Punktopstillinger:
8 regler, alle seriøse skribenter skal kende

“Vi vil så gerne ha’, du bli’r lidt længere.”

Ordene kender du.

De er fra Fakta-reklamen.

Og som skribent har du det samme ønske:

At holde lidt længere på læseren, der helst gerne vil haste gennem din tekstbutik.

Men hvordan får du indrettet dig, så dine besøgende får lyst til at blive hængende?

Det gør du bl.a. ved at bruge punktopstillinger – eller bullets, som de også bliver kaldt.

For de fungerer som en stopeffekt. En ‘puste ud’-oase midt i en tekstblok. Og som en hjælpende hånd, der viser, at her skal du altså lægge ekstra godt mærke til ordene.

Men hvordan pokker ser en korrekt punktopstilling ud?

Det er der rigtig mange, der er er i tvivl om.

Fordi:

• Hvornår skal man sætte punktum efter et punkt?
• Hvornår skal man indlede et punkt med store bogstaver?
• Hvornår skal man indlede med små?

Well.

Jeg har også et spørgsmål:

Er du klar til at blive ekspert i punktopstillinger?

Så’ det her, det sner.

Og.

Husk at snuppe din gratis A4-side med de 8 regler til slut her i artiklen – så kan du nemt holde punktopstillings-formen ved lige (a.k.a. print og hæng op på kontoret).

Punktopstillinger – de 8 regler, du skal kende:

1) Sæt altid punktum efter et punkt, når det indeholder en eller flere helsætninger

Sådan bruger du reglen:

Eksempel 1 – en punktopstilling med punktummer efter helsætninger:

• Det er altid rart at se et eksempel.
• Det gør det nemmere selv at bruge reglen, når man har set et eksempel.
• Det er bare go’ stil at gi’ eksempler, og det er det altså bare.

Eksempel 2 – en punktopstilling med punktummer efter bydeformer (de fungerer som helsætninger): 

• Kom med et godt eksempel mere, hvis du kan.
• Sæt i gang, og lad os nu se det.
• Vær nu sød, Tina.

But of course. Alt for dig, flittige tekstforfatter:-) Her er ét mere:

• Læs endelig videre.
• Bliv endnu klogere på punktopstillinger.
• Husk at bruge de 8 regler. 

Bagom reglen (lad os nørde lidt):

Som du nok kan se, er der to former for helsætninger, du skal kende:

Den almindelige. Og bydeformen.

Men ja, hvad er det nu liiige en helsætning er? 

Jo, kort fortalt er en helsætning en – ja – hel sætning. Den er ganske enkelt alt det, der står mellem to punktummer. 

Som de siger på sproget.dk: 

’Helsætning bruges om hele sætningen, altså det der kan stå mellem to punktummer.’

Så simpelt er det. Ingen hokuspokus.

I de 3 punktopstillinger ovenover kan du se 9 eksempler på helsætninger. 

Og her en hurtig analyse af helsætningerne i den første punktopstilling – se parenteserne:

• Det er altid rart at se et eksempel. (Her er der én helsætning.)
• Det gør det nemmere selv at bruge reglen, når man har set et eksempel. (Her er der én helsætning og en ledsætning.)
• Det er bare go’ stil at gi’ eksempler, og det er det altså bare. (Her er der inden for samme punktum to helsætninger.)

Vil du nørde videre?

Så kig forbi denne side på sproget.dk. 

Almindelige helsætninger vs. bydeformer

Og så lige et par ord om forskellen mellem de almindelige helsætninger og bydeformerne.

I de almindelige helsætninger kan du sætte kryds og bolle, som du plejer. Altså kryds under grundleddet og bolle under udsagnsleddet. 

Ved bydeformer som ’sæt i gang’ er grundleddet (altså ’du’ og dermed krydset) udeladt, da det er indbygget i bydeformen.

Om dem begge siger man også, at de – modsat ledsætninger – kan stå alene, dvs. at de giver mening on their own. De er ikke er volapyk. 

2) Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt (når opstillingen ikke indeholder helsætninger)

Sådan bruger du reglen:

Eksempel: 

3 ting, du altid finder i en tekstforfatters værktøjskasse:

• Fængende overskrifter
• Magnetiske indledninger
• Labre underoverskrifter.

Der er 4 (nemme) undtagelser til reglen:

Jep, der er et par undtagelser til denne regel.

Heldigvis er de lige ud ad (skrive)landevejen.

Nemlig:

Du skal ikke sætte punktum ved det sidste punkt i punktopstillingen, hvis den er 1) en indholdsfortegnelse, 2) en tabel, 3) et regnskab eller 4) en madopskrift.

Og lad os så lige runde af med hovedreglen:

Hvis sætningerne i din punktopstilling ikke er helsætninger, skal du kun sætte et enkelt punktum – og det er efter det sidste punkt.

3) Begynd altid med stort, når et punkt starter med et tal eller bogstav

Sådan bruger du reglen:

Eksempel 1 – start med stort bogstav, når du bruger tal: 

I en skriveproces er følgende altid vigtigt:

1. Research
2. Det første udkast
3. Redigering.

Eksempel 2 – start med stort bogstav, når du bruger bogstaver: 

I en skriveproces er følgende altid vigtigt:

A) Tålmodighed

B) Pauser

C) Kaffe.

Bonustip:

Hvornår skal du bruge tal og bogstaver i dine punktopstillinger? 

Jo, det skal du især gøre, hvis du gerne vil indikere, at punkterne er ordnet efter vigtighed. Altså hvor det vigtigste står som punkt 1 – og det næstvigtigste som punkt 2 osv. 

Det skal du også gøre, hvis du vil vise en kronologi: 

Først skal du A, så B, så C osv. 

Du kan bruge tal og bogstaver til begge dele.

(Hmm … Måske jeg så i virkeligheden lige skulle sørge for, at kaffe kom til at stå som A og ikke C …) 

Men tal og bogstaver indikerer ikke udelukkende vigtighed og kronologi. 

Dette indlæg er f.eks. bygget op som en liste med 8 regler – og her forstår man jo godt, at regel 1 ikke er vigtigere end regel 5 – men at der er tale om en liste med 8 regler, der alle er gode at kende.

Og. 

Så lige en lille repetition: 

Læg mærke til, at der kun er punktum efter det sidste punkt i begge eksempler – jf. regel 2.

4) Begynd altid med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der står før selve punktopstillingen

Sådan bruger du reglen:

Eksempel: 

Fordelene ved at gøre sig umage med overskrifter er, at de:

• får flere læsere til at stoppe op
• får flere læsere til at blive pokkers nysgerrige
• får flere til at klikke sig videre til din tekst (yabadabadoo!).

Derfor skal du begynde med små bogstaver

Det skal du, fordi hver af punkterne er en fortsættelse af en forudgående sætning. 

Havde du skrevet en af sætningerne uden at lave en punktopstilling, ville du jo ikke pludselig sætte et stort bogstav ind midt i sætningen.

Altså sådan her:

’Fordelene ved at gøre sig umage med overskrifter er, at de Får flere læsere til at stoppe op.

Nej, vej?

Så altså: 

Begynd med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen.

Og lige en repetition mere: 

Læg igen mærke til, at der kun er punktum efter det sidste punkt – jf. regel 2.

Psst … vil du vide mere om overskrifter? Så sus forbi vores to guides:

• Skriv en røvfed overskrift på 10 sekunder: 21 skabeloner du kan “stjæle” lige nu.
• Din lynguide til bedre overskrifter og flere læsere (3 klassiske formularer og 1 forbudt).

5) Valgfrihed: Her kan du både bruge små og store bogstaver

Når det kommer til de små og store bogstaver i en punktopstilling, har du i øvrigt en ret stor valgfrihed. 

Det er altså helt op til dig, om du f.eks. vil skrive:

• Fængende overskrifter
• Magnetiske indledninger
• Labre underoverskrifter.

Eller:

• fængende overskrifter
• magnetiske indledninger
• labre underoverskrifter.

Så bare husk (som du nok også kan huske, din dansklærer har sagt):

Vær konsekvent. 

Gør enten det ene eller det andet.

For ellers kommer du til at se lidt utjekket ud. Altså hvis du i samme tekst bruger små bogstaver i én punktopstilling, hvor der er valgfrihed. Og i den næste (med valgfrihed) bruger store.

Men du skal stadig huske regel 3 og 4:

• Begynd altid med stort, når et punkt starter med et tal eller bogstav (regel 3).
• Begynd altid med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der står før selve punktopstillingen (regel 4).

6) Sæt aldrig komma efter et punkt i en punktopstilling

Sådan må du aldrig gøre:

Eksempel med fejl: 

For at arbejde med adfærdsdesign i dine tekster skal du bl.a.:

• sørge for at skrive til dovendyret i os alle,
• sørge for at gøre teksten personlig,
• sørge for at bruge ’noget for noget’-princippet.

Please. Do not try this at home.

Sådan skal du gøre i stedet:

Korrekt eksempel:

For at arbejde med adfærdsdesign i dine tekster skal du bl.a.:

• sørge for at skrive til dovendyret i os alle
• sørge for at gøre teksten personlig
• sørge for at bruge ’noget for noget’-princippet.

Psst … vil du vide mere om adfærdsdesign for tekstforfattere? Så kig forbi vores to guides:

• 10 tips fra adfærdsdesign, der får langt flere til at læse dine tekster.
• Ram plet, når du sætter dig til tasterne: Brug disse 5 skrivetips fra adfærdsdesign.

7) Sæt aldrig ’og’ efter et punkt i en punktopstilling

Sådan må du aldrig gøre:

Eksempel med fejl: 

For at arbejde med adfærdsdesign i dine tekster skal du bl.a.:

• sørge for at skrive til dovendyret i os alle
• sørge for at gøre teksten personlig og
• sørge for at bruge ’noget for noget’-princippet.

Pleeease: Do. Not. Try. This. At. Home. 

Sådan skal du gøre i stedet:

Korrekt eksempel:

For at arbejde med adfærdsdesign i dine tekster skal du bl.a.:

• sørge for at skrive til dovendyret i os alle
• sørge for at gøre teksten personlig
• sørge for at bruge ’noget for noget’-princippet.

Ja, så kom det lige til at handle om forbud her i regel 6 og 7 på en sådan ’fy-fy-skamme’-måde:

Men altså. Sådan er reglerne. 

Derfor stiller de to gutter nu alligevel et rigtig godt spørgsmål i sangen:

“Men hvaaa’ måå vi såååå?”

Og det skal det handle om nu. 

For lad os runde af med et ’krøllen på halen’-tip, når det kommer til punktopstillinger: 

8) Krøllen på halen: Sådan gør de bedste (fordi læserne elsker det)

Nu skal det handle om at skabe et så godt som muligt læseflow i din punktopstilling. Så den kan leve op til sit formål:

At gøre teksten mere overskuelig og dermed nemmere at læse. 

Og det gør du ved at bruge en parallelisme i din opstilling. 

Og altså. Få endelig ikke ondt i skrivefingrene af ordet.

For det handler bare om at opbygge dine sætninger i punktopstillingen, så din læser ved, hvad hun kan forvente. 

Og det gør du ved at sørge for, at de enkelte punkter er konstrueret på samme måde.

Sådan bruger du reglen:

Eksempel 1 – brug et enkelt ord i alle punkterne: 

I en skriveproces er følgende altid vigtigt:

1. Kaffe
2. Pauser
3. Tålmodighed.

Eksempel 2 – brug bydeform i alle punkterne: 

3 ting, du altid skal gøre som tekstforfatter:

• Skriv fængende overskrifter.
• Skriv magnetiske indledninger.
• Skriv labre underoverskrifter.

Eksempel 3 – lav variation, men husk at indlede på samme facon (her med et udsagnsord):

Et call to action konverterer godt, når det:

• formidler værdi
• kommunikerer klart 
• skaber tryghed.

Psst … Se, hvilken parallelisme vi er meget, meget glade for her på Tekstr_-redaktionen.

Og vil du vide lidt mere om både indledninger, underoverskrifter og uimodståelige calls to action?

Så kig med her:

• Sådan skriver du en indledning, der tryllebinder din læser (med 10 lækre teknikker).
• 3 genveje til labre underoverskrifter, der fastholder din læser (+ 9 eksempler).
• Hemmeligheden bag et call to action, der får flere til at klikke.

Kongerækken repeteret

Okay. 

Denne artikel kan jeg jo kun runde af på én måde. 

Med en punktopstilling, naturligvis.

Og hvilken bedre end en oversigt over den netop opridsede regel-kongerække, som alle ‘shooting for the moon’-tekstforfattere skal kende:

1. Sæt altid punktum efter et punkt, når det indeholder en eller flere helsætninger.
2. Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt (når opstillingen ikke indeholder helsætninger).
3. Begynd altid med stort, når et punkt starter med et tal eller bogstav.
4. Begynd altid med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der står før selve punktopstillingen.
5. Valgfrihed: Her kan du både bruge små og store bogstaver.
6. Sæt aldrig komma efter et punkt i en punktopstilling.
7. Sæt aldrig ’og’ efter et punkt i en punktopstilling.
8. Sæt prikken over det berømte i: Sådan gør de bedste (fordi læserne elsker det).

Brug både punktopstillinger og regler flittigt.

Så bli’r dine læsere lidt længere.