Cut up-teknikken, og hvad en saks kan gøre for din lunkne tekst

Du har lige læst din tekst igennem. Indholdet er godt. Du har sågar revet et par sprogblomster frem undervejs.

Men det fungerer stadigvæk ikke. Det er som en melodi, der hakker afsted. Din tekst mangler en rød tråd. Og du mangler en teknik, der hjælper dig på vej. Så du ikke skal stirre tomt ind i skærmen, til det sker af sig selv (for det gør det ikke).

Heldigvis har jeg den helt rigtige teknik til dig. Teknikken hedder cut up. Og det er, som det lyder: En teknik, hvor du klipper din tekst i stykker og samler den igen.

Cut up-teknikken er tastaturhærens svar på Charlotte Bircow. Den river det overflødige væk og strammer ballerne op til glinsende stål.

Vi skifter stepbænk og tætsiddende lycra ud med saks og papir. Nu skal vi afsted. Så du guider din læser stærkt gennem teksten. 1 – 2 – venstre – venstre – højre – højre – klap.

Nu skal vi se på, hvordan en saks og en gammel tekstleg gør dine tekster endnu bedre.

Skriv først. Stram op senere.

Lad os starte med at slå en præmis fast her. Jeg er tilhænger af at skrive rigtig meget rå tekst og så redigere det ned bagefter.

Det kan selvfølgelig lyde provokerende, hvis du knokler for at tvinge 742 sammenhængende ord ud af dine slidte fingerspidser. Så har jeg frækheden til at sige, at du bare skal skrive mega meget tekst. Jeg har selv været i helt samme båd. Jeg knoklede for hvert eneste ord. Her er 17 teknikker, jeg selv har brugt til at få hul på bylden. Du kan også finde gode tips i Heine Aaens artikel om den effektive skriveproces.

Når du skriver meget tekst. Bare lader ordene komme af sig selv. Ikke vurderer kvaliteten af dem, imens du skriver. Bare kører løs. Så sker der noget næsten magisk. Teksten mister sin betydning. Det er ikke længere et krav, at du skal skrive det perfekte. Du skal bare skrive.

Når ordene mister sin betydning, så bliver de også meget lettere at få ud af hovedet.

Hvis hver eneste sætning skal funkle som Maharajaens blodrøde hjerte, før du skriver videre, så bliver alt en kamp.

Det hjælper dig simpelthen til at få hul på bylden.

Men du står tilbage med et nyt problem.

Hvordan får du barberet det overflødige fedt af din tekst?

Det er her cut up-teknikken kommer ind i billedet. Det er nemlig en virkelig teknik til lige at luge ud og få strammet op på strukturen i din tekst. Du får alle detaljerne senere. Lige nu holder jeg spændingen. Vi skal have et velkoordineret og vigtigt sidespring først. Vi skal tale om din hjerne. Der er nemlig en grund til, at den krøllede klump knuselsker dig for at vælge gode teknikker, når du arbejder med din tekst.

Sidespringet: Sådan arbejder din hjerne med din tekst

Den gode tekst kræver, at du arbejder i forskellige modi undervejs. Du skal kort og lidt groft skitseret skifte mellem den frie, flydende og legende tilstand og så den redigerende, fluekneppende og himmelråbende perfide tilstand. Vi kan også sige, at du skifter mellem et lukket modus og et åbent modus.

Hvert skifte kræver, at din hjerne får tid til at omstille sig. Hvis du bare zigzagger frem og tilbage, så får du aldrig kickstartet et godt skriveflow. Du giver aldrig helt slip og lader ordene flyde ud. Og du får aldrig låst dig helt fast med laseren rettet mod retstavningen.

Målrettede teknikker hjælper dig til at arbejde på en måde, der passer til den tilstand, du har brug for.. Pair Writing, EFU-modellen og cut up-teknikken er eksempler på sådan nogle værktøjer. Dem skal du fylde din værktøjskasse op med. Sug dem til dig og prøv dem af. Så du finder de tricks, der virker for dig.

De rigtige værktøjer gør det lettere for din hjerne at fokusere på opgaven. Det giver dig en fast ramme, som du bare skal koncentrere dig om at udfylde. Det gælder uanset, om du brainstormer gode overskrifter, flueknepper din tekst fra en ende af eller jammer en punchline over den sætning fra din swipefile, der får selv din svigermor til at nikke anerkendende.

Nu skal vi tilbage på sporet. Jeg har lovet at fortælle dig, hvordan en saks tryller din tekst bedre.

 

Så simpelt foregår det med cut up-teknikken

Cut up-teknikken er lige præcis, hvad navnet antyder. En teknik, hvor du klipper din tekst i mindre stykker. Det er så simpelt, at det er til at græde over. Sådan her ser processen ud:

1. Skriv helt vildt
2. Print din tekst ud
3. Klip teksten op i korte brudstykker
4. Sorter og arranger til den røde tråd kommer frem
5. Lug ud i det overflødige indhold
6. Skriv teksten ind igen i den nye form

Så simpelt er det. Du klipper og sætter sammen igen, til du har det bedst mulige forløb gennem din tekst. Det giver din tekst et bundsolidt skelet. Det giver dig også en masse huller. Huller, som du skal udfylde, så de binder din tekst meningsfuldt sammen. Det fede er, at de bindeled er meget lettere at skrive, når du har den røde tråd på plads. Det giver dig overskud. Overskud til at lege med teksten.

Bagefter afslutter du med at sikre din tekst guldstandard, kryds og slange, når du stryger gennem tjeklisten her.

Hvad er det cut up-teknikken gør ved dig og din tekst?

For at forklare, hvorfor cut up-teknikken er så fed, så tager vi lige en kort historielektion. For det er faktisk et vigtigt litteraturhistorisk fænomen, som vi her gør til et lille skriveværktøj, du kan proppe ned i din værktøjskasse.

Cut up-teknikken er vokset ud af en gammel litterær tradition. Det er William S. Burroughs, der gør teknikken populær i 1950’erne.

Her klippes tekster op i fragmenter. Det mest radikale danske eksempel på en fragmenttekst er Dan Turélls bog ‘Sidste forestilling bevidstløse trancebilleder af eksploderende spejltricks igennem flyvende tidsmaskine af smeltende elektriske glasfotos’. Du kan allerede læse det ud af titlens skæve sammenstilling. Det er et vildt sammenrend af fragmenter, der er blevet udgivet.

Men. Du behøver altså hverken være beatpoet, dadaist eller David Bowie (tjek teksten til Moonage Daydream) for at lege med cut up-teknikken.

Her er en vigtig forskel mellem cut up-teknikken, som jeg taler om den til dig her i artiklen, og så den gamle, franske litterære decoupage-tradition. Jeg bruger cut up-teknikken som et værktøj til at ramme en stærkere struktur og sammenhæng i mine tekster. Fordi jeg har et mål om at formidle viden til dig.

Det væsentlige er dog ligheden. Når du sidder med din tekst klippet op, så får det legende og eksperimenterende altså fuld spade. Det er nemt at prøve nye sammenstillinger af. Du kan hurtigt fjerne mange afsnit. Eller sætte dem tilbage igen.

Det legende og eksperimenterende får fuld spade her. Og det er der, magien pludselig opstår, når du skriver.

Papir er ok. Kan vi ikke nok gøre det digitalt?

Det er fristende. At blive trygt ved tasterne. Men det er bare ikke det samme. Tro mig. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for ikke at rejse mig og vandre de 4,5 meter hen til printeren.

Men det fysiske kan noget. Den taktile og puslespilsagtige nørklen, hvor du klipper og klister i din tekst. Det giver dig en anden vinkel – en distance – på teksten. Du reagerer mere intuitivt, når du sidder med tekststumperne foran dig. Det giver mere plads til din intuition. Det er en million gange hurtigere lige at prøve en opstilling af ved at flytte et par lapper papir foran dig på bordet.

Jeg er vokset op med det digitale. Jeg kan alle verdens genvejstaster og skriver hver dag. Jeg oplever ikke samme legende og eksperimenterende tilgang på computeren.

Det er den samme legende adfærd, som Mihaly Csikszentmihalyi beskriver i sin flowteori.

Case: Sådan redigerede vi bunkevis af tekst ned til skarpe webartikler om mental sundhed

Hvad fanden gør vi? Det var som om,  vi skulle starte en marathon lige efter at have brugt de sidste kræfter på at have spurtet os i mål. Vi sad med mere end 100 udkast til artikler. Indholdet var godt. Det var skrevet med vores egen modificerede version af pair writing-teknikken. Og vi havde skrevet vildt meget tekst. Ordene skulle barberes ned og teksten strammes op.

Vi havde simpelthen brug for tryllestøv. Og i en verden hvor alt er digitalt, ledte vi efter smarte måder at redigere på. Noget, der virkelig kunne få os skudt afsted.

Men det skulle blive noget så enkelt og analogt som en saks, der fik det hele til at glide.

Vi tog simpelthen tekst for tekst. Printede den ud. Klippede op i små fragmenter. Fjernede gentagelserne. Byggede strukturen. Og så var det ofte som et lille trylleslag, når vi skrev teksten ind igen. Den var stadig ikke færdig. Men skelettet var på plads..

Lige der mærkede vi, hvordan det at sidde med teksten mellem hænderne gjorde os mere intuitive og eksperimenterende.

Det gav os en frihed til lige hurtigt at prøve ting af. Lege med teksten. Og det gjorde ganske enkelt strukturen i de enkelte tekster meget bedre.

Hvad er dit bedste trick til at stramme teksten op?

Jeg elsker at afprøve nye teknikker og få støvet de gamle af. Hvad er dit bedste trick, når du strammer teksten op? Del det hellere end gerne med os i kommentarsporet herunder. Så kan vi alle blive klogere sammen.