Flueknep din artikel med den her tjekliste

Titlen giver næsten sig selv, ikke?

Selvom du er en dygtig skribent, selvom du kender alle rådene og ved, hvordan du strikker en uimodståelig tekst sammen, er intet menneske perfekt.

Nogle gange glemmer vi. Eller overser ting.

Det gør jeg i hvert fald.

Og så kan det være godt med en opfrisker. Et hemmeligt våben du kan ty til, når du skriver og redigerer en artikel. En nem og overskuelig tjekliste, der sikrer, at du husker alle de små tips og tricks, der gør, at din tekst bliver læst.

Mine damer og herrer, her er den tjekliste.

Hent artiklen som pixi-e-bog lige her

Har du ikke tid til at læse artiklen nu?
Hent den som PDF her og læs den, når du har tid.

• E-mail*
• Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores betingelser her.*
  • Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet fra Tekstr_
  Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores betingelser her.
• Comments
  Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Δ

Vi starter fra en ende af. Nemlig ved det første, som din læser ser: din overskrift.

I. Overskriften

Din overskrift skal fange læseren og vække hendes nysgerrighed. Det er det primære formål med din overskrift. Og det er svært – der er altid andre aktiviteter der lokker i et væld af blinkende notifikationer og fyldte indbakker.

1. Taler din overskrift direkte til læseren?

Din overskrift skal fange DIN læsers opmærksomhed – og derfor skal den handle om hende. En måde at sikre det på, er at bruge de personlige stedord du, dig, din, dit eller bydeform. Og det gælder i øvrigt også for resten af din artikel.

Her kan du se et par bovlamme overskrifter, hvor jeg har skruet op for det direkte sprog:

• Succes med LinkedIn
  → Sådan får du succes med LinkedIn
• SCRUM-metoden forklaret
  → Din lynguide til SCRUM-metoden
• Hemmeligheden bag et godt parforhold
  → Få styr på dit parforhold med dette supertip

2. Er din overskrift let at forstå?

Din læser afkoder din overskrift på millisekunder – derfor er det afgørende, at dit sprog er enkelt og hurtigt at afkode. Desuden kan hjernen godt lide at forstå ting. Når noget er let at forstå, afgiver hjernen en lille positiv stimulans, som læseren tilskriver teksten.

Brug mormor-testen til at sikre, at din tekst er let at forstå.

Den er ganske enkel og består af ét spørgsmål:

“Ville min mormor forstå overskriften?”

Hvis ikke, er det tilbage til tegnebrættet. Eller skrivebrættet. Eller … du ved.

(Og ja, jeg er med på, at hvis du skriver om et smart fif til opsætningen af filtre i Google Analytics via Javascript, er din mormor nok ikke målgruppen. Men som tommelfingerregel skal du sørge for, at din overskrift er let at afkode.)

3. Fortæller din overskrift, hvad læseren får ud af din tekst?

Din læser er ligeglad med dig. Og ja, det gør sikkert lidt ondt at tænke på, men kom videre. Læseren klikker KUN på din overskrift, hvis hun kan se, hvad hun får ud af det.

Jeg bruger denne huskeregel: WIIFM

Det står for “what’s in it for me?” og er den vinkel, som du skal have på ALT, du skriver. Ikke mindst din overskrift.

Så sørg for, at din overskrift fortæller, hvilken fantastisk verden der gemmer sig for din læser lige bag overskriften.

4. Overrasker din overskrift?

Dette er måske det sværeste ved at skrive: At finde den unikke vinkel, der overrasker og ubønhørligt fanger læserens opmærksomhed. Og der er ikke nogen nem opskrift (beklager). Men det gode er, at du kan træne din evne til at finde på overraskende elementer.

Her er et par tips:

Når du har skrevet din tekst og skal finde en fantastisk overskrift (du skriver først overskriften til sidst, ikke?), skriver du ikke to, tre eller fem udkast. Du skriver 20. Og har du flere bud i ærmet, fortsætter du. Pres dig selv. Se, om du kan finde en unik eller original vinkel.

Kan du sidestille to elementer/budskaber/ord/begreber, som ellers ikke hører sammen normalt?

Kan du lave en vinkel, der overrasker læseren?

Sørg for, at din overskrift har maksimal chance for at blive set, læst og klikket på i mængden.

II. Underoverskriften

Ikke alle bruger en underoverskrift (også kaldet en manchet), men hvis du gør, er det værd at bruge energi på den. Den er nemlig din overskrifts forlængede arm.

5. Er der sammenhæng mellem din overskrift og underoverskrift?

Du skal ikke skrive i øst og vest, som man siger. Så lad være med det. Din underoverskrift skal bygge videre på det, du skrev i overskriften. Forstærke budskabet. Gerne uddybe og nuancere. Bygge spændingen op. Vise, hvad der er på spil. Og allerhelst løfte sløret for en lille smule af artiklens kerne – en appetitvækker, om du vil.

6. Snævrer din underoverskrift målgruppen ind?

Ud over at forstærke det primære budskab skal din underoverskrift snævre målgruppen ind. Den skal gøre det endnu tydeligere, hvem denne tekst er for, og hvad man får ud af at læse videre.

III. Den første sætning

Det er her, du for alvor skal fastholde læseren. Du har lokket din læser til med en fængende overskrift, og nu skal du sørge for, hun bliver hængende. På sin vis giver det mening at betragte din første sætning som endnu en overskrift – den skal lokke, fange og drive læseren fremad.

7. Har din første sætning et godt hook?

Et hook er en vinkel på din sætning, som fanger læseren (hook betyder krog). Der er mange forskellige måder at lave et godt hook på:

• Stil et spørgsmål, som læseren kun kan svare ja til.
  (“Er du træt af at ligne udskidt æblegrød, når klokken er 20?”)
• Smid en uventet påstand i hovedet på læseren.
  (“Du vil ikke have flere kunder.”)
• Overrask læseren ved at udfordre almen viden.
  (“Jorden er flad.”)
• Start på en personlig historie.
  (“Han satte mælkekartonen foran mig med et skælmsk smil.”)

Du kan sikkert se mønsteret: Et godt hook indeholder noget uventet eller overraskende. Noget, der får læseren til at stoppe op og undre sig. En vinkel eller et budskab, der vækker læserens nysgerrighed – så hun læser videre.

Og husk på, at det ikke behøver være indholdet, der fanger. Det kan også være formen. Det samme budskab kan formidles på mange måder, og nogle gange er det ordvalget snarere end indholdet, der fanger læserens opmærksomhed.

Uanset metoden skal din første sætning få læseren til at læse videre.

Copywriter-legenden Joseph Sugarman har sagt det meget præcist:

Den første sætnings eneste formål er at få læseren til at læse anden sætning.

8. Er din første sætning kort?

Din hjerne er doven (sorrynotsorry). Den kan bedre overskue at læse en kort sætning, fordi det kræver mindre arbejde. Og får du din læser til at læse den første sætning, er der større sandsynlighed for, hun læser resten af artiklen.

Og det er pointen med det hele, ikke?

IV. Indhold

Du har styr på starten af din artikel. Nu skal du ‘bare’ lokke læseren til at glemme e-mailindbakken og læse resten.

9. Er din artikel bygget godt op?

Der findes mange skrivemodeller eller skabeloner, som du kan opbygge din artikel efter (fx PAS, AIDA, BAB, FAB, PPPP og PASTOR – bare for at nævne et par stykker).

Uanset om din artikel følger en af de etablerede skrivemodeller eller ej, så sørg for, at din artikel har en solid struktur.

Oftest vil en god opbygning indeholde følgende elementer (dog ikke altid i den rækkefølge):

• Et hook
• Et problem
• En uddybning
• En løsning
• En hovedperson
• Et bevis
• En handling

There you go. Tjek artiklens opbygning.

10. Bruger du simple ord?

Simple, korte ord gør din tekst lettere at forstå – og bringer lix-tallet ned. Lad være med at bruge lange, svære ord eller tungt fagsprog. Det får dig blot til at fremstå som én, der forsøger at lyde klogere, end du er.

Ret svære ord til mere enkle ord med samme betydning.

Brug vores værktøj til at finde svære ord og lange sætninger.

11. Har du slettet unødvendige ord?

Min påstand er, at du sagtens kan gå din tekst igennem og fjerne minimum 10 % af ordene. Du skal slette overflødige ord, som ikke bidrager til det væsentligste i dit budskab – med mindre du har en grund til at lade dem stå.

12. Bruger du aktivt sprog?

Nu bliver det lidt nørdet: Udsagnsord kan være enten aktive eller passive.

Aktiv: Jeg flytter reolen.
Passiv: Reolen flyttes.

Når du bruger passive udsagnsord, skjuler du den, der udfører handlingen. Og det gør teksten sværere at forstå for din læser.

Derfor skal du som hovedregel bruge aktivt sprog – hvis du gerne vil have, at din tekst bliver læst, altså.

13. Får din læser en konkret værdi ud af din artikel?

Jeg indrømmer gerne, at det er en personlig kæphest. Men ork satme, hvor er jeg træt af tyndt indhold, der ikke giver nogen som helst konkret værdi til læseren.

(Skriver du for at underholde, er du undtaget fra denne regel.)

En god artikel SKAL give læseren en konkret værdi. Ny viden, en metode til at løse et problem eller et tip til at udføre en opgave nemmere eller hurtigere.

Og kodeordet her er konkret.

Som i: Lavpraktisk. Håndgribeligt. Noget du kan gøre nu på onsdag klokken kvart over to.

Jeg ser alt for mange artikler, som gentager de nyeste luftige og meningsløse buzzwords og indholdsløse strategier.

Her er et par eksempler frit fra hukommelsen:

• • Artikler der fortæller, at du skal skrive relevant indhold.
  • Artikler der foreslår, at du tilpasser dit budskab til målgruppen.
  • Artikler der forkynder vigtigheden af at have en stærk digital profil.
  • Artikler der formidler den banebrydende nye management-strategi ‘at have fokus på kunden’.

Kære venner. Det er tomme tønder.

Fællesnævneren for alle ovenstående eksempler er, at de er meningsløse. Fordi ingen nogensinde siger det modsatte.

Du får aldrig at vide, at du ikke skal fokusere på kunden eller skrive indhold, der ikke er relevant.

Når du skriver en artikel, så sørg for, at din læser får noget konkret at tage med sig. Drop flosklerne. Vær konkret.

Her er en huskeregel, som du gerne må tyvstjæle:

Stil dig selv spørgsmålet “hvad kan (eller bør) min læser gøre efter at have læst min artikel, som hun ikke kunne (eller vidste) før?”

14. Er der et tydeligt næste skridt?

Som regel vil du gerne have din læser til at gøre noget, når hun er færdig med at læse. Måske tilmelde sig dit nyhedsbrev, dele din artikel på Facebook, klikke videre til en ny artikel eller besøge din kontaktside for at hyre dig til spændende opgaver?

Gør det tydeligt for din læser, hvad du vil have hende til. Lav en stor, fed knap, som ikke er til at overse, nederst i din artikel.

På marketing’sk hedder det et CTA – et call-to-action. Sørg for at have et stærkt CTA til sidst – og husk nu at dit CTA skal fokusere på, hvad din læser får ud af at klikke, ikke bare at hun skal klikke (WIIFM).

V. Form

Én ting er, hvad din tekst siger. Noget andet er, hvordan den ser ud. Skriver du online tekster, er du nemlig nødt til at tænke over, hvordan du sætter din tekst op. Her er din tjekliste, så du ikke glemmer noget.

15. Er din artikel let at scanne?

De fleste af os læser ikke hele artiklen, når vi læser online. Vi scanner. Øjnene løber ned over teksten for at se, om der er noget, der ser spændende ud. Vi leder efter det, vi søgte, da vi klikkede på overskriften (uanset hvad det er).

Sådan gør du din tekst let at scanne:

• • • Lav korte afsnit – gerne 1-2-3 linjer
    • Lav mange underoverskrifter
    • Formatér teksten med punktopstillinger, kursiv, fed, tankestreger, parenteser, tøveprikker, osv.
    • Brug en tydelig og stor skrifttype (mindst størrelse 14).

16. Har du husket visuelle virkemidler?

Selvom vi ææælsker tekst her på Tekstr.dk, så kan vi ikke komme udenom, at billeder, grafik og andre visuelle virkemidler er vigtigt for online indhold. Det skaber blikfang og bryder teksten op i mere spiselige bidder. Samtidig kan du bruge det visuelle til at understøtte dine argumenter i teksten.

Giv den gas med billeder og grafik.

17. Har du tænkt søgemaskiner ind i teksten?

Nu kan artikler jo have forskellige formål, og det er ikke sikkert, formålet med din artikel er at trække trafik fra søgemaskiner som Google, Yahoo, DuckDuckGo osv. Men HVIS det er, eller hvis du ikke vil udelukke muligheden for at få et par relevante besøgende fra søgemaskiner, skal du optimere din tekst til søgemaskinernes robotter.

Søgemaskineoptimering (forkortet ‘SEO’) er en kompleks disciplin med mange lag, og her vil vi blot minde dig om de vigtigste elementer, som har med selve teksten at gøre.

Husk din sidetitel, metabeskrivelse, H1/2/3’ere og at nævne dit target-søgeord og synonymer deraf i brødteksten (og URL’en).

Og husk, at den tekst, der vises i søgemaskinerne (sidetitel og metabeskrivelse), skal fungere som en mini-artikel i sig selv: Fang din læsers opmærksomhed, skab relevans, vis et glimt af, hvad der er i vente, og lav et stærkt CTA.

Konklusion

Nu er vi ved vejs ende.

Jeg håber, du kan bruge tjeklisten her. Hent den forkortede version som pdf og hæng den op, hvor du skriver, så du altid kan løbe den igennem, inden du udgiver din artikel.

Og nu er der kun ét enkelt punkt tilbage på tjeklisten. Det superhemmelige ekstrabonustip:

18. Drop alle rådene, hvis det gør din tekst bedre

At skrive er ikke en eksakt videnskab. Man kan ikke sige “gør sådan, så bliver din tekst god”.

Der er alt for mange ubekendte involveret. Uforudsigelige faktorer der gør, at én tekst fungerer skidegodt, mens en anden ikke gør – selvom begge følger forskrifterne.

Nogle gange er summen større end delmængderne.

Og det kan man ikke forklare (endnu, i hvert fald).

At skrive er lige så meget kunst som det er håndværk.

Derfor skal du tage de råd til dig, som du kan bruge, og ignorere resten.

Lad det være de sidste ord, jeg efterlader dig med.