’Kattevideo’ eller ’katte video’? Skal det staves i ét eller to ord? Det er det store spørgsmål.
Ved en hurtig søgning på Google bliver man ikke umiddelbart klogere. I søgeresultaterne hedder det bl.a. både ’Søde katte videoer’ (to ord) og ’Nuttede kattevideoer kan fjerne tunge tanker’ (ét ord).
Svaret er, at ’kattevideo’ skal staves i ét ord. Det er nemlig et sammensat ord.
Men alt for mange ville umiddelbart dele det op. Alt for mange deler i det hele taget de sammensatte ord op. Det er faktisk en af de hyppigste stavefejl i vores lille land. Lidt af en folkesygdom.
Og der er ikke noget at sige til det. For du får ikke hjælp af stavekontrollen på hverken computeren eller mobilen. Så fejlen dukker alt for tit op i både mails, sms’er, studieopgaver og opslag på sociale medier.
Heldigvis kan du med en nem huskeregel hurtigt få styr på, hvornår to ord skal limes sammen til ét. Og redningskransen kaster jeg ud om ikke længe.
Først skal vi lige zoome ind på, hvorfor de sammensatte ord overhovedet er vigtige at få styr på – og hvad definitionen på dem egentlig er.
Indhold i artiklen
Derfor er det vigtigt at få tjek på de sammensatte ord
Her er de. To ret gode grunde til at bruge nogle minutter på at lære de sammensatte ord lidt bedre at kende, så du ikke deler dem:
1) Stavefejlen får dig (og din arbejdsplads) til at se fjollet ud. Det er lidt ligesom at gå ud af døren om morgenen med syltetøj på skjorten. Eller med mascara, der er løbet. Uden du ved det, men hvor langt de fleste ser det og fniser lidt indvendigt.
Hvis du gerne vil tages seriøst som skribent (og/eller virksomhed), kan det altså godt betale sig at få styr på de sammensatte ord.
2) Du kan forvirre din læser, hvis du ikke har styr på de sammensatte ord. For det kan have betydning for meningen af dine sætninger, om du sætter ordene sammen eller ej. Der er f.eks. forskel på en ’ældrebolig’ og en ’ældre bolig’. I en ’ældrebolig’ bor der gamle mennesker. En ’ældre bolig’ er et hus med en del år på bagen.
Men du kan altså også få din læser til at trække gevaldigt på smilebåndet, hvis du ikke har helt styr på de sammensatte ord. Tre af de virkelig sjove eksempler får du serveret senere.
Hvad er et sammensat ord heeelt præcist?
Et sammensat ord er ét ord, der er sat sammen af to eller flere ord.
F.eks. er ’kattevideo’ sat sammen af ordene ’katte’ og ’video’. Altså begge ord, der også fungerer på egen hånd.
Og her er to andre eksempler:
- ’Havestol’, som er sat sammen af ordene ’have’ og ’stol’.
- ’Juleand’, som er sat sammen af ’jule’ og ’and’.
Langt de fleste sammensatte ord består af to ord. Derfor er det også dem, vi sætter under lup her.
Men de kan også være sat sammen af tre eller flere ord. ’Kattevideohjemmeside’, ’Havestolshynde’ og ’Juleandsfad’ er alle eksempler på sammensatte ord med tre ord.
Den nemme huskeregel
’Kattevideo’ eller ’katte video’? Skal du sætte de to ord sammen eller ej? Ja, nu kender du jo svaret. Men hvordan pokker kan du egentlig vide det?
Det kan du ved at bruge denne nemme huskeregel:
Sig ordene højt!
For du kan høre, om du skal lime ordene sammen. Eller om de skal være adskilt af et mellemrum.
Skrivemåden er med andre ord afhængig af udtalen.
Så du skal bare sige ordene, som du ville sige dem, hvis du sad og snakkede med vennerne på caféen eller kollegaerne over frokosten. Du ved, hvordan de skal udtales. Det er ikke noget, du tænker over. Og når du ved, hvordan de skal udtales, ved du også, om de skal staves i ét eller to ord.
Prøv at sige denne sætning højt:
’Jeg ser en kattevideo.’
Når du siger ’kattevideo’, siger du det med ét stærkt tryk:
Du siger KAttevideo. Du siger ikke KAtte VIdeo.
Derfor skal kattevideo staves i ét ord. Ikke to.
Altså:
- Hvis ordene har ét stærkt tryk, når du siger dem højt, skal de staves i ét ord. Der er altså tale om et sammensat ord.
- Hvis ordene har to stærke tryk, når du siger dem højt, skal de staves i to ord. Der er altså ikke tale om et sammensat ord.
Eller sagt på en anden måde, hvor huskereglen er formuleret med så få ord som muligt:
- Sig ordene højt! Har de ét stærkt tryk, skal de staves i ét ord. Har de to stærke tryk, skal de staves i to ord.
Tre sjove eksempler (et sært ægteskab, det løbende bord og mormor i hopla)
Som lovet skal du her have tre eksempler på, hvad der kan ske, når man ikke har helt styr på de sammensatte ord.
Prøv f.eks. at se dette skilt. Den stakkels købmand har helt sikkert gjort sig umage. Men resultatet er altså blevet ret komisk:
Og her et andet eksempel. En annonce for et møbel, du helt sikkert aldrig har hørt om:
Det er da i lidt sjovt med et hæklet bord, der løber efter gamle damer (når nu man bare gerne ville sælge en hæklet bordløber, som ens mor lavede for 100 år siden).
Og så skal du altså lige have klassikeren over dem alle. Det nok mest mest brugte eksempel, når det kommer til at skulle illustrere, hvor klukkende sjovt det kan blive, når man ikke gør sig i det med sammensætninger:
I videoen her kan du se flere sjove eksempler (hop 30 sekunder ind i den).
Kig også forbi sproget.dk på Instagram. Her finder du virkelig mange gode eksempler på sjove orddelinger (og rigtig mange andre sproglige uheld).
Er et sammensat ord ikke det samme som et sammensat NAVNEord? (Bonusinfo til sprognørderne)
Jo, det er det. I de fleste tilfælde.
Langt de fleste sammensatte ord er sammensatte navneord.
For at man kan kalde et sammensat ord for et sammensat navneord, skal ordet have et navneord som sidste led.
Kombinerer du f.eks. et udsagnsord eller et tillægsord med et navneord, der står som sidste led, er der tale om et sammensat navneord. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du kombinerer to navneord.
Disse er alle eksempler på sammensatte navneord:
- ’Kattevideo’ (sat sammen af to navneord)
- ’Løbebånd’ (sat sammen af et udsagnsord som første led og et navneord som sidste led)
- ’Stormagt’ (sat sammen af et tillægsord som første led og et navneord som sidste led)
Og hvad er så ikke et sammensat navneord?
Et eksempel er sammensætninger, hvor det sidste led f.eks. er et udsagnsord – ord som ’brugerfinansiere’, ’fedtspille’ og ’powershoppe’. De er ikke sammensatte navneord, men ”blot” sammensatte ord.
Desværre ingen regel uden undtagelse (beklager!)
Okay. Det er næsten ikke fair. Jeg ved det. Du har lige lært, at du kan høre, om to ord skal sættes sammen eller ej. At du bare skal sige dem højt, og så ved du det intuitivt. For stavemåden afhænger af udtalen. Og det gør den også i langt de fleste tilfælde.
Men altså ingen regel uden undtagelse. Der er nemlig nogle ord, hvor stavemåden ikke er afhængig af udtalen. Og dem får du et lille overblik over her. Hav dem i baghovedet, når du går i gang med at bruge den nylærte huskeregel.
Undtagelserne er inddelt i tre grupper:
- Ord, der altid skal staves i ét ord
- Ord, der altid skal staves i flere ord
- Ord, der nogle gange skal staves i ét ord – og nogle gange i flere
Her er de:
Altid ét ord:
- Ord som ’megagodt’ og ’allerbedst’ – dvs. ord med et såkaldt forstærkende førsteled. Dem skal du skrive i ét ord – også selvom de har to stærke tryk, når du siger dem højt. Få mere at vide om denne type ord.
Altid flere ord:
- Ord, hvor ’…som helst’ indgår, skal du skrive i flere ord. Eksempelvis ’hvad som helst’, ’når som helst’ og ’nogen som helst’. De skal altid deles op i flere ord. Klik dig videre, og se flere eksempler (nederst på siden).
Nogle gange ét ord – nogle gange flere:
- Talord. Ved talord skal du skelne mellem talord under 100 og talord over 100. Talord under 100 skal du skrive i ét ord (f.eks. ’halvtreds’ og ’treogfyrre’). Talord over 100 skal du dele op i flere ord (f.eks. ’tre hundred’ og ’to hundred og niogtyve’). Få mere at vide og se eksempler.
- Ord som ’indenfor’/’inden for’ og ’udenfor’/’uden for’ – altså biord og forholdsord. I disse ord er biordene ’inden’ og ’uden’, og forholdsordet er ’for’.
Alt efter hvordan du bruger denne type ord i dine sætninger, skal de staves forskelligt – altså nogle gange skal de staves i ét ord og nogle gange i to. Langt de fleste gange kan du heldigvis selv bestemme, om du f.eks. vil skrive ’indenfor’ eller ’inden for’. Det er nemlig vedtaget, at der er valgfrihed ved mange af disse ordtyper.
Men de skal dog staves i ét ord, når der ikke er en såkaldt styrelse efter forholdsordet – dvs. ordet ’for’. At der ikke er en styrelse vil sige, at ordet ikke styrer noget. Du kan se eksempler på, hvad det vil sige, og få mere at vide om reglerne på Dansk Sprognævns hjemmeside eller på sproget.dk.
Ja, den sidste regel er klart den mest drilske, når det kommer til de sammensatte ord. Det blev da også pænt sprognørdet med ord som ’biord’, ’forholdsord’ og ’styrelse’. Men det vigtigste er, at du nu ved, at der altså (desværre) findes undtagelser.
Vil du kigge nærmere på undtagelserne på egen hånd, kan du lægge vejen forbi Dansk Sprognævns hjemmeside eller sproget.dk (begge links er direkte links til reglerne).
Og! Nu er det tid til en pause. Sænk derfor skuldrene. Læn dig bare godt tilbage. For:
Så blev det tid til en kattevideo;-)
Værsgo. Særligt udvalgt til dig, der arbejder med tekster:
Er i tvivl om det hedder modtagerenhed eller modtager enhed og igen i afsenderenhed eller afsender enhed
Hej Jette
Begge ord skal du sætte sammen, så det hedder modtagerenhed og afsenderenhen:-)
Mange skrivehilsner fra
Tina