Sådan kommer du i flow (7 råd, der får fingrene til at danse over tastaturet)

Har du prøvet at tabe dig selv fuldstændig i en arbejdsopgave? Hvor tiden på samme tid flyver af sted og står bomstille. Hvor du bare mejer opgaver ned som Sylvester Stallone i First Blood. Hvor alt går op i en højere enhed.

Tilstanden hedder flow.

De fleste oplever den sporadisk. Klarsynet kommer dumpende, og for en stund drøner dine fingre over tasterne som Wilson Kipketer.

Desværre er det kun få, der oplever flow som en tilstand, de kan kontrollere.

Og det er det, du skal lære nu.

Du kan træne din evne til at komme i flow. Så det ikke bare popper tilfældigt op af æsken fra tid til anden. Og du ikke sidder og krydser fingrene for, at den guddommelige inspiration rammer dig inden deadline. Men så du bevidst skaber rammerne for, at du kan træde ind i en ekstremt fokuseret tilstand i dit arbejde.

Flow er godt uanset arbejdsopgaven. Så der er ret meget her, du kan bruge alle mulige andre steder, end når du skriver tekster. I den her artikel får du bare den toplækre bonus, at jeg har tilføjet teknikker og øvelser, der specifikt styrker din evne til at komme i flow, når du skriver og arbejder med dine tekster.

Derfor går ordene i stå

Skrivearbejde kommer med et indbygget pres. Vi vil så gerne ramme den lige i røven. Helst i første hug. Måske fordi vi ser teksten som et spejl af os selv. Det, vi kan kradse ned i en tekst, bliver en refleksion af vores egen intelligens.

Så vi glemmer, at gode tekster bliver knoklet frem.

Jeg oplever i hvert fald sjældent, at sætninger rammer plet i første hug.

Men jeg kender stadig presset. Eller vi kan kalde det drømmen. Det gamle og lidt romantiske billede af kunstneren, der efter en lang frustrerende periode rammes af guddommelig inspiration og krænger sine dybeste tanker ud i en længeventet og næsten febrilsk ukontrolleret skriverus.

Den inspirerede kunstner er en god fortælling.

Men det er meget, meget langt fra virkeligheden.

Gode tekster er resultatet af benhårdt arbejde. Det kræver god koncentration. Og det kræver en masse energi af din hjerne at være kreativ og skabende.

Vi afhjælper en del af det pres med en stærk proces, gennemtestede skabeloner og gode teknikker.

Alligevel er skrivearbejdet hårdt og besværligt. Selv for en, der har lært at elske det som mig. Det er stadig forpustende bøvlet at få ordene til at ramme den helt rigtige rækkefølge.

Vi har alle forskellige grunde til at opleve skrivearbejdet som besværligt. Bo Skjoldborg pinpointer i sin ret formidable bog Flowskrivning fire skrivetyper, der bokser med hver deres udfordring. Det kan være, at:

• Du bokser med at finde roen og tiden til at skrive
  Møder, mails og mobiltelefonens notifikationer. Du er god til at skrive. Du føler dig egentlig ok sikker. Og du forsøger febrilsk at få skrevet lidt ind mellem alt det andet. Det er bare en gigantisk frustration, at du aldrig når i dybden eller for den sags skyld bliver færdig med din tekst.
• Du mangler feedback
  Du skriver alene. Måske fordi du er freelance, eller fordi du er den eneste i virksomheden, der for alvor producerer tekst. Frustrationen ulmer, fordi du mangler feedback. Du mangler simpelthen sparring på dine tekster og dine idéer. Det får usikkerheden til at nage, selvom du altid har vidst, du var god til at skrive. Skriveprocessen kører bare fast, fordi du mangler interaktionen omkring din tekst.
• Du er fanget i din egen perfektionisme
  Selvkritisk, kvalitetsbevidst og omhyggelig. Alle gode kvaliteter. Men det kan hurtigt betyde, at skrivearbejdet begynder at fylde. Det tager simpelthen for lang tid at skrive teksterne, og det er blevet irriterende at skulle bruge weekenderne på at finpudse tekster.
• Du har det slet ikke godt med at skrive
  Bo Skjoldborg refererer til den utrænede skriver. Hvor tekst og ord altid har været svært. Du vil hellere slippe udenom at skrive. Og det bliver kun til noget, hvis du er tvunget.

Fælles for alle frustrerede skrivere er, at de kan få det lettere med skrivearbejdet. Du kan få det lettere med at skrive. Så det er lysten, der driver fingrene hen over tastaturet. Så feedback er naturligt. Så perfektionisme er pakket væk. Og du tør begive dig ud på gyngende grund og bare skrive løs – uanset hvordan det første udkast bliver.

En gamechanger i mit eget liv med tekster var, da jeg lærte om flow. Jeg havde oplevet at være i flow. Følelsen var der, når vi jammede i øvelokalet. Eller når jeg en sen aftentime oplevede at kunne skrive i det uendelige på en artikel.

Forskellen er, at jeg nu har værktøjer, så jeg kan arbejde mig ind i en flowtilstand. Jeg kan planlægge det. Det føles næsten som at arbejde med superkræfter. Men det vigtigste er faktisk, at det gør det skriverierne sjove og legende. Lidt ligesom en god jamsession.

Hvad er flow?

Flow er en tilstand, hvor du er suget helt ind i en opgave. Du glemmer alt omkring dig. Det føles som om, du kan fortsætte i det uendelige.

I flowtilstanden:

• fokuserer du kun på den opgave, du sidder med lige nu
• glemmer du både dig selv og andre omkring dig
• mister du tidsfornemmelsen
• føler du dig i kontrol
• er du både kreativ og produktiv
• løser du dine problemer hurtigere og bedre
• smelter dine handlinger og bevidsthed sammen.

Det er en tilstand, næsten alle oplever af og til. Når du simpelthen bare bliver opslugt. Af et stykke musik, en bog eller en spændende arbejdsopgave.

Spørgsmålet, vi skal besvare her, er, hvordan du oftere kan ramme flowtilstanden. Fordi det giver dig mere overskud og glæde ved at skrive. Og mere ro, overskud og glæde i dit arbejdsliv.

Teorien om flow er beskrevet af psykologen med det mundrette navn Mihaly Csíkszentmihalyi i flere populære bøger:

• Flow: The Psychology of Optimal Experience
• Creativity: Flow and the Psychology of Discovery and Invention

Konklusionen hos Csíkszentmiályi er, at mennesker er lykkeligst og gladest, når de er i flow. Altså helt opslugt af en opgave. Hvor det bare er opgaven i sig selv, der er motiverende for dig. Rigdommen og berømmelsen er sekundært.

Den tilstand vil du selvfølgelig gerne være i noget oftere. Det kan du komme, hvis du sørger for de rigtige rammer omkring dit arbejde. Det kræver træning, og her får du serveret 7 gode råd til, hvordan du styrker dit flow. Så du bliver mere effektiv og får mere arbejdsglæde ind i dit skrivearbejde.

7 råd til at styrke din følelse af flow i arbejdet

Her får du syv råd, der styrker rammerne for at komme ind i flowtilstanden. De gælder, uanset om du graver huller eller skriver tekster.

1. Du skal være motiveret

Du har lettere ved at komme i flow, hvis du selv er motiveret for at løse opgaven. Du skal kunne se en dybere mening med opgaven, hvis du skal ramme plet med flowtilstanden.

Motivationsteori skelner overordnet mellem indre og ydre motivationsfaktorer. De ydre faktorer er lidt groft skitseret rigdommen og berømmelsen.

Den indre motivation driver dig, fordi det er sjovt, lærerigt, nyttigt og spændende. Og vigtigst af alt, fordi det bare helt af sig selv giver mening for dig. Lidt groft skåret, så er det alt det, du gør, fordi du ikke kan lade være. Fordi du er nysgerrig. Fordi det gør dig glad. Uanset om andre ser det eller ej.

Hvilke opgaver brænder du for?

2. Din opgave skal være vigtig

Du kan sagtens brænde for opgaver, der ikke er vigtige. Ting du synes er sjove, men som hverken gør en forskel for dig eller for andre.

Du får lettere ved at entrere flowtilstandens hellige haller, hvis du vælger opgaver, der betyder noget. For dig. For din familie. For det du gerne vil med dit liv.

Det er ikke nok, at det er vigtigt for din chef eller de mennesker, der bomber dig med e-mails indeholdende ligegyldige pseudoopgaver. Det skal være vigtigt for dig.

Hvilke opgaver er de vigtigste i dit liv?

3. Opgaven skal være udfordrende, men ikke umulig

Arbejdsopgaverne skal være lige nøjagtig så svære, at de kræver din fulde koncentration. Og de skal være lige nøjagtig så lette, at du ikke rammer ind i for mange bump på vejen.

Det kræver øvelse og en portion erfaring at udvælge den helt rigtige opgave til at kickstarte dit flow.

Fordelen ved at blive klogere på, hvilke opgaver og hvilket niveau, der får dig i flow, er, at du løser den type opgave meget bedre. Det får den selvforstærkende effekt, at flere også gerne vil have dig til at løse den type opgaver.

Hvilken arbejdsopgave på din opgaveliste tror du bedst får dig i flow?

4. Du skal have ro og højt energiniveau

Forstyrrelser fra kollegaer, plingende smartphones og braldrende pop-up-notifikationer. Alle dræber de effektivt dit flow. De gør det så effektivt, at det enten er umuligt overhovedet at nærme sig flowtilstanden, eller meget krævende at komme tilbage på sporet.

Du skal også have energien til at fokusere meget ensidigt på din arbejdsopgave. De to ting hænger sammen. At du har muligheden for at arbejde uforstyrret i en længere periode og har energien til at bevare koncentrationen.

Det er enormt individuelt, hvornår vi peaker. Det kan være om morgenen, før resten af familien vågner. Det kan være om eftermiddagen, når de andre kollegaer er taget hjem. Eller sent om aftenen.

Fjern forstyrrelserne og find det tidspunkt på dagen, hvor du kan arbejde med et højt energiniveau.

Det kræver måske en smule planlægning og omlægning af rutiner, men det er det hele værd.

Hvornår kan du afsætte to uforstyrrede timer til at arbejde – samtidig med, at dit energiniveau peaker?

5. Styrk din evne til at fokusere på én opgave

Det er her, det bliver virkelig hårdt. Specielt hvis dit arbejdsliv zapper rundt mellem mails, møder, telefonsamtaler, rapporter og notater.

Nu skal du pludselig kunne fokusere på én opgave. Og kun den. Du skal monotaske. Sejle med ét skib i søen. Én bold i luften. Intet andet. Så længe du kan.

Det er sværere, end det lyder. At komme i tanke om, at der også lige skal sendes en mail til Janne ovre i Marketing. Og så bare lade den tanke glide væk igen.

Der er flere gode måder at træne dit fokus på. En af dem hedder pomodoro-teknikken. Den vender vi tilbage til senere.

En anden tilgang, jeg selv bruger flittigt er mindfulness. Jeg bruger små guidede meditationer, der træner min evne til at være i nuet og slippe de tusindvis af tanker, der farer rundt i baghovedet.

De mange indskydelser til at gøre noget andet vil blive ved med at poppe frem. Og mindfulness træner dig i at lade dem passere. Du kommer ikke til at slippe dem.

Når din opmærksomhed flakker, skal du ikke bokse dig selv i knolden med, hvordan du da også bare altid er så distræt og distraheret.

Nej.

Du skal øve dig i venligt og i et pænt toneleje at fortælle dig selv, at nu flakker tankerne lidt igen. Tilbage til den opgave, du faktisk har valgt at fokusere på.

6. Nyd det!

Flowtilstanden er fantastisk. Alt andet er ligegyldigt. Tankerne snor sig fokuseret omkring én enkelt problemstilling. Du opdager det slet ikke, når fingrene danser over tastaturet og tiden står stille.

Den følelse skal du nyde. Specielt bagefter. Nyd, at alt bare gik op i en højere enhed. Det klikkede. Husk på den følelse. Den vil du gerne have igen.

7. Bliv ved med at øve dig

Hvert eneste punkt på listen her kræver øvelse og refleksion. Det kræver øvelse at finde de gode opgaver til flow. Det kræver refleksion at finde det perfekte tidspunkt på dagen.

Det bedste, du kan gøre, er hele tiden at øve dig. Hvad virker? Hvad virker ikke?

Keep at it. Du bliver bedre og bedre.

Ok. Det var de generelle råd. De ting, der styrker din evne til at komme i flow, uanset hvilken opgave du bokser med.

Nu skal vi kigge på, hvordan du får endnu mere liv og flowtilstand ind i dit skrivearbejde mere specifikt. Og hvem ved, måske smitter det af på resten af dit arbejdsliv. Det håber jeg.

Vi starter med nogle gode øvelser til flow i skriveprocessen. Og til sidst vrider vi lidt ekstra teknikker og tricks ud af godteposen.

Spark endnu mere liv i din skriveproces

Flow er også at give slip på en del af din kontrol. Du bestemmer selv retningen. Men du giver slip på selvkritikken og den kontrol, det eksempelvis giver dig, når du hele tiden går tilbage og vurderer det enkelte ord i din tekst.

Men det er hårdt.

Og det dræber både din skriveproces og dit sprog.

Her får du to suveræne teknikker til at få mere flow og liv ind i din skriveproces. Den første er Robert Boice og hans Brief Daily Sessions. Brief Daily Sessions er stærkest, når du arbejder på et konkret og større stykke tekst. Den anden er Peter Elbows freewriting teknik. Det er mere en øvelse, hvor du i små sessioner øver dig selv i at slippe kontrollen og skrive helt frit.

Robert Boice og Brief Daily Sessions

Robert Boice skriver i How Writers Journey to Comfort and Fluency om en overordnet filosofi for tekstproduktion, han kalder Brief Daily Sessions. Daglige, korte skrivesessioner. Hans forskning viser nemlig, at det stimulerer din motivation, kreativitet, flow og forestillingsevne.

I en Brief Daily Session skriver du frit og producerende i en periode på mellem 15 og 60 minutter. Det hjælper dig til at skrive mere flydende og komme ind en flowtilstand, fordi den daglige session indeholder et vigtigt element: Din viden om, at du kommer til at skrive om og redigere din tekst senere, så du kan dæmpe din indre kritiker.

Du må gerne tage flere sessioner på dit skriveprojekt hver dag. Men det vigtige er, at du kommer i kontakt med dit skriveprojekt hver dag. At du lige sætter dig ned og begynder at generere noget tekst.

Brief Daily Sessions er en teknik, hvor du hele tiden er lidt i gang med din tekst. Den kommer altså ikke til at gemme sig i skuffen. Du har let ved at glide ind i projektet igen dag efter dag.

Brief Daily Sessions er i min optik bedst, når jeg skriver på større ting. Det kan være en rapport, en lang artikel eller bogprojekter. Kommer jeg først fra en bog, så bliver det mentalt en kæmpe udfordring at arbejde mig tilbage ind i konteksten. Kører jeg derimod på med en daglig session på projektet, så har jeg hele tiden fremdrift i projektet, og det letter mig for mange frustrationer.

Peter Elbow og freewriting

Prøv at lægge mærke til det næste gang, du skriver. Hvor ofte stopper du op midt i et ord og trykker på slet-knappen? Hvor ofte begynder du at redigere detaljer og rette stavefejl, før du faktisk har en færdig tekst?

De mange små forstyrrelser og rettelser bryder konstant dit skriveflow. De kvæler energien i din tekst. Og de frustrerer dig til et punkt, hvor du tænker: “Jeg orker simpelthen ikke at skrive den tekst”.

Men du kan lære at slukke for den indre kritiker.

Teknikken, du skal øve, er Freewriting.

Freewriting er en teknik, der er udviklet af Peter Elbow i bogen “Writing without teachers” fra 1973.

Den mest effektive måde at fintune dine skriveteknikker og din skriveproces er gennem freewriting. Fri skrivning. Eller nonstop-skrivning og bla bla bla-øvelser, som vi også kan kalde det.

Idéen er ganske enkel. Du skriver uafbrudt i 10 minutter (er du øvet, kan du skrue lidt op for tiden). Uafbrudt. Du stopper overhovedet ikke. Du skriver bare. Sletter ikke. Reviderer ikke. Stavetjekker ikke. Peter Elbow er faktisk så konsekvent i metoden, at han hellere skriver “Jeg aner ikke, hvad jeg skal skrive” end at stoppe.

Det eneste krav er, at du skriver i 10 minutter – nonstop.

Og bagefter. Så sletter du bare teksten igen. Hvis der var en god formulering gemt i dine blablerier, så gemmer du det selvfølgelig.

“The consequence [of writing] is that you must start start by writing the wrong meanings in the wrong words; but keep writing until you get the right meanings in the right words. Only in the end will you know what you are saying.”
– Peter Elbow

Derfor virker freewriting

Freewriting er en teknik til at slå din indre kritiker fra. Og her skal vi selvfølgelig misforstå Peter Elbow korrekt: Feedback og selvkritik er ganske glimrende. Det er bare en dårlig idé, når du skal producere tekst. Når ordene skal fra hjernen og ned i dokumentet.

Forskellen på at skrive og tale er, at du med dine skriverier har muligheden for at redigere i din tekst. Det er fedt, fordi du så kan finpudse dine formuleringer. Men det er også noget bøvl, fordi din hjerne allerede tænker i at redigere ordene, før de overhovedet er nået ud gennem fingrene og over i din tekst.

Vi prøver simpelthen for hårdt på at drøne pilen lige i bulls-eye for hvert eneste ord, vi skriver.

Freewriting er en øvelse, der hjælper dig til at skille produktion af tekst og redigering af tekst fra hinanden. Så det bliver to selvstændige arbejdsprocesser.

Peter Elbow anbefaler, at du laver skriveøvelsen 2 – 3 gange om ugen. Og jeg kan sige fra min egen stol, at du ret hurtigt kommer til at mærke en forskel. Du får lettere ved at lade ordene flyde.

Lad os vride de sidste skrivetips ud af godteposen

Du bliver forkælet i dag. Dit heldige asen. Nu vrider jeg simpelthen godteposen op og vælter en stribe af skriverelaterede flowstyrkende råd ud over dig. Så kan du bare plukke fra en ende af og proppe det direkte ind i din egen arbejdsdag. Så er der mere skriveglæde, bedre flow og endnu bedre tekster på vej.

1. Hold pauser

Pauser giver din underbevidsthed muligheden for at brygge videre. Idéerne bobler rundt inde i knolden, og du sætter opgaven fri af din ellers begrænsede arbejdshukommelse.

Det kræver ro og tålmodighed at holde pauser. At skubbe skriveprojektet til side og sige: Nu får det lov at ligge. Derfor er det en god idé at planlægge pauser ind i din skriveproces. Så du ikke bliver presset af en deadline til at skulle skrive.

Edward de Bono kalder pausen for inkubationstid. Tid, hvor de kreative tanker får lov til at ruge i underbevidstheden. Pauserne kan du bruge til at gøre noget rutinepræget. Tage opvasken. Slette mails. Gøre rent. Eller gå i bad som Picasso.

Hos flowteoretiens fader – Mihaly Csikszentmihalyi – hedder den kreative pause idle time. Pausen er her det bevidste sceneskift, hvor du får ro til at lade underbevidstheden arbejde.

“Insights often occur during “idle time” when a person is removed from the tight schedule and time demands of the usual office routine.”
– Mihaly Csikszentmihalyi

Skift mellem forskellige skriveaktiviteter

Skrivearbejder veksler mellem forskellige faser. Tager vi bare de mest overordnede faser, så researcher du og indsamler materiale. Du skriver og producerer kladder. Du redigerer og flueknepper din tekst. En god måde at få løsnet op for knuder i din skriveproces er at skifte til en anden teknik eller en anden del af processen.

Den lavpraktiske udgave lærte min specialevejleder mig:

“Læs, til du ikke kan lade være med at skrive. Skriv, til du ikke har mere at sige. Læs igen.”

Det er en god huskeregel, men den er svær at håndtere.

Jeg anbefaler, at du træffer mere bevidste valg i din proces. Så du fylder værktøjskassen op med cut up-teknikker, PAS-modellen og andet tekstforfatter-guld. Så du vælger en arbejdsmetode, der giver dig et nyt perspektiv, når du sidder fast.

Lav en god plan for dit skrivearbejde

Lav en realistisk plan for dit skriveprojekt. Hvor lang tid vil du bruge på det? Hvornår vil du arbejde? Hvornår skal du være færdig?

Det er vigtigt, at du sætter realistiske estimater her. Og lærer at acceptere det, når du overskrider dem. Målet og rammen er motiverende og styrker dit flow. Men bliver det til et negativt pres med en alt for stram tidsplan, så får du den modsatte effekt.

Det er specielt vigtigt, hvis I er flere, der skriver sammen. Sørg for, at der er tid til at skrive. Både forberedelserne, research, komponering, redigering og alt det uforudsete.

Stil pomodorouret og gå i sving

Pomodoroteknikken er såre simpel. Du sætter uret på 25 minutter og må i den tid ikke lavet andet end at arbejde med din tekst. Går du i stå, så stirrer du bare ud i luften, til du går i gang igen.

Det lyder næsten for enkelt.

Men det er en drønhamrende god teknik til at fokusere på en arbejdsopgave.

Det træner dit fokus og styrker din evne til at holde dig til opgaven. Og det giver dig den fordybelse, det kræver for at kickstarte dit flow.

Du kan læse mere om metoden her eller i min artikel om pomodoro-teknikken her.

Snak med nogen om din tekst

En god måde at få ordene til at glide lidt lettere på er at tale om din tekst. Du behøver i princippet ikke tale med et menneske. Det vigtige er, at du siger din tanker højt.

I programmering er der en metode, der hedder Rubber Duck Debugging. Det går i al sin enkelhed ud på, at du taler til en lille gul gummiand. Du forklarer den simpelthen om dit problem.

Langt de fleste gange finder du løsningen, imens du forklarer.

(Sidder du i et storrumskontor, så tjek det lige med dine kollegaer. Bare så de ikke tror den er helt gal, når du begynder at tale til en gummiand.)

Den samme metode giver dig også et ekstra skub i produktionen af tekst. Fortæl om din tekst til en kollega eller til en gummiand. Når du nærmer dig aha-øjeblikket, så er det bare med at få tankerne skrevet ned i en fart.

Hvad er dit bedste tip til at komme i flow?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg samler på tricks til skriveprocessen i en sådan grad, at jeg nok ender i et afsnit af Hoarders. Så jeg er nysgerrig: Hvad der dit es, når du skal have drøn på skrivearbejdet? Del det gerne i kommentarsporet herunder.