5 slags billedsprog, du skal kende, hvis du vil skrive med boblende champagneblæk

Bang!

Det var proppen, der røg af blækhuset.

For nu skal det handle om, hvordan du får dine ord til at boble lige så overbevisende, som den champagne du skænker nytårsaften kl. 00.00.

Disciplinen hedder billedsprog.

Altså:

Du formulerer dine budskaber, så de danner konkrete og livlige billeder inde i hovedet på din læser. Det gør både din tekst nemmere at forstå og huske. Og sjovere at læse.

Så kom med op ad trappen (bliv ikke bange, hvis det knirker lidt). Det er nemlig i kvistværelset, du skal lære billedsprogets kunst – ved skrivepulten i skæret fra de blafrende stearinlys. Naturligvis.

Du skal både møde en håndfuld tekstforfattere, der virkelig kan noget med tastatur-penslerne. Plus en parade af eksempler på deres billedkunst.

Og så kigger et udsnit af vores allerstørste digtere (aka billedmagere) forbi – bl.a. Michael Strunge, Dan Turèll og Yahya Hassan (jeg tørrer lige øjnene her). De sørger for små pauser i løbet af din læsning.

Lad os åbne døren til Poeternes klub og kigge nærmere på de 5 slags billedsprog, der forvandler dine tekster fra flad danskvand til boblende, sabelskåret champagne.

Velkommen, kære poet.

Hvad er billedsprog?

Lad os lige kløve ordet i to:

Billede og sprog.

Så har du nemlig næsten allerede svaret på, hvad billedsprog er. Det er sprog, der skaber billeder. Billeder, som din læser tydeligt kan se for dig.

For eksempel at øksen bliver svunget og kløver ordet i to stykker.

Billedsprog bliver også kaldt for troper. Og både billedsprog og troper er begreber for det at udtrykke sig gennem sproglige billeder.

Som der står i DEN STORE DANSKE, opstår der billedsprog, ”når man i daglig tale og digtning udskifter udtryk, der alene appellerer til intellektet (realplanet), med udtryk, der også appellerer til anskuelse og fantasi (billedplanet).

Det er således billedsprog at sige forår i stedet for ungdom, din alders is for alderdom, det høvler ned for det regner etc.”

Bed du mærke i de to fætre realplanet og billedplanet?

Dem skal du lige blive bedre venner med, inden vi for alvor går i gang med at klippe-klistre billeder i poeterne værksted.

Disse to fætre (og en joker) skal du kende for at blive go’ til billedsprog

Nu skal vi have billedsprogets DNA under luppen: realplanet og billedplanet.

For når du kender de to fætre lidt bedre, får du meget nemmere ved selv at male med ord som en anden Michael Strunge eller Yahya Hassan (host, næsten da).

Nå, men billedsprog består af et realplan og et billedplan:

• Realplanet er den ting eller det fænomen, du vil beskrive. Det kan fx være en blyant. Eller det kan være noget mere abstrakt – fx en skriveblokade.
• Billedplanet er det, som du beskriver tingen eller fænomenet med. Billedplanet fortæller altså noget om realplanet.

Se bare her:

Eksempel: Sådan kan du beskrive en konkret ting med hjælp fra billedplanet 

Hvis du fx vil beskrive, at ’det går da ret godt med at skrive i dag’, kan du låne en klump fra det periodiske system og skrive, ’at du i dag sidder med en guldblyant’.

I eksemplet er blyanten realplanet. Og guldet er billedplanet. Guld repræsenterer noget flot, kostbart og relativt sjældent (og er som bekendt grundstof nummer 79 i det periodiske system).

Så ved at koble de to planer kan du hurtigt gi’ en status på, hvordan det går med at få ord ned på papiret.

Eksempel: Sådan kan du beskrive et abstrakt fænomen med hjælp fra billedplanet 

Kommer ånden ikke frem, når du gnider på skrivelampen?

Så kan du skrive, ’at i dag gør skriveprocessen lige så ondt som den blå finger, du fik, da du ramte ved siden af med hammeren i 1. klasse’.

Av.

Så er der vist ikke nogen, der kan være i tvivl om, hvad det vil sige at have en skriveblokering – fordi du med hjælp fra billedplanet (den blå finger som følge af hammerslag) siger noget om et fænomen på realplanet (skriveblokering).

Mød jokeren: Grunden til, dine sproglige billeder siger mere end 1000 ord  

I eksemplerne med blyanten og skriveblokaden låner jeg betydning fra to billedplaner, når jeg vil fortælle, hvor godt eller skidt det går med at bruge alfabetet.

Og når de to planer bliver koblet sammen, kigger jokeren frem:

Realplan + billedplan = den tredje betydning.

Den tredje betydning er den forstærker, der får dine ord til at gjalde ud over dine læsere som sød (og forførende) musik på det store tekststadion. Får ordene til at sige mere end de berømte 1000 ord.

Psst! Det er også derfor, det er vigtigt, du samler på gode sprogbilleder og får sat dem ind i dit billedalbum – altså din swipe file.

Derfor er det dødsensvigtigt, du finder tastatur-penslen frem og maler sproglige billeder

Der er virkelig mange gode grunde til, det kan betale sig at investere i det sproglige malergrej.

Jeg har allerede highlightet, at billedsprog gør din tekst nemmere at forstå og huske. Den bliver også sjovere at læse. Og det er alt sammen på herligste vis med til at fastholde din læser.

Men hvorfor er det sådan?

Det har at gøre med den måde, vores hjerner fungerer på.

Copywriting-legenden Brian Clark fra Copyblogger siger det sådan her:

“Metaphors are so powerful because of one simple fact of human psychology: we react more readily to the emotional than the rational.

Thanks to the differences between the two hemispheres of our brains, what catches our attention and sticks with us is what we see and feel via our right brain.”

Så altså:

Det, der taler til vores sanser og følelser, bliver vi fanget ind af. Samtidig med, det klæber sig sekundlimsfast på vores nethinder – fordi vi kan se, høre, føle, smage og lugte, hvad du mener, når du bruger billedsprog.

Det gør din tekst mere overbevisende. Og når den er det, kan du også i højere grad påvirke din læsers adfærd. Du bliver kort sagt bomstærk til copywriting.

Simon Sinek siger lidt om det i bogklassikeren Start With Why:

“… people can understand vast amounts of complicated information, like facts and features (tænk realplanet, red.), but it does not drive behaviour.”

Tør fakta alene gør bare ikke det store indtryk på din målgruppe (som jeg også går i dybden med her).

Men når du taler til sanserne og vækker følelser i din tekst, er det en anden sag:

Så kommunikerer du direkte til beslutningscentret i hjernen – den del af hjernen, hvor du kan skabe loyale læsere og på sigt – katjiiing – salg.

Skribenten Henneke Duistermaat skriver sådan her om det:

“Metaphors engage the right brain – just like stories. They by-pass rationality and lower defenses to sales pitches. That’s why metaphors can make you more persuasive, and help you win business.”

Tør du lade være med at bruge billedsprog?

Nej vel?

Her lærer du, præcis hvordan du kommer i gang med at udfylde ordlærredet:

5 slags billedsprog, du skal bruge (hvis du vil ha’ åbnet den ordchampagne)

1) Sammenligning

Vi lægger ud med et eksempel på en pokkers go’ sammenligning:

”… din gennemsnitlige læser er lige så fokuseret som en hundehvalp på speed …”. Mark fra Tekstr_ i artiklen om white space

Sådan kan du også – ved hjælp af en sammenligning – sige, at din læser er svær at fastholde.

Men hvad er en sammenligning nærmere bestemt?

Sammenligningen er kendetegnet ved, at du tager de her ord i brug for at lave dit billede:

• som
• lige så … som
• som om
• ligesom
• minder om
• ligner.

Og på den måde skiller du realplanet og billedplanet tydeligt ad.

I Marks eksempel er hundehvalpen på speed billedplanet (du ser hvalpen spæne rundt efter sin egen hale). Og læseren er realplanet.

Sat sammen taler de to planer deres eget tydelige sprog, og det er ikke svært at fange den tredje betydning:

Du skal virkelig gøre dig umage, hvis du gerne vil fastholde din læsers fokus. Du er jo nærmest oppe imod det helt umulige.

Eksempler på sammenligninger – inspiration, så du selv kan komme i gang

(Det er undertegnede, der har markeret sammenligningsordene med fed skrift.)

➡ “Vores løsning har bøffer som Hulk.” Heine fra Tekstr_ i artiklen om sanseord

➡ ”Du giver nemlig din læser et konkret billede, og det får hjernen til at lyse op som Times Square den 31/12 ved midnat.” Også Heine fra Tekstr_ om billedsprog i artiklen om sanseord

➡ ”… som sagt er fyldord noget, jeg selv smider omkring mig som confetti nytårsaften.” Ærlige Thea fra Tekstr_ i artiklen om fyldord

➡ ”… hvordan du ælter din tone of voice ind i teksten, så dit navn står som et vandmærke på den (og så du undgår at lyde så keeedelig).” Tekstforfatter Kathrine Louise Nielsen i en artikel om tone of voice

➡ ”Jytte er blevet det sociale medies svar på Gangnam Style – sommerhittet, der aldrig rigtigt dør.” Kathrine Louise Nielsen om bogen ’Jytte fra Marketing’ (i en anden artikel om tone of voice)

➡ ”Har du prøvet at tabe dig selv fuldstændig i en arbejdsopgave? Hvor tiden på samme tid flyver af sted og står bomstille. Hvor du bare mejer opgaver ned som Sylvester Stallone i First Blood. ” Mark fra Tekstr_ i artiklen om flow 

➡ ”I dag er det blevet tid til mit sproglige favoritkrydderi: Tre-trins-raketten. Ikke fordi det er lige så fint som safran. Raketten var simpelthen en af første små tekstfinter, jeg selv lærte.” Mark fra Tekstr_ i artiklen om tre-trins-raketten 

De go’e, ik’?

Hvis du spørger mig, svinger de tekstbidder s** li’ så godt som A Hard Day’s Night med The Beatles.

Opsummering –> sammenligningen helt kort:

2) Metafor

Værsgo’ – et eksempel:

”En enkel teknik til at fjerne sproglige landminer fra din tekst” Overskrift til en artikel om redigering – af tekstforfatter Henrik Hillestrøm

Det er altså en effektiv metafor:

Sproglige landminer.

Du er ikke i tvivl om, at de skal udryddes fra din tekst (vi vender tilbage til dem om et øjeblik).

Hvad er en metafor?

En metafor er et sprogligt billede, hvor realplanet (fx sproget) og billedplanet (fx landminer) er smeltet sammen.

På den måde er metaforen – som sammenligningen – karakteriseret ved, at der er en lighed mellem de to planer (det sørger du som poet for, der er). De to planer er bare ikke tydeligt adskilt af som, som om, ligesom, lige som … så, minder om eller ligner – som i en sammenligning.

Med sproglige landminer mener Hillestrøm ”de steder, hvor teksten kan give læseren problemer”, som han skriver i sin artikel, der handler om redigering.

Men først – klog som han er – fanger han din opmærksomhed med et billede, der på nul komma fem får kommunikeret, at det altså er vigtigt at læse med her.

Det er den tredje betydning, der er på spil. Du ved bare, at det her skriveråd skal læses: For hvem vil have tikkende bomber begravet i sin tekst?

Eksempler på metaforer – inspiration, så du selv kan komme i gang

Vi tager lige to metaforer mere fra Hillestrøms artikel. For han er virkelig go’ til sprogchampagne:

➡ ”Og journalistens teknik er en effektiv minesøger. Vi kalder teknikken for at redigere med Enter”

Og her:

➡ ”De der tekstbøvser, hvor din læser dropper din tekst og finder en sjov video på YouTube i stedet.” Begge er fra Hillestrøms landmineartikel 

Og så lader jeg lige et par andre tekstforfattere komme til også:

➡ ”… det bundløse teksthav af ’Nå’.” Tekstforfatter Kathrine Louise Nielsen i en artikel om tone of voice

➡ ”… det kræver hærdet hud at gøre sig bemærket i internettets Narnia af tekster (og trolls)” Kathrine Louise Nielsen i en anden artikel om tone of voice

➡ ”EFU-modellen er hjertestarteren, du kan bruge til at genoplive dine ord” Fra yours truly i artiklen om EFU-modellen

➡ ”En god overskrift er et neonskilt. Den fanger din opmærksomhed, når du suser gennem strømmen i dit feed …” Os fra mit tastatur

(Det er undertegnede, der har fremhævet metaforerne med fed tusch – både realplanet og billedplanet i dem er markeret.)

Opsummering –> metaforen helt kort:

3) Besjæling

”Papiret stirrer tomt tilbage på dig.” Mark fra Tekstr_ i en artikel om – ja – skriveblokering

Av, ik’?

Besjælinger kan virkelig noget.

Hvad er besjæling for en størrelse?

Besjæling giver konkrete ting og natur (både dyr, planter mv.) menneskelige egenskaber.

Og som metaforen og sammenligningen fungerer den ved, at der bliver skabt en sammenhæng mellem et realplan (fx papir) og et billedplan (et tomt, stirrende blik) – som så tilsammen (jep, den tredje betydning) siger noget virkningsfuldt.

Eksempler på besjæling – inspiration, så du selv kan komme i gang

Lad os snuppe to eksempler mere fra Marks artikel om skriveblokering:

➡ ”Cursoren blinker anklagende.”

➡ ”Presset stiger. Ordenen bremser brat op.”

Og jeg får lyst til at bygge på – så hermed:

➡ ”Tastaturet brøler tag dig nu sammen! Lige i hovedet på dig.”

➡ ”Det tomme Word-dokument rækker tunge af dig.”

Og lad os runde af med to smilende eksempler (os fra min skrivemaskine):

➡ ”Siden med statistik i Mailchimp byder dig velkommen med konfetti i samme mængde, som da Liverpool hævede Champions League-trofæet – og de danske håndboldherrer deres VM-pokal. Så gode er dine tal.”

(Må man egentlig snige en personlig hilsen ind i en artikel? Det gør jeg i hvert fald nu: Dét billede er til dig, Anne!)

➡”Ordene på din om-side giver din læser et digitalt knus. Godt gået!”

Opsummering –> besjælingen helt kort:

4) Personificering

Der er faktisk ikke mange, der bruger denne type billedsprog. Og det er til din fordel – for så kan du virkelig gi’ din læser en på opleveren.

Se bare her, hvad en personificering kan (undertegnede har sat eksemplet sammen):

”Den strukturerede skriveproces klistrer fjer godt fast på din ryg – så du får vinger.”

Men hvad er en personificering nærmere bestemt (den ligner jo besjælingen)?

Personificering giver abstrakte begreber (fx en skriveproces) menneskelige følelser eller egenskaber – for at gøre begreberne konkrete og forståelige.

(Modsat besjælingen, der giver konkrete ting og natur menneskelige egenskaber.)

Som metaforen, sammenligningen og besjælingen fungerer personificeringen ved, at du skaber en sammenhæng mellem et realplan (fx en skriveproces) og et billedplan (at klistre fjer fast).

Og sådan kan du så berette om et abstrakt begreb på en forfriskende måde (aka den tredje betydning).

Eksempler på besjæling – inspiration, så du selv kan komme i gang

Og så blev det tid til en håndfuld eksempler.

Jeg har sat følgende sammen til lejligheden:

➡ ”Skrivepausen hvisker dig en hemmelighed i øret: Du bliver en bedre tekstforfatter, hvis du husker at forlade tastaturet af og til.”

➡ ”Skriveprocessen kan tage kvælertag, så du flygter fra skærmen.”

➡ ”Godt billedsprog drysser tryllestøv – puf! – udover dit blogindlæg.”

➡ ”Skriveblokeringen pakker en gave ind til dig og lægger den på dit skrivebord. Åbn den. For der er en vigtig lektie, du skal lære.”

Opsummering –> personificeringen helt kort:

5) Metonymi

”Derfor er købsknappen dybt overvurderet, når du vil sælge produkter på nettet.” Tekstforfatter Kathrine Louise Nielsen i en artikel om landingssider

I overskriften her bliver købsknappen repræsentant for fire forrygende indsigter i, hvordan du sælger på en landingsside.

Den er et rigtig godt eksempel på, hvordan du kan bruge metonymien til at få din tekst til at vågne fra tornerosesøvnen.

Hvad er en metonymi?

På græsk betyder metonymi navneombytning – og metonymien kan netop beskrives ved, at den bytter noget ud med noget andet:

• Enten delen (købsknappen) med helheden (indsigt i salgspsykologi).
• Eller helheden med delen (eksempel med Tekstr_ som helheden følger om et øjeblik).

På den måde holder metonymien sig inden for ét betydningsområde. Den overfører altså ikke betydning fra ét område til et andet, som sammenligningen, metaforen, besjælingen og personificeringen gør det (de overfører betydning mellem realplanet og billedplanet).

Metonymien tildeler sproget ekstra betydning ved at udpege ét element som repræsentant for det, der omtales:

En del af realplanet (fx dine fingre) bruges til at beskrive hele realplanet (fx dig som skribent). Eller hele realplanet (fx Tekstr_ går på sommerferie den 7. juli) til at beskrive en del heraf (altså Mark, Thea, Heine og moi).

Eksempler på metonymier – inspiration, så du selv kan komme i gang

Lad os tage et eksempel mere fra Kathrine Louise Nielsen, der (som du nok har bemærket nu) virkelig er go’ til at få champagneproppen af ordflasken:

➡ ”Vi læser dem, hvis stemme vi godt kan lide. Vi kan sætte os ind i deres eksempler, og vi kan lide deres perspektiv på tingene.” Fra Kathrines blogindlæg om tone of voice

Og så har jeg hygget med et par ordpuslespil. Det er der kommet de her metonymier ud af:

➡ ”I Poeternes klub lærer du at læse billedhemmelighederne i poeternes blæk.”

➡ ”Dine hænder begynder igen at danse vinderdansen fra Vild med dans henover tastaturet.”

➡ ”Lyder din tekst som om, den kommer fra dine fingre? Og ikke fra de 717 andre tekstforfatteres?”

Opsummering –> metonymien helt kort:

Ooog –> her en samlet opsummering af de 5 slags billedsprog (et styks infografik til dig)

Psst! Husk at dele inforgrafikken med en kollega, så I kan blive dobbelt så go’e til det med billederne.

Er du klar til at male løs?

Tak, fordi du – kniiirk – åbnede døren til kvistværelset her i Poeternes klub!

Jeg håber, du bliver rigtig glad for de 5 farver på skrive-paletten:

• Sammenligning
• Metafor
• Besjæling
• Personificering
• Metonymi.

Er du klar til at tage dem i brug?

Du skal jo huske at skænke ordchampagne – bang! – for dine læsere. Som den sande poet du er.