Content marketing handler helt grundlæggende om at skabe værdifuldt indhold rundt om dine kerneprodukter, der engagerer og tiltrækker kunder til din forretning.
Her får du alle de gode råd til content marketing samlet i et stort tema.
Content marketing er en strategisk tilgang til markedsføring, hvor du fokuserer på at skabe og udbrede værdifuldt indhold, der hjælper dine kunder.
Opskriften er enkel:
Du producerer indhold, der tiltrækker din målgruppe. Og det øger din bundlinje, fordi dine kunder associerer dig med løsningen på deres problemer.
Det lyder måske lidt forenklet. Og det er det selvfølgelig også. Dyk ned i vores tema og lær facetterne af content marketing.
Hvad er content marketing?
Content marketing er en disciplin, hvor du producerer, udgiver og promoverer indhold, der hjælper din målgruppe. Målet er at skabe opmærksomhed omkring dit brand, engagere potentielle købere, fastholde eksisterende kunder, generere leads.
I sidste ende: salg.
Content marketing er så populært, fordi det – hvis du griber det rigtigt an – er en drøngod investering.
Køber du annoncer for at skabe kunder, så koster det enkelte klik ind på din side penge. Hver gang. Det er slet ikke en dårlig strategi. Det er en anden strategi.
Når du arbejder med content marketing, så investerer du i at producere indhold, der giver trafik, engagement og konverteringer mange år frem. Det koster selvfølgelig penge at producere indholdet. Det koster penge at skubbe det ud over rampen.
Men …
Får du først sparket gang i hjulene, så er effekten fantastisk.
Producerer du langtidsholdbart og værdiskabende indhold, så kan du eksempelvis ramme førstepladsen i Google på søgefraser, der giver dig trafik fra nu af og mange år frem.
Trafik du kan konvertere til en lille smule engagement. Engagement du kan konvertere til et lead. Et lead du kan varme op til et salg.
Det er din vej ind til at komme i kontakt med potentielle kunder og vise, at du er løsningen på deres problemer.
Så dyk ned i artikelarkivet og læs meget mere om content marketing i temaet her.
3 skabeloner til din content plan
Tyvstart arbejdet med en god skabelon til din content plan. Tilmeld dig nyhedsbrevet, så sender vi skabelonerne direkte til din indbakke. Du får tre skabeloner til en content plan. En plan for et år, en måned og en uge. Du kan tage dem i brug, som de er – eller redigere dem lige så tosset, du vil.
Hent e-bogen herDu skal producere mere (godt) indhold
Nye tekster, videoer og podcasts vælter frem hver eneste dag. Og der er ingen udsigter til, at indholdsproduktionen stilner af.
Det kan selvfølgelig få det til at lyde lidt mærkeligt, at du så skal hoppe ind i et hamsterhjul af evig produktion for at følge med.
For er der overhovedet nogen, der følger med i dit indhold?
Hvordan får du faktisk folk til at følge med?
Og hvordan skiller du dig ud fra den store brogede mængde?
Nøglen er, at du ikke bare skal spytte mere indhold ud. Du skal spytte det absolut bedste langspyt-konkurrence-vindende indhold ud.
Du skal:
- Gå i dybden
- have en opsætning, der imponerer
- dække detaljerne og tegne de overordnede linjer
Kort sagt: Du skal levere så godt indhold, at din målgruppe slikker sig grådigt om munden, når de ser det. Som en gadekat, der står på hovedet i flødeskålen.
Sæt turbo på indholdsproduktionen
Content marketing kræver indhold. Masser af indhold. Og det kan virke temmelig krævende at skulle diske op med bunkevis af artikler, videoer og podcasts.
Det kræver en prioriteret plan for din indholdsproduktion. Og det kræver, at du kender et par gode teknikker til at få produceret mere indhold.
Her får du to strategier til at sætte turbo på din indholdsproduktion:
Dokumenter din egen proces
Iværksætteren Gary Vaynerchuck er citeret for content marketing-strategien:
“Document, don’t create.”
Et enkelt mantra, der sætter skub i din indholdsproduktion. Pointen er, at du ikke behøver at opfinde helt nyt indhold fra bunden hele tiden. I stedet for, så dokumenterer du det, der virker for dig.
Du kan se strategien i fuld flor her på Tekstr_. Vi deler flittigt ud af vores tips til både din skriveproces og dit arbejde med søgemaskineoptimering. Vi skriver om det, som vi selv lærer.
På den måde bliver et fagligt dyk ned i nørdede emner som kohærens markører til indhold her på siden. Indhold, der tiltrækker besøgende. Besøgende, der tilmelder sig vores nyhedsbrev. Og nyhedsbrevsabonnenter, der køber vores produkter.
Del ud af de ting, du lærer undervejs. Det er lettere end at skulle opfinde nyt indhold fra bunden.
Genbrug er god brug
Content marketing tager mange former. Du kan udgive video-guides på YouTube, skabe dit eget radioshow med podcasts eller fodre søgemaskinerne med dine smækre blogindlæg.
Fælles for det hele er, at det tager tid.
Du skal finde en ide, skærpe din vinkel, researche, producere, korrigere, justere, finpudse, udgive, markedsføre, optimere og så forfra igen.
Heldigvis kan du sagtens genbruge meget af dit arbejde.
- Har du skrevet en artikel med 21 skabeloner til gode overskrifter 👉 Chop det op til 7 fremragende opslag på sociale medier.
- Har du skrevet den ultimative guide til punktopstillinger 👉 Lav det til en video og skyd det afsted på YouTube.
- Har du skrevet 12 gode råd til at få flere idéer 👉 Start podcast-optageren og interview andre fagfolk, hvor I prøver ideerne af og får idéer sammen.
Og igen. Få styr på din strategi og lav en god plan fra starten. Find vores skabelon til din content plan her.
Vær skarp på formålet med det enkelte stykke indhold
Kan din målrettede content marketing-strategi munde ud i et indlæg, der både tiltrækker ekstremt mange stærke links, bliver delt på de sociale medier og høster bifald fra dine nyhedsbrevslæsere?
Ja. Det kan godt lade sig gøre.
Men det er sjældent på samme måde som enhjørninger, firkantede cirkler og politikere, der tager ansvar.
Det er en teoretisk mulighed. Men du skal ikke satse pensionsopsparingen på, at det lykkes for dig.
Backlinko og BuzzSumo undersøgte i 2019 sammenhængen mellem indlæg på nettet med mange delinger på sociale medier og mange indgående links. Og den sammenhæng … tja … den eksisterer ikke.
Så når du udgiver indhold, så skal du hjælpe dig selv ved at være papercut-skarp på formålet:
- Vil du hamre nye tilmeldinger ind på dit nyhedsbrev hurtigere end Rambo tømmer magasinet i First Blood?
- Vil du have flere andre hjemmesider til at linke til dig?
- Vil du have algoritmen på LinkedIn til at placere dig foran gluggerne på titusindvis af læsere?
Vær skarp på formålet med din content marketing. Så du ikke ender med at falde mellem to stole i den betongrå zone, hvor intet sker.
Spred indholdet på de rigtige kanaler
I 2010 kunne et enkelt opslag på Facebook trænge gennem til landets ydereste kanter, når bare en håndfuld andre mennesker havde prikket til like-knappen.
I dag skal du have det store guldkort frem, installere et par dybdesnagende Facebook-pixels og køre en kampagne, hvis du vil have andre end din mor til bare kortvarigt at få et glimt af dit indhold.
Til gengæld, så kan fagligt engarende indhold, der er i høj kvalitet brage gennem lydmuren på LinkedIn.
Og en instagrammer, der er ved at bygge lidt om i sit hus kan høste et kæben-i-gulvet stort antal interaktioner, når hun og kæresten klistrer stuk op (fordi de er pisse-gode til at gøre det engagerende).
Vi taler tit om, hvor mange procent af danskerne, der er aktive på forskellige sociale medier. Som om alene det, at der er mange danskere retfærdiggør noget som helst.
Glem det. Du er smartere end det. Din content marketing-strategi er selvfølgelig bygget op, så du promoverer dit indhold, hvor din målgruppe er.
Tik Tok er tip top (hø hø) for nogen. LinkedIn er perfecto for andre.
Igen gælder det om at få kortlagt: Hvad vil du med dit indhold, hvem vil du nå ud til, og hvor er de mennesker henne i det evigt-ekspanderende digitale univers.
Her kan du se, hvordan Heine fra Tekstr_ drøner afsted på LinkedIn. Opslaget herunder har +6.000 visninger, 83 likes og 23 kommentarer:
Så selvom LinkedIn-algoritmen trækker håndbremsen, når du deler links til andre hjemmesider (her deler Heine et link til artiklen på Tekstr_), så er det et vigtigt element i at få vores indhold ud over rampen.
Fremhævede artikler
Alle artikler om content marketing
Sådan skriver du om det samme – igen og igen (3 råd + det tip, din indre betjent hader)
Reciprocitet: Den vigtigste ingrediens i din content marketing-maskine?
7 råd til at skrive tæskelækker tekst om kedelige alle emner
Brug abstraktionsstigen, og få flere læsere (med 3 nemme teknikker)
Pust nyt liv i dine støvede blogindlæg – det øger både trafik og konverteringer
Sådan laver du indhold til hvert stadie i købsrejsen (og derfor er det en god ide)
De spørger, du svarer: Den simple vej til succes med content marketing
Din begynderguide til personaer: Skriv til Lise, Svend eller Rebecca
Løbet tør for ideer? 12 konkrete tips til at finde på indhold, din læser vil elske
Sådan laver du en content plan, du rent faktisk bruger (+ en skabelon)