Ah. En tekstforfatter.
Du kender godt typen:
Sådan en kreativ, sixpence-beklædt forfatter in spe, der sidder på café dagen lang og slubrer den ene café latte efter den anden i sig. Med lommekluden nonchalant slynget over skulderen og et roligt blik på omgivelsernes stress og jag afventer han musens ankomst. Beruset af musens magi flyder fløjlsbløde sætninger ud af fingrene, og i en inspireret skriverus falder ordene på plads ét efter ét i perfekt symmetri.
Det er sådan en tekstforfatter arbejder, ikke?
Mja. Måske er det rigtigt. Måske er det blot en myte.
Her på redaktionen fik vi en ide. Vi tænkte: “hvorfor ikke lave et indlæg, hvor vi viser, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud for en tekstforfatter? Sådan lidt uformelt og hyggeligt.”
Frøet var plantet, og snart begyndte idéen at spire.
Da alle jo har deres egne rutiner og vaner, tænkte vi, at det ville være interessant at kigge ind hos flere tekstforfattere.
Måske arbejder de fuldstændig forskelligt? Eller måske er der noget, der går igen?
Så her får du indblik i tre glade skribenters arbejdsdag.
Vi skal besøge Mark, Thea og Heine.
Lad os først banke på hjemme hos Mark.
Marks dag
Jeg hører det ofte. Mange elsker, at hver dag på arbejdet er forskellig. Jeg har det stik modsat. Jeg bruger arbejdsdagen på at fintune den samme proces. Jeg kan godt lide at skabe en ramme omkring mit arbejde, hvor jeg arbejder i kortere og mere intense stræk. Og den kendte rutine gør det hurtigere for mig at komme ind i et godt flow med opgaverne. Resultatet er flere og bedre tekster. Jeg arbejder hurtigere og har det sjovere.
Men okay. Indholdet af mine opgaver varierer også en del. Jeg skriver for det meste dagen lang. Men jeg skriver både feltnoter, tekster og kode. Designbriefs, opsamlinger på brugerundersøgelser, artikler og kode (eksempelvis til de forskellige værktøjer her på Tekstr_). Og der er forskel på at snitte produkttekster om olivenolie og så at skrive artikler om projektledelse, interessentanalyser og antropologisk metode.
Arbejdsprocessen hjemme ved computeren lugter bare altid lidt af det samme. Og det er den proces, jeg hele tiden prøver at blive bedre til. Her får du en dag på hjemmekontoret, som den oftest tager sig ud, når der står tekster på programmet.
06.20 (damn!)
Vågner brat med en barnefod solidt placeret i næsen.
06.30
Snubler søvndrukken ned ad trappen
Okay. Det bliver måske lidt for detaljeret. Fast forward. Havregryn, tandbørster og flyverdragter.
09:30
Ungerne er afleveret, jeg er hjemme igen og stempelkanden trækker. Lige nu er det mit helt store privilegium, at jeg kan aflevere børnene lidt senere og samtidig nå et solidt skrivesprint hver formiddag.
Jeg bruger tiden frem til klokken 10 på at strukturere mine arbejdsopgaver. Jeg tjekker ikke mailen, sociale medier og andet. Faren for, at mit fokus bliver slugt af en improviseret opgave, er for stor.
10.00
Jeg har slået mig ned ved skrivebordet, opgavelisten er up-to-speed og jeg er klar til dagens første effektive skrivestint. To timer. Eller 4 pomodorointervaller.
12.00
Frokost. Jeg elsker omelet. Og har jeg fanget noget så møgbesværligt som en moden avocado, så er det toppen. Jeg bruger gerne 10 minutter her midt på dagen, hvor jeg med app’en Headspace eller Calm snupper en guidet omgang mindfulness.
12.30
Eftermiddagen skifter mere fra dag til dag. Mandag hygger jeg med administrative opgaver. Torsdag er helliget tid til at dykke ned i nye teknologier og kurser. Eftermiddagen er der, hvor jeg holder møder, fylder op med koordinering og læser.
Er der så eftermiddage, hvor jeg er på forkant med alt det andet. Så tager jeg gerne et par timer mere. Men helst med noget andet, end det jeg lavede om formiddagen. Afvekslingen mellem opgaverne og det at kunne parkere opgaverne og lade dem inkubere gør næsten altid noget godt for indholdet.
14.30
Jeg starter Christianiacyklen op og drøner ud efter ungerne. Det er madlavning, fritidsaktiviteter og hygge fra nu af.
20.30
Min arbejdsdag er for tiden relativt kort. Det betyder, at jeg rent praktisk har brug for at placere nogle timer om aftenen. Det gør jeg et par gange om ugen. Der er ro i hytten, og for mig er det et godt tidspunkt igen at tage et par fokuserede timer.
Inden jeg slukker min kære, gamle, klistermærkebeklædte og bundsolide arbejdsmakker løber jeg lige morgendagens opgaver igennem. Jeg bruger 10 minutter. Så jeg ved, hvad der skal ske i morgen.
Og ja, jeg gør det både morgen og aften. Om morgenen for at prioritere med frisk og klart hoved. Om aftenen for at få luftet ud for alle tankerne.
23.00
Jeg burde gå i seng… meeeen ofte ender jeg med at sidde og læse.
Theas dag
Dagen starter tidligt. Jeg er på kontoret 7.30. Min kalender er booket de næste tre timer. Jeg skal skrive. Jeg ved allerede, hvad jeg skal skrive. Det står i min content plan.
Jeg har et nogenlunde overblik over, hvad min artikel skal handle om, og hvilke afsnit, der ville være gode. Jeg har googlet lidt. Læst lidt. Fundet lidt inspiration hist og pist. Nu skal det bare kringles sammen og bankes ned på papir.
Kontorets ro er den bedste baggrundsmusik til skrivearbejdet. Alligevel åbner jeg Spotify som det første. Jeg finder en playliste med nogle loungeagtige rytmer. Jeg lukker alt ude. Lige nu er jeg den eneste på kontoret, men inden længe summer det åbne kontorlandskab af liv.
Jeg er klar. Cursoren blinker engageret til mig. Ordene venter bare på at blive klappet ned på tastaturet.
Tiden er imod mig. Mens viserne på uret rykker sig frem, bliver kontoret mere fyldt. Og min indbakke mere levende. Så jeg må skrive. Nu.
08.00
Den første halve side i Word er fyldt ud. Jeg er kommet fra start. Sætningerne er ikke helt perfekte. Indledningen er lidt vag. Men jeg har fået ord på papiret. Jeg er i flow.
Tastaturet klapper i takt til playlisten. Det kører. Alligevel tager jeg mig selv i at stoppe op alt for ofte i et forsøg på at rette til og perfektionere mine sætninger. Det ødelægger mit flow, og det går langsomt frem.
10.00
Første udkast klar. Kun et par godmorgen’er til morgenfriske kollegaer og en enkelt forstyrrelse eller to har prikket hul i min boble af Word og Spotify.
Det begynder at ligne noget, men jeg er ikke helt tilfreds endnu. Afrundingen driller. Call to actions er ikke skarpe nok.
Men nu pause. Og emails. Jeg vender tilbage senere med friske øjne og perfektionerer. Retter til. Tilføjer sprogblomster. Læser korrektur.
Nu er det tid til alt det, der skal bruges til artiklen. Jeg sørger for billeder i forskellige størrelser. Grafik. Tekst til sociale medier. Starten på et nyhedsbrev.
12.00
Tid til ad hoc og alt det andet, der også ligger på mit bord som Content Manager. En anden vigtig del af mit job er at hjælpe mine kollegaer med indhold til deres LinkedIn-profiler. I dag har jeg booket et møde med min chef.
Han har en hulens masse ideer til artikler, men mangler tiden til at skrive dem. Som Content Manager agerer jeg derfor både som journalist (jeg stiller en masse spørgsmål) og tekstforfatter (jeg laver et artikeludkast, som han arbejder videre med).
I dag har vi 30 minutter. 30 minutter til at kvalificere ideer, skærpe vinkler og snakke indhold.
De 30 minutter går hurtigt. Resultatet er fire overskrifter og fire vinkler.
13.00
Tilbage på min plads. Lettere forpustet efter 30 minutters intens brainstorm og sparring på artikler. Notesbogen er nu et dobbeltopslag fyldt med stikord, kruseduller og citater rigere.
Men lad os være ærlige. Det er efter frokost. Sukkertrangen stempler ind, og jeg skriver ikke effektivt på det her tidspunkt. Der er ingen grund til at starte på en ny artikel nu.
Jeg går i stedet på gaden for at få luft (og iskaffe).
15.00
Iskaffe næsten konsumeret. Småopgaver klaret. Mails besvaret. Done, done og done.
Der er kommet et par flueben på dagens to do-liste. Heldigvis. Også selvom der er kommet flere opgaver på siden i morges.
Nu er det tid til at gøre min artikel færdig. Den skal fluekneppes. Jeg læser igennem. Justerer. Tilføjer et par sproglige lækkerbiskener rundt omkring. Laver en skarp(ere) call to action. Justerer og justerer, indtil jeg er (næsten) tilfreds.
Til sidst mangler jeg kun artiklens første ord: Overskriften. Det, der egentlig er det vigtigste i min artikel, fordi den afgør, om artiklen overhovedet bliver læst. Alligevel udskyder jeg stort set altid overskriften til sidst (damn you, Thea).
Det er svært.
Jeg fylder en halv side med overskrifter i stor font.
Ender med op til 20 forsøg. Og lad os bare være ærlige: Det er ikke alle, der stryger direkte ind i tekstforfatternes hall-of-fame.
Jeg sender de tre bedste forbi mine kollegaer til en afstemning. Eller for feedback. Det hjælper. Jeg får presset en overskrift ned, der er ok. I hvert fald lige nu.
Deadline nærmer sig, og artiklen skal på bloggen. Indhold til sociale medier skal deles. Nyhedsbrevet skal testes. Alt skal være klar til i morgen. Altid i sidste øjeblik, men alligevel altid til tiden.
Det er tid til fyraften. Inden computeren bliver lukket ned, danner jeg mig et overblik over morgendagens opgaver. Laver en prioriteret to do-liste. Øverst står artiklen til min chef.
Sådan ser en perfekt skrivedag ud for mig (det er langt fra alle dage, hvor jeg rent faktisk skriver så meget).
Sandheden er, at et åbent kontorlandskab, en opmærksomhedskrævende indbakke og en kollegas prik på min skulder ofte udfordrer det gode skriveflow. Jeg går til og fra en artikel mange gange, før et første udkast ligger klar. Andre gange har jeg brug for at gå til og fra en artikel, fordi ordene ikke strømmer ud af fingrene på mig. Ofte skal jeg arbejde for at få hul på bylden og sat fut i den blinkende cursor.
En dag som Content Manager er alsidig. Og heldigvis for det. Lige så glad, som jeg er for at være i skriveboblen, lige så glad er jeg for at sparre med kollegaer, lægge (content) planer, nørkle med lidt grafik og holde præsentationer. Men de der dage, hvor artiklen nærmest skriver sig selv. Nøjsh, det er godt!
Heines dag
Min dag starter som regel kl. 4-5 stykker, men jeg formoder, at madpakker og havregryn er uvæsentligt i denne sammenhæng.
Så jeg byder jer ind, når min arbejdsdag rigtigt starter.
08.00
KAFFE!
Skoldhed, dampende koffein direkte i mine årer som var det den pureste livseliksir. Andre dage nøjes jeg med at drikke den.
Jeg tænder computeren. Ruller skuldre og knækker fingre. Mens bæstet starter op, kører der allerede ideer i mit hoved. Det kribler for at komme i gang. Hurtigst muligt.
Nogle dage kaster jeg et kort blik på min todo-liste (jeg bruger Todoist, fordi det er enkelt og elegant) og min kalender for at se, hvad jeg skal gribe fat i. Men de fleste dage ved jeg det allerede, inden jeg sætter mig ned, og jeg går direkte til mit tekstdokument og begynder at skrive. It’s that simple.
Eller … det kræver nok en forklaring:
Jeg er en patologisk planlægger. Jeg ved, at jeg er mest produktiv om morgenen, og jeg vil have så meget ud af de dyrebare morgentimer som muligt. Derfor planlægger jeg min arbejdsdag dagen før, så jeg kan begynde at skrive på min vigtigste opgave, når jeg er mest frisk og kreativ – uden at spilde viljestyrke eller mentale kræfter på at undersøge eller vælge, hvad jeg skal gå i gang med.
Og min mail? Den åbner jeg slet ikke endnu. Det er AAALT for let at gå i den fælde. Vi kender det allesammen: Du skal lige hurtigt tjekke mailboksen og KAPOW! Så er der gået en time med at skrive mails, besvare mødeindkaldelser og koordinere kalendere.
Mine morgener er mailfri. Kun mig, kaffen, tastaturet og musik i ørerne.
(Jeg kan anbefale playlisten Just Focus på Spotteren. Som regel lytter jeg til den, klassisk musik eller melodisk heavy metal fra mine unge dage.)
Ofte bruger jeg pomodorro-teknikken, når jeg skriver på et førsteudkast. Så husker jeg nemlig at holde korte pauser i arbejdet, og det er jeg slem til at glemme, når der først er ild i tastaturet.
08.30
Mere kaffe. Flere ord.
09.00
Mere kaffe. Endnu flere ord.
09.30
Mere kaffe. Tilbage til teksten. Det kører.
10.00
Her rammer den første eksistentielle krise. Tænk Watergate. Eller Cubakrisen. Bare større.
Det starter med, at jeg tager en skrivepause, hvor jeg henter mere kaffe og et glas vand (husker du at drikke vand nok?) og sætter mig ned for at læse det, jeg har skrevet, igennem.
Og. Det. Er. Elendigt.
Intetsigende, uoriginalt og røvkedeligt.
Jeg overvejer at grave mig ned i et hul. Hive internetstikket ud og aldrig vise mig uden for en dør igen.
Efter cirka ti minutter med rystende hænder og tunnelsyn falder jeg til ro. De mange års skriveerfaring træder i kraft.
Jeg VED, at førsteudkastet kun handler om at få ordene ud fra hovedet og ned på papiret. Som Jane Smiley siger:
“Every first draft is perfect, because all a first draft has to do is exist.”
Jeg minder mig selv om, at det er redigering af teksten, der gør den god. At den bunke ildelugtende ord, som er min tekst, godt kan pudses op til en middelmådig tekst, når jeg redigerer den.
Og således beroliget vender jeg tilbage til teksten og får som regel skrevet en halv til en hel time mere.
11.00
Når jeg har skrevet i nogle timer, er min hjerne ved at være ristet. Det bliver sværere at skrive, og jeg bliver dårligere til at holde fokus. Jeg rammer muren.
Jeg tager en tiltrængt pause og tjekker mail, Slack og sociale medier. Hvis jeg kan holde skrivningen kørende længere tid, gør jeg det. Og nogle dage rammer jeg muren tidligere.
Som med alt andet er vaner noget, der skal trænes og styrkes, og jeg øver mig i at lade være med at reagere, selvom jeg mærker impulsen til liiiiiiige at tjekke, om der er sket noget.
12.00
Omkring kl. 12 tager jeg min frokostpause. Jeg forsøger at koble fuldstændigt af, men øver mig stadig på at blive bedre til det. Hvis jeg arbejder hjemme, hører jeg tit lydbog, mens jeg spiser – det hjælper mig med at få tankerne væk fra arbejdet, så jeg kan være frisk og klar i hovedet, når jeg vender tilbage.
Nogle dage går jeg en tur. Forskning viser, at gåture i frisk luft har adskillige positive effekter på vores hjernefunktioner, og jeg er in this game for the long run.
Intet er smukkere end en blå himmel og grønne blade på træerne. Det skulle da lige være de røde, gule og brune nuancer, som efteråret byder på. Jeg inhalerer naturens farver.
13.00
Kaffe i koppen, vand i glasset, røven i sædet og fingrene tilbage på tastaturet. Efter frokost skifter mine arbejdsopgaver dog karakter:
Som nævnt tidligere deler jeg skriveprocessen op i tre forskellige faser. Min formiddag bruger jeg primært med tekster i anden fase, nemlig selve skrivningen. Hørebøffer på, lukket mail, lydløs telefon og så fingre, der hamrer løs i tastaturet. Det er en mano á mano mellem mig og teksten.
Men om eftermiddagen arbejder jeg primært med tekster i tredje fase – redigeringsfasen.
Min kreative kvote er brugt op, og jeg tager de analytiske briller på og redigerer kritisk min tekst. Jeg sletter, flytter rundt og skriver til. Og sletter igen.
Ikke på den samme tekst, som jeg skrev om formiddagen. Men teksten fra dagen før. Det fungerer bedst for mig, når der er lidt afstand mellem førsteudkastet og redigeringen. Mindst én dag og gerne mere.
Og så er det også om eftermiddagen, jeg bekæmper den evigt voksende, altid truende, ondskabsfuldt grinende, Olympus Mons-lignende bunke af opgaver, jeg arkiverer under ‘Administration’. Det kan være regnskab, fakturering, vedligeholdelse af websites og generel kommunikation med kunder og samarbejdspartnere.
Jeg forsøger også at placere møder om eftermiddagen. Igen, mine morgentimer skal bruges effektivt. Møder og mails kan sagtens vente til efter frokost.
15.00
Jeg slukker computeren og henter mine børn.
Kunne jeg knokle videre? Sikkert! Men ungerne er små nu, og jeg skal ikke sidde om 20 år og ærgre mig over, at jeg ikke var sammen med dem, da jeg havde muligheden. Om få år går de begge i skole og har fri omkring kl. 20 hver dag, og så kan jeg jo passende arbejde imens.
Det sidste jeg gør, inden jeg lukker ned, er at gennemgå næste dags opgaver.
Når jeg ved, hvad jeg skal skrive på næste morgen, glider ordene simpelthen lidt nemmere. Jeg tror, det har noget at gøre med, at underbevidstheden arbejder med teksten, men jeg laver andre ting. I hvert fald kan jeg konstatere, at mine tekster bliver bedre, når de får lidt inkubationstid. Det harmonerer også med Csikszentmihalyis forskning om flow.
Jeg tjekker min kalender og todo-liste for at sikre, at jeg er on track med alle projekter. Selvom hver eneste dag byder på overraskelser, kan jeg godt lide at være så velforberedt som muligt.
20.00
De fleste aftener holder jeg fri. Hjernen skal have pauser, ellers fungerer den ikke i det lange løb.
Men det sker, at jeg vækker bæstet til live igen. Som regel laver jeg småopgaver, der ikke kræver den store tankevirksomhed som fx at rydde op i min mail eller planlægge næste dags opgaver, hvis jeg ikke har nået det tidligere. Andre gange redigerer jeg en tekst.
Og nogle aftener lykkes det mig faktisk at få godt gang i skriveriet igen.
Det modsiger min egen logik, om at jeg er mest produktiv om morgenen, men det sker for ofte til, at det er tilfældigt. Min teori er, at hjernen er træt, og dagens portion viljestyrke ER brugt, så derfor er den indre kritiker mindre striks. Han er simpelthen kørt i sænk. Det betyder, at ordene flyder uden den tøven og selvkritik, som ofte står i vejen for at få skrevet noget.
Det hjælper også at have et glas portvin ved hånden. Just sayin’.
TL;DR
Nå. Det blev lidt langt, så jeg har lavet en ultrakort version til den travle læser:
Om morgenen skriver jeg så mange ord som muligt. Om eftermiddagen sletter jeg dem igen.
Hvordan er din arbejdsdag?
Nu har du fået et indblik i, hvordan en dag i en tekstforfatters liv kan se ud.
Det er tydeligt, at der er forskel på, hvordan vi arbejder. Men der er også nogle interessante ligheder.
Nu kaster vi tastaturet over til dig:
Hvordan ser din skrivedag ud?
Fortæl os det i kommentarfeltet herunder.
Vi lover, at det bliver mellem os. Næsten.
Del dine indspark