Du har skrevet dit udkast.
Det ligger på computeren, og du ved, at du nu skal redigere teksten. Så den bliver awesome.
Men det er svært. Hvordan holder du styr på både klarhed, opbygning, vinkling, argumenter, grammatik og tone of voice, når du redigerer din tekst?
Hvis du forsøger at rette alle tingene i samme ombæring, kører du fast.
Det garanterer jeg. Du kan ikke overskue så mange vinkler på teksten samtidig.
Jeg tror, de fleste tekstforfattere har været der. Det er helt normalt.
Men det behøver ikke være en uoverkommelig opgave.
Som med alle andre opgaver gælder det om at bryde redigeringen ned i mundrette bidder – som du kan klare på 30-90 minutter.
(Det er i hvert fald min personlige filosofi.)
I denne artikel får du 9 vinkler, som du skal igennem én efter én for at redigere din tekst til awesomeness.
For en god ordens skyld må jeg hellere sige, at jeg tager udgangspunkt i en salgs- eller markedsføringstekst. Det er nemlig det, jeg selv skriver mest. Altså en tekst, der skal overbevise modtageren om, at hun skal gøre noget. Klikke videre til næste artikel. Hente en ebog. Tilmelde sig dit nyhedsbrev. Købe dit kursus. Hvad end der flyder din båd.
Og SÅ er vi vist klar til de 9 vinkler, ikke?
#1 Se, hvad jeg siger-vinklen
Den første vinkel, du skal redigere efter, er klarhed.
Og det gør du over to omgange: I første omgang kigger du helt overordnet på din tekst. Helikopterperspektivet.
Du kan stille dig selv spørgsmålene:
- Er formålet med teksten som helhed tydelig nok?
- Har teksten den rette opbygning?
- Siger mit indhold det, jeg gerne vil have det til at sige?
- Er det klart, hvad jeg vil have læseren til at gøre?
I anden omgang kigger du nærmere på de enkelte afsnit eller kapitler i din tekst.
Stil følgende spørgsmål til hvert afsnit:
- Hænger det godt sammen?
- Giver det mening?
- Er det tydeligt, hvorfor dette afsnit kommer nu?
- Fører afsnittet logisk videre til næste afsnit?
Bemærk, at Se, hvad jeg siger-vinklen ofte medfører en større redigering af din tekst. Men det er et godt tegn!
Det betyder, at din tekst udvikler sig og bliver bedre. Og det er trods alt bedre at rette nu, end når du har været igennem de 8 andre vinkler og skal starte forfra.
Derfor er den første vinkel, du skal redigere efter, en overordnet gennemgang af teksten. Hvis du begynder at rette stavefejl eller formuleringer her, skal du stoppe. Mind dig selv om, at det er tekstens klarhed, du redigerer nu. Grammatikken og det sproglige kommer du til.
#2 Og hvad så-vinklen
Den næste vinkel, du skal redigere efter, er Og hvad så-vinklen.
Det handler om at skrive til modtagerens udbytte. Altså: Hvad får din læser ud af at gøre det, du vil have hende til?
Jeg bruger huskesætningen ‘what’s in it for me?’.
Og den er guld værd. Uanset hvad du skriver, og til hvem, kan denne simple sætning give dig et nyt perspektiv på din tekst og gøre din tekst cirka 548 gange stærkere og mere virkningsfuld (ifølge eksperternes beregninger).
Sådan gør du:
Sæt dig i din modtagers sted og – med modtagerens kritiske øjne – stil dig selv spørgsmålene:
“What’s in it for me?”
Og:
“Og hvad så?”
I 9 ud af 10 tilfælde kan du gøre teksten bedre ved at se på teksten gennem denne vinkel. Fordi den tvinger dig til at grave dybere og finde bedre argumenter frem.
Måske har du skrevet, at dit kursus i ledelse lærer deltageren 3 hemmelige teknikker til at håndtere konflikter i teamet.
Well. What’s in it for me?
Ah, ja, det betyder, at du hurtigere og nemmere får løst konflikter på dit arbejde.
Aha. Og hvad så?
Jo, så er alle på teamet gladere og mere produktive. Og I skaber bedre resultater.
Så er det dét, du skal fremhæve i din tekst.
Eller måske skriver du, at jeres program virker i browseren og ikke kræver download.
What’s in it for me?
Ja, okay, det betyder, at du kan bruge programmet fra en hvilken som helst enhed. Og at det ikke optager plads på din harddisk.
Og hvad så?
Jamen, så sparer du tid, fordi det er nemmere og hurtigere at komme i gang.
…
Kan du se forskellen?
Mennesker er meget simple. Vi går kun op i én ting:
Os selv.
Hvis du skal have mennesker til at gøre noget, skal du fandenfiseme gøre det tydeligt for dem, hvad de får ud af at gøre det. Fokusér på deres udbytte.
Og hvad så-vinklen er muligvis den vigtigste vinkel, fordi det er her, du sliber dine budskaber, så de er knivskarpe.
#3 Se selv-vinklen
Når du nu har sørget for, at læseren skærer sig på dine budskaber, skal du selvfølgelig også bevise det.
Det stærkeste bevis er ofte at se, der er andre, som har gjort det samme. Altså det, der kaldes social proof.
Du kan brug social proof på flere måder:
Udtalelser
Få udtalelser fra kunder, der bekræfter din påstand. Det her er så vigtigt, at jeg ikke kan understrege det nok: Du skal have kundeudtalelser med!
Så din læser kan se, at andre har valgt din løsning eller dit produkt – og er glade for det.
Statistik eller tal
Social proof kan også være noget så simpelt som at skrive, hvor mange andre der har gjort det, du vil have din læser til.
Du kender dem godt:
574 andre kunder har også købt denne.
5.000 danske virksomheder bruger allerede Tekstr_.
Vi har over 10.000 glade kunder.
321 har delt denne artikel på Facebook.
Et simpelt budskab, som bekræfter din læser i, at det er sikkert gøre det, du vil have hende til. For andre har gjort det før.
Social proof er en psykologisk trigger. En metode, som stryger lige gennem paraderne hos de fleste mennesker og overbeviser dem om, at det er sikkert at gøre det, du beder om.
I Se selv-vinklen skriver du beviser for dine påstande ind i din tekst.
#4 Lyder det som Leth-vinklen
Nu skal du have sprogbrillerne på (hvis du da har haft dem af).
Den fjerde vinkel handler om tone of voice. Altså hvordan din tekst lyder.
Du kan stille dig selv spørgsmålene:
- Passer tekstens tone og stil til min virksomhed?
- Er der særligt gode eller særligt dårlige passager?
- Passer tekstens stil til min målgruppe?
Og hvis du ikke har en decideret tone of voice, skal du måske starte med at spørge dig selv:
- Hvordan lyder min virksomhed?
- Er den: Frisk? Formel? Ung? Energisk? Direkte? Humoristisk?
Der er mange måder at levere det samme budskab på.
Fx kan du formulere en fejlmeddelelse forskelligt alt efter din virksomheds tone of voice:
Eksempel 1
“Fejl 404. Siden findes ikke.“
Eksempel 2
“Siden du leder efter, findes ikke. Prøv at søge efter det, du leder efter, i feltet.
Vi beklager ulejligheden.”
Eksempel 3
“Hov! Du har ramt en side, som ikke findes i virkeligheden. Det her er lidt pinligt for os. Men måske kan du prøve at finde det, du leder efter, ved at bruge vores søgefelt.”
Eksempel 4
“Hvad sker der? Du har ødelagt vores hjemmeside! Det’ gas – du har bare fundet en side, der ikke findes. Det er vores skyld. Prøv at søge efter det, du leder efter, i søgefeltet.”
De ord, du bruger, påvirker modtagerens indtryk af din virksomhed.
I Lyder det som Leth-vinklen løber du din tekst igennem og justerer den sproglige tone, så du rammer den rette stil. Om det så er Jørgen Leth eller Piet van Deurs, du går efter.
#5 Men hvad betyder det-vinklen
Du har fået styr på det overordnede budskab, vinklingen, beviserne og tonen . Nu skal dine sætninger skæres til.
Gode tekster er nemlig konkrete. Vores hjerner kan bedre forstå konkrete eksempler end abstrakte koncepter. Og det, der er let at forstå, er mere overbevisende. (Der er en længere forklaring bag, som du kan få i artiklen her.)
Derfor skal du sørge for, at din tekst er konkret.
Gå teksten igennem og stil spørgsmålet ‘hvad betyder det?’ ved hver eneste sætning. Hvis der er nogen som helst tvivl, eller hvis du kan uddybe, skal du omskrive.
Her er nogle typiske eksempler på formuleringer, som er abstrakte – og et bud på en mere konkret omskrivning.
Abstrakt: “Vi svarer hurtigt.”
Konkret: “Vi svarer alle opkald inden for 60 sekunder.”
Abstrakt: “Vi arbejder effektivt.”
Konkret: “Vi svarer aldrig mails og telefonopkald om formiddagen, fordi vi fokuserer på vores opgaver.”
Abstrakt: “Vores løsning er fleksibel.”
Konkret: “Vores løsning kan integreres med 35 andre systemer.”
Abstrakt: “Vi fokuserer på kvalitet.”
Konkret: “Vi tjekker alle ordrer tre gange – af tre forskellige medarbejdere – før vi sender din pakke.”
Abstrakt: “Vi går op i din sikkerhed.”
Konkret: “Vi krypterer alle beskeder, inden vi gemmer dem på en server i et aflåst rum. På Alcatraz.”
Men hvad betyder det-vinklen er k-o-k-a-i-n for din tekst. Den bliver stærkere, skarpere, VILDERE. Og mere overbevisende.
(Bare lige for en sikkerheds skyld: Jeg har aldrig prøvet kokain. Men jeg har engang drukket en halv flaske vodka og kastet op ud over hele min daværende kærestes hus. Det var hyl.)
Hvis du vil sige noget, så gør dig selv en tjeneste, og sig det konkret.
Det er formålet med Men hvad betyder det-vinklen.
#6 Smiler du-vinklen
Den sjette vinkel handler om at sætte et smil på læben hos læseren.
Måske er der oplagte steder, hvor du kan vinkle dit indhold, så det bliver sjovt? Måske ikke sådan ‘haha, jeg klasker mig på låret’-sjovt, men bare et lille, skævt smil?
Indrømmet: Det er svært at være sjov på skrift. Og det er absolut ikke alle steder, hvor det giver mening.
Men får du din læser til at trække på smilebåndet, affyrer hendes hjerne signalstofferne dopamin, endorfiner og serotonin – som øger vores velbefindende og følelsen af glæde.
Og hey, hvem vil ikke gerne have en glad læser?
Hvis du derimod vil kede din læser ihjel, springer du bare Smiler du-vinklen over.
#7 Hvad nu hvis-vinklen
Din tekst skal overbevise læseren om, at hun skal gøre et eller andet.
“Næææ, Heine, for jeg skriver på en tekst, som bare skal informere læseren om noget.”
Well. Du skal stadig overbevise din læser om, at hun skal læse næste sætning, ikke?
Det, du gerne vil have læseren til at gøre, indebærer som regel en risiko eller en barriere for denne læser.
- Hvad nu hvis jeg betaler en masser penge, og det ikke virker?
- Hvad nu hvis I misbruger min e-mailadresse?
- Hvad nu hvis mine kortdata bliver stjålet?
- Hvad nu hvis jeg aldrig hører fra jer?
- Hvad nu hvis I spammer min e-mail med ligegyldige reklamer?
- Hvad nu hvis jeg læser videre, og det viser sig, at jeg spilder min tid?
Der kan være mange risici forbundet med den slags – nogle større end andre.
Uanset hvilken risiko din tekst indebærer for din læser, skal du forholde dig til den. Brug dine velbevandrede copy-skills til at mindske oplevelsen af denne risiko.
Det kunne være med en form for forsikring eller garanti:
- “Fuld tilfredshed eller pengene tilbage.”
- “Vi skriver kun, når vi har relevant viden til dig.”
- “Vi har hjulpet 5.000 andre som dig.”
Alt efter den oplevede risiko har du forskellige muligheder for at omgå den.
Bemærk, at jeg skriver den oplevede risiko – det er fuldstændig lige meget, om risikoen er reel eller ej.
Hvis din læser oplever, at der er en risiko, skal du forholde dig til den.
Så altså.
Læs din tekst igennem og hold øje med, hvilke risici eller barrierer din læser kunne opleve.
Og så skriver du risikoen mindre.
#8 Kan du føle det-vinklen
Mennesker handler ud fra følelser.
Det kan godt være, at vi bagefter ræsonnerer os frem til en logisk og rationel begrundelse, men ifølge forskning fra Harvard University er de fleste købsbeslutninger baseret på følelser.
Så er det logisk, at du skal skrive til din læsers følelser, når du vil sælge noget, ikke?
Kan du føle det-vinklen handler om at finde de steder i din tekst, hvor du kan forstærke det følelsesmæssige aspekt.
Det kan du gøre på flere måder.
- Du kan bruge en skabelon som fx PAS-modellen.
- Du kan bruge en skrivemodel som fx EFU-modellen.
- Du kan skrive til din læsers sanser.
Alle de steder i din tekst, hvor du lirer dejlige, logiske argumenter af, skal du huske også at skrive til din læsers følelser.
Copywriteren Robert Bly har lavet en liste med motivationsfaktorer, som forklarer, hvorfor mennesker køber.
Tag et kig på listen – det handler ret meget om følelser, ikke?
- To be liked
- To be appreciated
- To be right
- To feel important
- To make money
- To save money
- To save time
- To make work easier
- To be secure
- To be attractive
- To be sexy
- To be comfortable
- To be distinctive
- To be happy
- To have fun
- To gain knowledge
- To be healthy
- To gratify curiosity
- For convenience
- Out of fear
- Out of greed
- Out of guilt
Løb din tekst igennem, og sørg for, at du skriver til læserens følelser.
Er du i tvivl om, hvilke følelser du kan skrive til, så tag et kig på Robert Blys liste og find inspiration.
#9 Er der stavefjel-vinklen
Sørg for at udrydde sproglige fejl. Det ser bare så uprofessionelt ud. *
Det allerbedste er at få en anden til at læse korrektur på teksten.
Men ikke alle har den luksus at have et grammatisk geni ved sin side i det daglige.
Her er et par tips, hvis du selv står for korrekturen:
1. Skift skrifttypen
Nogle gange bliver du overrasket over, hvor anderledes din tekst ser ud med en anden skrifttype. Og det er godt! For så tvinger du din hjerne til at læse teksten “for første gang”.
2. Ændr format
Fra Word til PDF. Fra PDF til dit website. Hvad du ændrer fra og til, er ikke så vigtigt. Det handler blot om at få teksten til at se anderledes ud og snyde hjernen.
3. Flyt dig fysisk
Det lyder måske som hokus-pokus, men dine fysiske omgivelser påvirker, hvordan din hjerne tænker. Hvis du har skrevet din tekst ved dit skrivebord, så flyt dig væk, når du skal læse korrektur. Ud af kontoret og ind på det lokale bibliotek eller den nærmeste café.
4. Sov på det
Ja, det er sgu ikke særlig sexet. Men det er en fordel at lade noget tid passere, mellem du har skrevet teksten, og du skal læse korrektur på den. Jeg læser aldrig korrektur samme dag, som jeg har arbejdet på en tekst. Det handler *igen* om at få hjernen til at tro, den ser teksten for første gang. Så giv hjernen tid til at glemme teksten, inden du korrekturlæser.
5. Print den
Vi oplever teksten på en anden måde, når vi har den på papirform foran os. Derfor er det en god ide at printe tekst, når du skal læse korrektur. Jeg må indrømme, at jeg ikke er god til det længere (fordi miljø), men jeg har på egen krop oplevet, hvor effektivt det er. Selv efter adskillige korrekturrunder på skærmen, lykkedes det mig alligevel at finde adskillige fejl i en tekst, da jeg læste korrektur på en printet version.
* Den er bevidst. For at understrege min pointe.
Den korte opsummering for Prins Knud
Nu er du klædt på til at redigere din tekst til et latterligt højt niveau.
Vi tager lige de 9 vinkler igen for Prins Knud:
#1 Se, hvad jeg siger-vinklen
Sørg for, at teksten spiller i det store billede. Afsnit for afsnit, argument for argument. Din tekst skal være en helhed. Make it work.
#2 Og hvad så-vinklen
Kom din læsers indvendinger i forkøbet. Husk, at alle handler ud fra egeninteresse. Skriv til den.
#3 Se selv-vinklen
Beviser på bordet. Hvis du påstår, at dit produkt kan noget, er du nødt til at bevise det. Folk tror dig ikke, bare fordi du siger det. Bevis det.
#4 Lyder det som Leth-vinklen
Brug din tone of voice til at gøre teksten interessant at læse. Der er en grund til, at artikler i akademiske journaler aldrig går viralt.
#5 Men hvad betyder det-vinklen
Fjern meningsløse påstande. Drop det abstrakte, og giv konkrete eksempler i stedet.
#6 Smiler du-vinklen
Brug humor, hvor du kan.
#7 Men hvad nu hvis-vinklen
Adressér din læsers usikkerhed og oplevede risici. Du vil have din læser til at gøre noget, der indebærer en risiko. Reel eller ej. Skriv risikoen mindre.
#8 Kan du føle det-vinklen
Din tekst skal tale til læserens følelser. Gå teksten igennem, og skriv følelserne større.
#9 Er der stavefjel-vinklen
Stavefejl ser dumme ud. Læs korrektur på din tekst – flere gange. Og brug de velkendte metoder til at omgå hjernens automatpilot.
Det var alt. Nu er du klar til at redigere dine tekster til awesomeness.
Hvis du kan li’ det, du læser, så skriv dig op og få besked om nye indlæg lige her.
PS: Jeg synes, det er lidt synd for Prins Knud, at alle tror, han var sløv. Det var han faktisk ikke.
Del dine indspark