med ord, billeder og ideer.

Og jeg vil præsentere dig for to af øvelserne i bogen, så du kan kickstarte din kreative træning.

Er du klar?

Klar…

Parat…

Start!

Øvelse #1: En kæde af ord

Du kan stimulere din evne til at tænke kreativt ved at udforske og tænke på forskellige sammenhænge mellem ord.

Én af øvelserne i ‘Opgavebog for kreative tænkere’ hedder En kæde af ord og handler om, at du på forhånd kender ordet i midten af en ordkæde, der består af i alt tre ord. Du skal så både finde et ord, der kan stå foran og et ord, der kan stå bagved.

Her er et eksempel fra bogen:

Flaske Post Kasse

Kan du se, hvad jeg mener?

Du har på forhånd fået ordet ‘post’. Ved at sætte ‘flaske’ foran, får du ordet ‘flaskepost’. Ved at sætte ‘kasse’ bagved, får du ordet ‘postkasse’.

Prøv selv.

 

_____ bold _____

_____ bog _____

_____ danse _____

_____ frakke _____

_____ fugle _____

 

Der findes ingen forkerte svar, og du er allerede i gang med at træne din evne til at se sammenhænge.

Øvelse #2: Alternative anvendelser

Den her øvelse er (også) sjov. Den har ved første øjekast ikke noget at gøre med at skrive, men dine små grå bliver udfordret (mine gør i hvert fald).

Nielsen og Granholm kalder den Alternative anvendelser.

Du tager en helt almindelig hverdagsting som en urtepotte, en blyant eller et gulvtæppe og fælder alle de alternative anvendelser ned, du kan komme i tanke om.

Eksempelvis kan du bruge en urtepotte som et hotel til mus (det er Nielsen og Granholms ide – det niveau af kreativ er jeg ikke på, endnu). Du kan også bruge den som lampeskærm, lysestage eller puttekasse (ja, jeg har et barn, der putter ting i alt med hul i).

Nu er det din tur.

Du får tre ord. Du skal bruge tre minutter på at skrive alle dine ideer ned til hvert af de tre ord.

Ok?

Køkkenrulleholder.

Paraply.

Grillhandske.

Hvis det er svært, har du det ligesom mig. Du skal lige jævne alle kategorierne i din hjerne med jorden og lede efter sammenhænge, du normalt ikke ser.

Se sammenhænge, når du skriver

Du kender nu til hemmeligheden bag kreativitet, og dét kan du udnytte, når du skriver. 

Hvis du træner din hjernemuskel i at se sammenhænge, kommer de gode sprogblomster måske lidt lettere, når du skriver.

Men inden du hopper i træningscenteret, må du gerne dele din bedste ide fra øvelse #2 om alternative anvendelser.

Hvad kan jeg ellers bruge en køkkenrulleholder til? Eller en paraply? Eller en grillhandske?

Hop ned i kommentarsporet, og gør mig glad.