Derfor bliver du en langt bedre tekstforfatter af at holde flere pauser

Dinge-linge-linge-linge-liiing.

Kan du huske lyden?

Lyden af frikvarter i folkeskolen. Hvilken lyd. For det betød pause.

Væk fra bøgerne i 10 minutter. Og så ku’ man lidt igen.

Sådan er det også i dag.

Pauserne gør os bedre. Derfor skal de også have en plads i din skriveværktøjskasse. Du skal bruge dem til din fordel.

’Ja, men hvordan pokker bliver jeg bedre af forlade mit tastatur?’

Det er et godt spørgsmål.

For det er nemlig temmelig selvmodsigende.

Men argumenterne for at holde flere pauser er indlysende. Selvindlysende. Åbenlyse.

Trust me.

Det handler om, hvordan hjernen fungerer.

Og når du først ved lidt om det, er der ikke rigtig nogen vej tilbage.

I hvert fald ikke, hvis du er klar til at få en forlomme i dine bestræbelser på at blive en endnu bedre tekstforfatter.

Forlommen får du lige her:

Derfor er pauser så pokkers vigtige

Du kender det helt sikkert:

Den tunge fornemmelse i hovedet. Fornemmelsen af, at alt står stille oppe på førstesalen. At skriveflowet er væk. Pist væk sammen med de gode idéer og de helt rigtige ord, du var sekunder fra at få indfanget.

Men de forsvandt. Puf. Blev forvandlet til en støvsky lige for næsen af dig.

Når det sker, kan du være ret sikker på, at det er fordi, du ikke har givet din hjerne gode arbejdsbetingelser.

Hjernens batteri er fladt. Og det bliver dine tekster også, hvis du ikke løsriver dig fra tastaturet og kobler dig til opladeren.

For pauser er effektiv tid, selvom det kan lyde så pokkers selvmodsigende.

Det er nemlig så nemt at blive snydt af denne overbevisning:

’Jeg arbejder da reelt kun på teksten, når jeg kæder ord sammen ved tastaturet – ikke når jeg står ude ved kaffemaskinen og venter på, at dråberne finder vej til min kop’.

Men det lille ’reelt’ kan du godt glemme alt om.

For det er intet mindre end old school at tænke på den måde.

Ordene er Niels Viums. Niels Vium, der er ekspert i personlig effektivitet. Ham med podcasten MindCast om det selvsamme emne.

Som han siger i episoden Effektive pauser er den langsigtede løsning, er det at arbejde konstant hverken godt for din mentale performance, din energi eller for din livskvalitet i det hele taget.

Og derfor heller ikke for dine tekster, som du jo selv har erfaret. Du ved, den tunge fornemmelse i hovedet. Idétørken. Det manglende skriveflow.

Din hjerne har brug for at restituere (for at du kan skrive de bedst mulige tekster)

Hva’? Restituere?

Jep. For hjernen fungerer, præcis som dine muskler gør:

Muskler bliver bygget op, når du holder pauser fra træningen – altså når du restituerer. Under din træning, bliver de nedbrudt.

Og det er også derfor, det ikke nytter noget at løfte vægte uafbrudt. Eller at tage en løbetur fra 9-17 for nu lige at sammenligne med en arbejdsdag ved tasterne. Det er selvindlysende: It’s no good.

Musklerne skyder ikke frem – som mange tror – når du har træningstøjet på. Nej, det er, når du dykker ned i sofaen og vugger pulsen til ro, at du reelt bliver stærkere.

Og det er en vigtigt pointe, som Vium siger i podcastepisoden om pauser, jeg nævnte i sidste afsnit.

For det er præcis sådan hjernen fungerer:

Hjernen restituerer og får hældt benzin på, når du kommer væk fra din tekst.

Derfor er det heller ikke sundt at knokle løs ved tastaturet uden pauser. Det slider på den øverste etage, præcis som det gør på kroppen, når du træner. Men det er bare ikke lige så åbenlyst (og legitimt) at give hjernen en pause.

Men hvad er det lige hjernen laver, som gør, den har brug for en pause?

Jo, hjernens vægtløftning i træningscentret ser nogenlunde sådan her ud:

1. Når du skriver, arbejder hjernen på højtryk. For du træffer en masse beslutninger:Hvordan skal overskriften være? Hmm. Tænke, tænke (og skrive en masse varianter). Og hvordan er det nu lige, jeg bedst får redigeret teksten helt i mål. Argh, dér bliver jeg jo nødt til at researche lidt mere. Hov, det der skal slettes. Og det der call to action skal da liiige justeres.Du kender den indre skrivedialog.Og den er helt bogstaveligt energikrævende. Den gør hjernen træt. For det er den såkaldte type 2-tænkning, du bruger, når du skriver.
2. Og så er der alle de andre informationer, du bliver bombarderet med i løbet af en dag: Fra din mobil, som du tjekker igen og igen. Sms’er, nyheder, Facebook, LinkedIn mv. Møder. Telefonopkald. Koordinering af opgaver.Fortsæt selv listen.

Så ja. Hjernen knokler løs i løbet af dagen.

Derfor er det også vigtigt, at du giver den plads til at restituere og netop ikke bare ’løfter vægte’ 8 timer i træk.

Det er nemlig i pauserne, hjernen for alvor bearbejder alle informationerne. Den fortsætter med at problemløse, helt uden du bemærker det. Hvilket giver dig en ret vild fordel som tekstforfatter.

Det kigger vi nærmere på nu.

Det sker der i pauserne (de er din mentale blyantspidser)

Du får de bedste idéer eller ’knækker nødden’, når det varme vand plasker ned over dig i badet.

Eller når du lufter hund. Eller på vej hjem fra arbejde.

Eller på et andet tidspunkt, når du tænker på alt andet end arbejdet.

Det bliver bl.a. kaldt aha-oplevelser og ’eureka moments’. Og på BBC’s hjemmeside kan du se en fin video om det (på under tre minutter). Eureka i øvrigt et græsk udtryk, der betyder ’jeg har fundet’.

Nå, men grunden til, at du får dine aha-oplevelser, når du mindst venter dem, er fordi, hjernen får lov til at holde pause. Så simpelt er det.

Her begynder hjernen nemlig underbevidst at bearbejde dine skriveopgaver, møder, samtaler mv. for at komme frem til den bedste løsning.

Den kreative del af hjernen bliver aktiveret, og den såkaldte inkubationsfase kommer i gang.

Inkubationsfasen er den anden fase af i alt 4, som man typisk løber igennem, når man tager hul på en opgave. Faserne bliver meget jordnært kaldt de fire faser i en kreativ proces. Og de er virkelig gode at kende til for os, der gerne vil skrive fængende tekster, der bliver læst.

De fire faser i en kreativ proces

1. Fase 1 er det bevidste arbejde med opgaven (forberedelsesfasen).
2. Så kommer inkubationsfasen.
3. Og derefter illuminationsfasen, hvor du får den gode idé. Aha-oplevelsen. Dit eureka moment.
4. Herefter kommer du til den fjerde fase, hvor du tager idéen i brug.

I inkubationsfasen sker der det, at arbejdet fra forberedelsesfasen inkuberer, mens du laver noget helt og aldeles andet (hvad det kan være, får du tips til senere). Forfatter og ekstern lektor ved CBS Helle Hedegaard Hein har bl.a. skrevet om de fire faser i bogen Primadonnaledelse: Når arbejdet er et kald.

Men summa summarum:

Når du holder pauser er der langt større sandsynlighed for, at du finder ud af, hvad det bedste næste skridt er i den tekst, du sidder med. F.eks. hvordan du skal vinkle din overskrift og dit call to action – og ikke mindst, hvordan du skal greje den komplekse skriveopgave, der giver dig lidt ondt i skrivemaven.

Hvor lange skal dine pauser være?

Nu tænker du måske, at du – selvom der er mange gode argumenter – får pokkers svært ved at finde tid til at lægge pauser ind i din dag.

Men altså, det er virkelig ikke fordi, du skal trække halve eller hele timer ud af kalenderen for at give hjernen en velfortjent pause.

Nej, det er virkelig ret nemt at komme godt i gang med at skabe rigtig gode rammer for dit arbejde. For det behøver ikke at være tidskrævende.

5-10 minutter 3-5 gange om dagen er alt, hvad der skal til.

Det er da til at overskue, ikke?

(Flere pauser er selvfølgelig endnu bedre. Men det skal du ikke tænke på til at begynde med. Dér handler det først og fremmest om at komme i gang.)

Hvornår skal du tage en pause?

Egentlig er der ikke noget tidspunkt, der er bedre end et andet. Du kan booste dit arbejde med en pause når som helst.

F.eks. i de her situationer:

• Gør (allerhelst) som Hemingway: ‘Stop when you are going good’.
• Hold pause, når opgaven er kompleks og du kan mærke, den begynder at drille lidt (så undgår du skriveblokering).
• Løsriv dig, når du har gravet dig helt ned – så du kan komme op til overfladen og igen få overblik over din tekst.

Og ja – det kan virkelig være svært at få holdt pauser. Men se, om du ikke kan tvinge dig selv væk. Evt. ved at sætte dem i system med hjælp fra pomodoro-teknikken (se næste afsnit).

Du kan godt glæde dig til oplevelsen af, at dine tekster skriver sig selv.

Sådan sætter du pauserne i system med pomodoro-teknikken

25 og 5.

Det er de magiske tal, når du gerne vil blive bedre til at holde pauser.

De er hovedingredienserne i den såkaldte pomodoro-teknik, hvor du arbejder på din tekst i 25 minutter. Og så holder 5 minutters pause. Hvorefter du igen skriver i 25 minutter og holder en 5-minutters pause mere.

Jeg bruger teknikken næsten hver dag, så jeg husker at komme væk fra tastaturet.

Og stort set hver gang jeg holder pause, bliver jeg også mindet om, hvorfor det er en så pokkers god idé:

Jeg kommer tilbage til tastaturet med nye idéer, vinkler og løsninger.

Og det føles altså ret så godt.

Sådan holder jeg styr på tiden

Det er helt lavpraktisk:

Jeg sætter min arbejdsmobil til at brumme, når der er gået 25 min. Og så snupper jeg en pause.

Når jeg sidder hjemme og skriver et Tekstr_-indlæg er mit set-up et lidt andet. Her er det herligt old school:

Jeg har to minuture liggende ved siden af min computer. Det ene er indstillet til 25 minutter. Det andet til de 5.

På den måde undgår jeg at tjekke min private telefon (hvor der er langt flere ’fælder’ end på arbejdsmobilen). For det tæller nemlig ikke som en god pause at begrave sig i skærmen. Hvilket vi skal kigge på i det næste afsnit.

Vil du gerne vide lidt mere om pomodoro-teknikken, inden du går i gang med den? Så har min Tekstr_-kollega, Mark, samlet alt, hvad du skal vide i denne labre pomodoro-guide.

Hvad skal du så lave i pauserne for at få mest ud af dem?

Det er vigtigt, at du bruger dine pauser rigtigt.

Hvis du vil have mest muligt ud af dem, nytter det f.eks. ikke at fodre din hjerne med flere informationer.

Og ja, jeg tænker på vanen med at gribe mobilen og scrolle en tur gennem samtlige sociale medier.

For hjernen skal have et frirum, hvis du virkelig skal bruge din time out til at blive en endnu bedre tekstforfatter. Den skal have ro.

Hvis du så den lille video på BBC-hjemmesiden, ved du også, at det er rutineprægede ting, du skal ty til for at få de bedste resultater.

Her er et par forslag til, hvad det kan være (og du lader naturligvis mobilen ligge på dit skrivebord):

• Hent en kop kaffe eller te. Eller et glas vand. Og tag dig god tid til det.
• Vælg en omvej hen til printeren og toilettet, der kan blive din nye faste rute.
• Gå en lille tur på 5-10-minutter – og gerne udenfor. F.eks. en tur rundt om kontorbygningen.

Og fortvivl ikke, hvis du er bange for at glemme, hvor du kom til i din tekst, når du forlader dit tastatur. Med dette enkle tip fra Hemingway kommer du flyvende fra start, når du atter sætter dig.

Så’ det frikvarter!

Dinge-linge-linge-linge-liiing.

Folkeren havde fat i noget. De små pauser mellem timerne.

Dem skal du finde tilbage til igen. Og du begynder nu.

For klokken har jo lige ringet.