Opgaven står på din to-do-liste.

Allerøverst. Top prio. Formuleret med en nærmest truende autoritet.

‘Skriv blogindlæg’, står der.

Kan du mærke ubehaget brede sig?

Jeg tror, de fleste kender det.

Skriveopgaver bliver tit uoverskuelige, når du skal til at begynde på dem. For hvordan får du lige taget hul på opgaven?

Hvor starter du? Hvor skal du hen? Hvordan finder du et godt flow i skriveriet? Og hvordan sørger du for, at teksten bliver så pissegod, at alle læsere klapper i deres små fedtede fingre over dine ordtryllerier, hylder dig som teksternes ukronede konge og simultanklimakser over din sprogligt totalt overlegne formåen?

Den slags forventninger lægger et vist pres.

Og så er det, du tjekker indbakken eller Facebook for 7. gang, eller googler spændende artikler om emnet, eller skriver og sletter og skriver og sletter og skriver og sletter den samme sætning, indtil du bliver i tvivl, om hvad det overhovedet var, du ville skrive.

Kan du genkende det?

Der er en simpel grund til, at opgaven ‘Skriv blogindlæg’ får dig til at flå dine hår ud af hovedet i skrivefrustrationer.

Den er uoverskuelig. Uoverkommelig. Uendelig.

At skrive er nemlig ikke “bare” at skrive.

(Nu rabler det da for ham, tænker du måske. Men hear me out anyways.)

Skrivearbejde er en proces, som består af tre forskellige faser.

Og de tre faser ER meget forskellige – og de kræver, at du tænker på helt forskellige måder. Derfor skal du holde dem adskilt.

Jeg vil gå så vidt som at kalde denne opdeling af skrivearbejdet for en af de dygtige skriveres mest oversete teknikker. For det er faktisk en fordel at opdele skriveopgaver i tre adskilte faser fremfor at forsøge at tænke på tre forskellige måder samtidigt. Med mindre du er Rain Man.

Faserne er:

• Planlæg
• Skriv
• Redigér

Lige om lidt får du konkrete tips til at arbejde effektivt med din tekst i hver fase af processen.

Men jeg er nødt til at fortælle om fordelene ved at dele din skriveproces op i tydeligt afgrænsede processer. For der er nogle VILDE fordele at hente.

For mig er der tre åbenlyse fordele:

1. Jeg får skrevet mere.
   Ved at dele mit skrivearbejde op i tre faser har jeg altid tekster på forskellige stadier af processen – og derfor kan jeg skifte mellem dem efter lyst og behov. Nogle dage flyder ordene ikke. Men i stedet for at gå i stå og stirre på den blinkende cursor kan jeg redigere en anden tekst eller planlægge en ny. Det er allerhelvedes effektivt.
2. Jeg har lettere ved at skrive.
   Tekstopgaver er lettere at gå til, når de er delt op i afgrænsede faser. Jeg ved, hvad opgaven går ud på (fordi jeg ved, hvilket stadie teksten er på), og derfor er jeg allerede mentalt klar til opgaven, inden jeg begynder arbejdet.Når jeg skal planlægge, skal jeg ikke bekymre mig om, hvordan det lyder, eller være kreativ. Når jeg skriver, er det nemt, fordi jeg blot følger den struktur, jeg allerede har lavet. Og når jeg redigerer, tager jeg de kritiske hornbriller på. Arbejdet er simpelthen lettere at gå til.Og vigtigst af alt: Når jeg skriver, skal jeg kun bekymre mig om at få ordene ned på papir. Ikke om de lyder godt (det kommer i redigeringen), og ikke om der er en råd tråd (det sørgede jeg for med min planlægning).
3. Mine tekster bliver bedre.
   Well. Det er nok en subjektiv vurdering. Men jeg mener det. Når du sikrer, at alle tre faser er grundigt dækket, inden teksten sendes ud i atmosfæren, bliver teksten bedre. Og altså: Når du slukker for den analytiske tænkning, mens du skriver, skriver du bedre. Fordi du kan dedikere dig til det kreative arbejde med at skabe noget. Det vurderende og bedømmende arbejde kommer senere.

Lad os kigge på, hvad de tre faser indeholder, og hvordan du arbejder med din tekst på hvert stadie.

I. Planlæg

Inden du overhovedet begynder på artiklen, skal du finde ud af, hvad du vil skrive. Og ikke bare det overordnede emne – men hvad er din unikke vinkel på emnet, hvilke argumenter og eksempler vil du bruge, hvor starter du, hvor slutter du, hvilke veje tager du dertil, og hvad vil du i sidste ende gerne have læseren til at gøre?

Du skal med andre ord planlægge din tekst. Planlægningen munder konkret ud i en gammeldaws disposition, hvor du har overblik over hvert afsnit i din tekst. Så er den lige til at skrive.

Og hvordan kommer du så derhen? Jo. Først nedfælder du alle dine brillante ideer. Så indsamler du viden, og dernæst strukturerer du det hele. Og voila: Du har din disposition.

Her er de 3 trin til at sikre en god planlægning af din tekst:

1. Få ideerne ud

Den helt klassiske brainstorm er én måde til at få ideerne fra dit hoved og ned på papiret.

Gør det, når du er frisk, og din hjerne er i gear!

Afsæt et bestemt antal minutter – så ved du, hvor lang tid opgaven tager.

En af mine foretrukne metoder til at udføre brainstormen er et mindmap.

Du kan bruge et mindmap til at finde relaterede emner og vinkler. Det foregår på den måde, at du skriver dit hovedemne i en cirkel på midten af et stykke papir. Og så fylder du ellers ALT, hvad du kan komme i tanke om, som relaterer til emnet, på papiret i små cirkler rundt om hovedemnet.

Ud fra de små cirkler kan du igen lave underemner. På den måde får du et visuelt kort over dine tanker og ideer til teksten.

Et mindmap kunne se sådan ud:

Der findes adskillige online værktøjer, der kan hjælpe dig med at mindmappe.

Her er et par stykker:

https://www.mindmeister.com/
https://www.mindomo.com/
http://www.mindlyapp.com/

2. Indsaml viden

Som regel skal du undersøge et emne nærmere, før du kan skrive om det.

Den opgave er jo som sådan ikke en del af selve skrivearbejdet, men det er stadig en del af processen med at komme fra 0 blogindlæg til 120 % færdig og megalækker artikel.

Grunden til at research ikke kommer først, er, at din brainstorm ofte fører til ideer eller vinkler, som du er nødt til at vide mere om, før du kan skrive om dem. Det er i hvert fald min erfaring. Og så giver det mere mening at holde alt research samlet.

3. Lav en disposition

Når du har en bedre ide om de enkelte elementer i din tekst (hvad den skal handle om, vinkel, hvilke eksempler du vil bruge osv.), er det tid til at strukturere teksten.

Jeg kalder det en disposition, men det er nok, fordi jeg er skadet af den akademiske verden. Du kan også kalde det en plan, oversigt eller struktur. Doesn’t matter.

En disposition er i bund og grund en oversigt over, hvilke afsnit din færdige tekst kommer til at bestå af. Det ultrakorte overblik, om man vil. Mine dispositioner er oftest en liste med alle overskrifter, underoverskrifter og stikord til afsnit (jeg viser det lige om lidt).

Der er flere grunde til, at det er en god ide at have en disposition:

Du får overblik over teksten

Du ved, hvor du starter, hvad der kommer i midten og kender slutningen. Det gør det 746 % lettere at skrive, når du ved, hvad du skal skrive.

Du kan springe i teksten

Nogle gange vil ordene ikke, som du vil. Men så kan du gøre som mig og sige: “Fuck det. Jeg skriver da bare et andet afsnit så.”

Når du kender strukturen på hele teksten, behøver du ikke starte med første sætning. Har du en ide til afslutningen eller et af afsnittene midt i teksten, så skriv det. Der er ingen grund til at kæmpe med ordene. Lad dem komme naturligt.

Du har opdelt teksten i mindre bidder

Når du har en disposition, er din tekst på en naturlig måde delt op i mindre (og derfor mere overkommelige) bidder.

I min to-do-liste står der derfor heller ikke ‘Skriv blogindlæg’.

Men der står ‘Skriv afsnit x i artikel y’.

Kan du se forskellen? Det er allerhelvedes meget lettere at gå i gang med at skrive et afsnit (som måske er få hundrede ord) end et helt blogindlæg på flere tusinde ord.

Og for nu at gøre det så konkret som muligt: Her er et billede af min disposition til denne artikel. Og jeg har ikke rettet i den efterfølgende.

Nogle gange er det endelige resultat anderledes end den oprindelige disposition, men det er okay! Det betyder bare, at din tekst udvikler sig. Det er også et godt tegn.

Når du har lavet din disposition, er du klar til næste fase i skriveprocessen. Nu skal du skrive teksten.

II. Skriv

Nu skal du til det, som mange mener er det egentlige arbejde – men lad mig debunke den myte med det samme. En gennemtænkt struktur og grundig redigering er mindst lige så vigtig for det endelige resultat som selve skrivefasen. De er alle nødvendige, omend forskellige, faser af skrivearbejdet.

Og i denne fase er din vigtigste opgave (surpriiise) at skrive. Og det mener jeg: Du skal skrive, når du skriver. Ikke redigere.

Lad mig uddybe:

Mange af os har en tendens til at redigere, mens vi skriver, eller overtænke ordene – og det er destruktivt for skrivningen. Når du skriver, er tricket at skrive så hurtigt som muligt uden hensyn til stil, grammatik, opbygning, osv. Du skal bare tømme hovedet.

Lad være med at gå tilbage og rette stavefejl eller dårlige formuleringer. Skriv videre!

Det gælder om at dræbe den indre kritiker, som slår kreativiteten ihjel med sine indvendinger og spørgsmål.

“Er det virkelig det bedste, du kan skrive? Det er uoriginalt og tamt!”

“Dén sætning fungerer ikke. Du må hellere ændre den.“

“Regner du selv med, at nogen gider læse det her?”

Lad være med at falde for kritikerens fristelser.

Her følger nogle teknikker til at lukke kritikeren og få skrevet i skrivefasen:

4. Tænk det som et udkast

En vinkel, der altid har hjulpet mig, er konsekvent at tænke på det skrevne som et udkast.

Ja, det er pissebanalt. Men det virker.

Når jeg tænker på min tekst som blot et uskyldigt lille udkast (du kan allerede høre det), falder forventningerne til den med det samme. Det er ikke så vigtigt, at den er genial eller revolutionerende. Det er bare et udkast.

Jeg kan allerede mærke mine skuldre falde ned, når teksten bare er et udkast.

Prøv det. Hav tillid til, at du gør din tekst fantastisk i redigeringsfasen. Hav tillid til processen.

5. Brug Brief Daily Sessions

Brief Daily Sessions er en metode, som er defineret af Robert Boice, der har forsket i forfattere og andre skribenters skriveprocesser (han er vel nok verdens førende ekspert i den slags).

Metoden kan opsummeres således: Du skal skrive i korte, hyppige tidsrum i stedet for i lange, udmattende stræk.

Brief Daily Sessions (BDS) er korte tidsrum, hvor du skriver. Hver dag. Én BDS kan være 15-60 minutter, og du vælger selv den længde, der passer til dig. Du må gerne have flere sessioner efter hinanden.

(Jeg foretrækker en længde på 20-25 minutter ad gangen, men eksperimenterer stadig med det.)

Fordelene ved BDS er flere. Når du skriver i korte tidsrum ad gangen, kommer du nemmere i kontakt med dit materiale, og du oplever, at du er mere koncentreret og kreativ. Og du undgår at køre træt.

Dernæst er BDS med til at modvirke uoverkommeligheden ved skrivningen: Der er ingen, der siger, at du skal skrive i 5-6 timer i streg. Det kan være helt ned til 15 minutter, du dedikerer til skrivningen ad gangen.

Det handler om at få en god vane med at skrive. Korte skrivesessioner gør det nemmere at få skrevet og er med til at sænke dine egne forventninger til skrivearbejdet.

Tanken er, at du skal være i kontakt med dit materiale mindst én gang om dagen (gerne flere).

6. Hæng et viskestykke foran skærmen

Jeg aner ikke, hvor dette råd stammer fra, eller hvor jeg hørte det første gang. Men jeg har prøvet det, og det virker.

Når du skal skrive, hænger du et viskestykke foran din skærm. Du kan selvfølgelig bruge hvad som helst, så længe det dækker for teksten.

Metoden virker, fordi du ganske enkelt ikke ser de fejl, du laver – og dermed opstår fristelsen til at gå tilbage og rette dem ikke. Det betyder, at du har 100 % fokus på at skrive.

Det er en sindssygt effektiv måde at lukke munden på din indre kritiker.

Hvis du har svært ved at få skrevet, fordi du hele tiden skal rette dine fejl eller dårlige formuleringer, var det her måske noget, du skulle prøve.

7. Brug Pomodoro-teknikken

Pomodoro-teknikken er kendt og elsket mange steder i verden – blandt andet hos os på Tekstr_.

Teknikken går ud på, at du arbejder koncentreret i 25 minutter ad gangen og derefter har en pause på 5 minutter. Og så starter en ny Pomodoro på 25 minutters arbejde efterfulgt af en pause.

Tilsammen kaldes arbejdsstrækket og pausen for én Pomodoro. Efter 4-5 Pomodoroer bør du tage en længere pause for ikke at blive udmattet.

Og virker skidtet så? Ja, det gør det. Når du “kun” skal skrive i 25 minutter, er opgaven mere overkommelig, og du har nemmere ved at komme i gang. Og det er også nemmere at nosse sig sammen og skrive videre, selvom det er svært, hvis du kan se, at der kun er 7 minutter tilbage af Pomodoroen.

Du bliver overrasket over, hvor meget du kan nå at skrive på 25 minutter.

Vi går ikke dybere ned i teknikken her, men der findes nogle glimrende Pomodoro-apps og online værktøjer, som du kan bruge til at prøve teknikken af:

MarinaraTimer
TomatoTimer
Toogl

PS: Pomodoro betyder tomat på italiensk. Italienerne bruger ikke et æggeur, men et tomatur under madlavningen.

Kilde: Erato / Italian Wikinews

8. Skriv uden om emnet

Et lillebitte og enkelt trick, men ikke desto mindre rigtig effektivt: Skriv uden om din tekst.

Når du skal skrive en tekst, som du har svært ved at få begyndt på, så skriv alt det ned, som du gerne vil have, teksten skal indeholde. Hvad skal din læser vide bagefter?

Så skriver du ikke på den egentlige tekst, men bare en tekst om teksten. En metatekst.

Metoden har den effekt (i hvert fald på mig), at det pludselig er meget lettere at få ord på papiret. Forventningens pres er løftet af de ømme skuldre. Kritikeren er forstummet. Ordene flyder.

Og pludselig har du et første udkast til din tekst, som du kan redigere endnu bedre.

III. Redigér

Forfatteren Shannon Hale står for et af mine foretrukne citater om redigering:

“I’m writing a first draft and reminding myself that I’m simply shoveling sand into a box so that later I can build castles.”

Hvis ikke det fremgår tydeligt, så lad mig bøje det med en vognstang: Det er gennem redigering, at dårlige tekster bliver gode, og gode tekster bliver fantastiske.

Men det kan være angstprovokerende at begynde på tekstrevisionen. Hvor starter du? Hvad skal du lægge vægt på?

Hemmeligheden er at have en metode til at prioritere redigeringsarbejdet.

9. Prioritér din redigering

Det er spild af tid at rette kommaer i et afsnit, som du senere sletter, fordi det ikke passer ind.

Effektiv redigering handler om prioritering.

Du angriber de største problemer først, og de mindste sidst. Det er lige før, det er logisk, hva’?

Her er en metode til at tackle potentielle problemer i din tekst på den mest hensigtsmæssige måde. Du skal opdele din redigering i niveauer:

1. niveau: Helheden

Først kigger du overordnet på din tekst. Er der en god struktur? Følger teksten en logisk opbygning? Gå teksten igennem afsnit for afsnit og se, om alting hænger sammen, som det skal.

Sørg for, at din tekst giver mening på det overordnede plan, før du går ned i detaljer. På første niveau kigger du ikke på selve formuleringerne, men på budskaberne og sammenhængen mellem dem.

2. niveau: Enkeltdelene

Nu går du et stik dybere ned i teksten. Du skal kigge på de enkelte sætninger, der udgør hvert afsnit. Er hver sætning knivskarp? Hvert budskab skarpslebent og dræbende? Hvert eksempel uimodståeligt? Har du brugt de stærkest tænkelige formuleringer hver eneste gang?

Husk: De bedste skrivere gemmer fantabulastiske formuleringer i en swipefile. Kig i din, når du redigerer på 2. niveau.

Sørg for, at de enkelte afsnit er så kraftfulde som muligt. Det er her, du omskriver, så dit budskab bliver tydeligt, og din formulering fængende. Det skal helst være interessant for din læser jo.

3. niveau: Mikrodelene

Det tredje niveau er sproglig og grammatisk revision. Du har styr på opbygningen af teksten, og rent sprogligt skinner dine formuleringer og argumenter med en næsten matematisk skønhed.

Nu skal du sørge for, at grammatikken ikke lægger en dej på dine flotte sætninger.

Udryd stavefejl. Fjern tegnsætningsfejl. Og grammatiske fejl. Han tog sin jakke, ikke hans jakke.

Hvis ikke du kan selv, får du en anden til at læse korrektur. Det er ingen skam. Jeg kender geniale tekstforfattere, der aldrig kommer til at lære kommareglerne. Det er derfor, der findes korrekturlæsere.

Del dit redigeringsarbejde op i de tre niveauer. Så har du en metode, der sikrer, at du ikke spilder din tid.

10. Skift format og font

Oldest trick in the book. Eller måske næstældst. (Den ældste kommer om et øjeblik.)

Når du skal redigere en tekst, som du har brugt timer sammen med, er noget af det bedste, du kan gøre, at skifte format og/eller skrifttype.

Selvom teksten er fuldstændig ens, opfatter vores hjerne den forskelligt, når du fx flytter en tekst fra et Word-dokument til en PDF.

Jeg tror , at det har noget at gøre med, at du snyder hjernen ved at skifte format. Hjernen har set teksten maaaange gange før og ved, hvad der står. Så bliver den doven. Men når teksten pludselig ikke ser ud, som den plejer, skal hjernen på arbejde igen. Og så opdager den ting, som den overså før.

Måske. I hvert fald virker det.

11. Læs højt

Ja, jeg ved godt, det er et kedeligt råd. Igen. I’m sorry. Men nogle metoder er netop sejlivede, fordi de virker. Ganske enkelt.

Læs din tekst højt for dig selv.

Hvis du ikke er vant til det, bliver du overrasket over, hvor stor forskel der er på at læse inde i hovedet og at få ordene ud over tungen.

Vær opmærksom på steder, hvor du går i stå eller kløjs i ordene. Det er som regel et tegn på, at du skal rette noget.

Og ja, det er grænseoverskridende at læse højt for sig selv. Men nogle gange må man ofre sig for den gode tekst, ikke sandt? 🙂

Over and out

Sådan. Nu kender du hemmeligheden bag den effektive skriveproces.

Inden du trykker udgiv, har du selvfølgelig løbet teksten igennem med tjeklisten her, ikke?

Lad os for en god ordens skyld tage de tre faser og de konkrete tips igen:

Fase 1: Planlæg
1. Få ideerne ud (brainstorm)
2. Indsaml viden
3. Lav en disposition

Fase 2: Skriv
4. Tænk det som et udkast
5. Brug Brief Daily Sessions
6. Hæng et viskestykke foran skærmen
7. Brug Pomodoro-teknikken
8. Skriv uden om emnet

Fase 3: Redigér
9. Prioritér din redigering
10. Skift format og font
11. Læs højt

Nu er det din tur: Hvordan sikrer du en god skriveproces?

Hvis du har værdifulde tips til andre skrivere, må du meget gerne dele dem med os ved at skrive en kommentar herunder.

Og skriv, for pokker. Verden venter.