Få mine bedste skrivetips her
(der er flere tips i bunden af siden)
Tekst, tekst, tekst. Det har været min hverdag de sidste 10 år. Jobtitlen er tekstforfatter, og her på Tekstr_ får du mine bedste skrivetips.
Jeg har både arbejdet på bureau og in-house. På bureau skrev jeg bl.a. for kunder som SAS, Call me og Elgiganten. Og på virksomhedssiden har jeg bl.a. puslet med ord hos Danmarks største teleselskab: YouSee.
Senest har jeg sat mig til rette ved tasterne i egen biks.
Og hvilken uddannelse ledte mig hen på skrivesporet? Det gjorde Dansk, Filosofi og Kulturformidling på Københavns Universitet.
Udover tastaturet er mine vigtigste tekstredskaber en hånddrejet kaffe(!)kop, et Moleskine-hæfte og en pen fra samme supplier.
Og når jeg ikke arbejder med alfabetet? Så er jeg altså ret vild med bl.a. Hemingway og Helle Helle (i bogform). Neil Young og Pete Doherty (helst live, jo). Headspace-app’en. Og at se mytologiske cykelløb (ja, jeg er også Leth- og Bastian Emil-fan).
Adresse har jeg på Frederiksberg, men er oprindeligt fra en lille landsby på Sydfalster med hvidkalket kirke, kornmarker og ekstra mange stjerner på himlen (ingen lysforurening, nej).
Derfor blev det ordenes vej
Udfordringen at oversætte fra dansk til dansk. At gøre en tekst vedkommende og forståelig. Den udfordring er jeg vild med. For vores alle sammens hverdag bliver lidt rarere og nemmere, når vi bruger ord med bare lidt mere omtanke.
Og ja. Det giver også den gode gevinst, at vi får solgt mere af det, vi gerne vil sælge. Og får vores modtagere til at gøre mere af det, vi gerne vil have dem til at gøre.
Et eksempel på det med oversættelse? Jo. Jeg har f.eks. skrevet en del om forskellige mobiler. I tekstoplæggene fra producenterne er salgsargumenterne for det meste tørre features som eksempelvis ’4.000 mAh-batteri’.
Her hjælper det at udfordre oplægget:
Det er da lidt mere forståeligt for langt de fleste at få at vide, at de ikke skal bekymre dig om at løbe tør for strøm, når de f.eks. endelig er nået frem til Niagara Falls og skal tage billeder til Instagram mv. – fordi batteriet på den nye mobil er så pokkers godt.
Og lad mig så lige vende tilbage til det med, hvorfor det blev ordenes vej for mig:
Det startede med Michael Aagaard. Jeg besluttede mig nemlig for at blive tekstforfatter efter mødet med hans blog online-tekstforfatter.dk, som desværre er pillet af nettet (jeg savner den!). Emnet var konverteringsoptimering for tekstforfattere.
Kun én anden blog har jeg nærlæst som denne: Aagaards engelske blog contentverve.com, som også er forsvundet fra www-overfladen (snøft, altså).
Siden da er andre skrivehelte kommet til. Bl.a. Ann Handley, Demian Farnworth og Henneke Duistermaat.
Mere om dem lige her:
Tre anbefalinger:
- ’Everybody Writes’ af Ann Handley.
Det er bogen, jeg vender tilbage til igen og igen. Den er inddelt i korte kapitler, der giver dig gode råd til stort set alt, du har brug for at vide, når du vil skrive tekster, der gør en forskel. Og Handley kan virkelig selv noget med alfabetet. Det lille opslagsværk er en page-turner. - ’Rough Draft’ af Demian Farnworth.
Denne podcast må være det bedste skrivekursus i lydform, du kan finde på nettet. Og det er helt og aldeles gratis. Formatet er fantastisk: Korte afsnit med pointer, der sidder så tæt, at de kan tåle at blive hørt igen og igen. Få episode 001 serveret på fem minutter. - ’Enchanting Marketing Blog’ af Henneke Duistermaat.
Det her er min yndlingsblog. Henneke er altid grundig, og så er der nærmest ikke det hjørne af copywriting, som hun ikke har dækket. Derudover har bloggen de mest originale illustrationer, jeg kan huske at have set (nogle af dem er nu blevet til hyggelige skrivekopper. Og motiverne gør også, at Hennekes Instagram er værd at følge for alle os skriveglade).
Sig gerne hej på Twitter og/eller på LinkedIn.
Hjemmeside:
http://tekstforfattertips.dk/ (Indrømmet: Min blog TekstforfatterTips har været i dvale på det seneste – men du er mere end velkommen til at kigge forbi og gå på opdagelse i arkiverne.)
Flere af mine artikler
- 5 uhøflige fejl på din om-side, der får læserne til at smutte (+ din tjekliste til at rette op på dem)
- 3 copywriting-bøger til din sommerferie (2 klassikere og en overraskelse)
- 41 hacks til at skrive sætninger, der konverterer BIG TIME (+ 56 eksempler til inspiration)
- Message match: Sådan optimerer du teksten på din landingsside med et fingerknips
- Sådan gør du din tekst troværdig (3 teknikker og 17 eksempler, der får dine ord til at sælge mere)
- Dette magnetiske makkerpar får dine potentielle kunder til at sige: “Ja tak!” (17+ eksempler)
- Sådan kommer du i gang med at skrive value propositions, der gi’r flere kunder
- Sådan undgår du at ødelægge din tekst med tomme tillægsord (3 enkle råd)
- Brug abstraktionsstigen, og få flere læsere (med 3 nemme teknikker)
- Afsnit i din tekst: Sådan kommer du i gang med at lave masser af dem (nu!)
- 3 ting, der gør din CV-profiltekst lige så uimodståelig som en Ritter Sport
- Den gode ansøgning: 3 skrivetips, du altid skal huske (for at få hul igennem til samtalen)
- 5 slags billedsprog, du skal kende, hvis du vil skrive med boblende champagneblæk
- Punktopstillinger: 8 regler, alle seriøse skribenter skal kende
- 3 genveje til labre underoverskrifter, der fastholder din læser (+ 9 eksempler)
- Derfor bliver du en langt bedre tekstforfatter af at holde flere pauser
- Dette enkle tip fra Hemingway gør dig til en mere effektiv (og glad) skribent
- 10 tips fra adfærdsdesign, der får langt flere til at læse dine tekster
- Ram plet, når du sætter dig til tasterne: Brug disse 5 skrivetips fra adfærdsdesign
- Hemmeligheden bag et call to action, der får flere til at klikke
- Din lynguide til bedre overskrifter og flere læsere (3 klassiske formularer og 1 forbudt)
- Hjertestarter til din tekst: Sådan bruger du EFU-modellen til at sælge mere
- Et eller to ord (argh…)? Få styr på de drilske sammensatte ord med denne nemme huskeregel