Sådan skriver du om det samme – igen og igen (3 råd + det tip, din indre betjent hader)

Det er et problem, ALLE skrivere kender:

Du skal skrive om samme produkt til samme målgruppe for 117. gang.

Det er cirka lige så svært som at høre forskel på AC/DCs sange.

For hvordan skriver du om det samme – igen og igen – uden at det bliver det samme?

Det forsøger vi at svare på i artiklen her. Det er nemlig et spørgsmål, vi har fået af en af læserne på vores nyhedsbrev.

(Og hvis du har et emne, du gerne vil have, vi tager op, så skriv endelig til os. Vi publicservice-servicerer dig gerne med målrettet indhold.)

Artiklen her giver dig tre råd (+ et bonustip) til, hvordan du skriver om det samme emne igen og igen, uden at du skriver det samme.

For en god ordens skyld: Artiklen er særligt relevant for dig, der skriver tekster til fx sociale medier og nyhedsbreve, hvor du igen og igen skal skrive om samme produkt eller service for at være top-of-mind. Men andre kan måske også få noget ud af den.

Vi starter med råd #1:

#1 Hold øje med feltet

Der er ikke nogen vej udenom:

For at skrive om samme emne igen og igen må du hente inspiration. Du må undersøge, hvad andre skriver om emnet.

Her er nogle gode steder, du kan starte:

• Sociale medier
• Google
• YouTube
• Amazon
• Emails
• Fagbøger

Ved du, hvem de førende YouTubere er på dit felt?

Har du set, hvilke bøger der topper listen på Amazon inden for dit fagområde?

Har du styr på, hvem der er bomben på Instagram, TikTok eller LinkedIn med indhold om din faglighed?

Nej? Det tænkte jeg nok.

Start der. Åben dine sociale medier, og prøv at finde konti, der deler indhold om dit fag. Et oplagt sted at begynde er med hashtags. Hvilke relevante hashtags findes der? Prøv at søge på nogle forskellige og se, hvad der dukker op.

Er du med i et fagligt netværk, kan du også spørge der.

Nu ved du, hvor kan starte.

Så begynd at lave din egen go to-liste med gode folk, der laver indhold om dit emne. Og gør det til en rutine, at du fx hver uge bruger 30 minutter på at suse igennem, hvad din A-list har lavet siden sidst.

Og så skal du selvfølgelig have et system til at gemme de gode ideer.

Selv tager jeg screenshots, når jeg ser en tekst, som jeg synes, er god – eller som giver mig en ide, jeg kan bruge i mine egne tekster.

Når jeg så skal skrive om mit emne (for 578. gang), lurer jeg på mine gemte screenshots, og vupti, så er jeg i gang med at formulere min egen tekst.

Om du tager screenshots eller bruger et værktøj som Notion, Notes, Trello eller Rolodex, er lige meget. Det er det, at du researcher dit felt, der gør forskellen. Find et system, der fungerer for dig.

For nylig viste Matt Barker en genial metode til at gemme fede tekster til egen inspiration.

Hver dag løber han Twitter igennem efter “virale” posts (hans ord, ikke mine).

Han klikker på profilen, finder deres fem bedste posts og gemmer dem i en mappe med profilens navn.

Det gør han eftersigende to gange dagligt.

Når Matt så skal skrive indhold, har han allerede +200 ideer, han kan tage udgangspunkt i.

Det kan du også gøre.

Her er i øvrigt et par gode folk, der i mine øjne laver sindssygt fedt indhold om copywriting. Dem kan du roligt tjekke ud:

Mona Ganatra – LinkedIn
Charles Miller – LinkedIn, Twitter
Gill Andrews – Twitter
Dave Harland – LinkedIn, Twitter
Dina Calakovic – LinkedIn
Kieran Drew – Twitter

20 minutters-udfordringen, der giver dig brød på bordet og nye ideer (næsten) hver dag

Jeg er faldet af på det sidste, det vil jeg gerne indrømme … men ENGANG læste jeg 20 minutter i fagbøger her dag. Og dammit, næsten hver dag fik jeg en ide til en tekst, en pointe, en vinkel, som jeg kunne bruge.

Hvis du tager dit indhold seriøst, vil jeg kraftigt anbefale dig at gøre det samme. Sæt blot 10 minutter af, hvis det er det, du kan presse ind. Og prøv det af i to uger, hvis du synes, det virker uoverskueligt at skulle gøre fast.

(Det er altid nemmere at overbevise sig selv, når det blot er ‘et eksperiment’.)

Hvis du gør det i to uger, og du IKKE får flere gode ideer til dit eget indhold, stopper du bare igen.

Men … sådan kommer det ikke til at gå. I dare you.

Nå, sidste pointe:

Lad være med at undervurdere research.

Du må fylde viden på, før du kan hælde viden ud.

#2 Tag (flere) pauser

Din deadline nærmer sig. Du skal skrive tekstEN. Som får kunderne til at elske dig og købe dit produkt. Men den skal ikke være det samme som sidst.

Du klemmer knoerne hvide i frustration over presset …

… og da du ser, at jeg ævler om at du skal holde pauser, sprænger du en sikring.

“PAUSER!? Nu rabler det for ham – jeg skal jo fanme FÅ IDEER og SKRIVE,” tænker du.

Ja, jeg siger, at du skal holde flere pauser, og det er der en god grund til. Hæng på, vi skal lige omkring hjernen.

Hjernen har to måder at tænke på:

Focused mode og diffuse mode.

Focused mode er, når du er fokuseret på en opgave. Du er koncentreret om én specifik ting, og din hjerne bruger den præfrontale cortex, som er den del af hjernen, der står for blandt andet opmærksomhed, beslutningsprocesser og korttidshukommelse.

Du er in the zone, når du er i focused mode. Det er her, du arbejder dybt. Du lærer nye ting, øver dig, eller udfører bevidst specifikke handlinger.

Modsat er diffuse mode en afslappet, ukoncentreret og ufokuseret måde at tænke på. Det er, når du dagdrømmer eller bare lader tankerne vandre uden noget bestemt fokus eller formål.

Og her kommer din underbevidsthed på banen. Den forbinder ideer fra forskellige områder, finder nye vinkler, nye løsninger, nye forståelser og nye koncepter.

Det er her, du arbejder bredt. Du laver et eller andet, hvor du ikke bevidst fokuserer på noget, fx går, lytter til musik, kører bil, strikker eller lignende, mens din hjernes underbevidsthed summer videre over alt det materiale, den har.

Nu har du sikkert regnet min pointe ud:

Du får sjældent nye ideer, når du er i focused mode. For hjernen er optaget af at løse én bestemt opgave.

Et laserskarpt fokus giver ikke det brede perspektiv eller nye vinkler og ideer. Og det er det, du har brug for, når du skal skrive om det samme igen og igen og igen.

Og det er diffuse mode, der er grunden til, at du knækker koden til et problem, der har hjemsøgt dig i dagevis, når du står i badet. Hvor din hjerne slapper af, og du er optaget af noget andet, mens din underbevidsthed arbejder videre og connecter the dots.

Så hvad vil jeg egentlig sige?

Jo, tag pauser. Med garanti flere end du gør nu.

Det er, når du laver ingenting (altså, du føler at du laver ingenting, men din hjerne arbejder), at dine neuroner skaber nye forbindelser, så du får nye ideer.

Pænt vigtigt, hvis du vil skrive om det samme igen og igen.

Hvis du vil vide mere om pauser og hjernen, så snup Tinas glimrende artikel om det her – der får du også svar på, hvor længe dine pauser skal være, hvor mange pauser du skal tage, og hvornår du skal holde pause.

Lækker info, ikk’?

#3 Kig uden for dit felt

Yes, udover at se, hvad folk i dit eget felt laver, kan du også søge bredere. Udvide paletten.

Find dygtige content-folk uden for dit felt – og se, hvordan de gør.

Og hvad skal de så lave indhold om? Well, hvad som helst.

Måske:

• Hækling
• Havearbejde
• Dungeons and Dragons
• CERN’s partikelaccelerator.

Eller noget femte.

Emnet er som sådan ikke vigtigt. Du henter blot inspiration og ser, om du kan låne noget.

En vinkel.
En pointe.
En formulering.
En måde at opbygge teksten på.

Hvad som helst du kan bruge til at skrive om det samme emne på nye måder og fra nye vinkler.

Og her er du selvfølgelig kløgtig og vælger emner, som du synes, er interessante. For ærligt, hvis du ikke synes, det er spændende, gider du ikke gøre det. Så vælg noget fedt.

Den svære del er at se ud over selve indholdet – på hvordan det er strikket sammen. Så du kan lære af det.

Det handler om altid at være på udkig efter ideer og inspiration. For den kan du finde alle steder.

Som Joe Sugarman sagde:

“To improve your copywriting skills, I strongly recommend that you read every book on copywriting, write as much as you can and experience a lot of things in life that might not even be related to copywriting.”

Du skal være nysgerrig på livet og prøve en masse. Så bliver du også bedre til at skrive.

Og så er vi nået til din bonus. Den, som din indre betjent hader.

Bonus: Genbrug dit indhold

Se godt på det her opslag på LinkedIn:

Og se så det her opslag på LinkedIn:

De er fuldstændigt identiske, ikke?

Prøv så at tjekke datoen …

De to opslag er udgivet med cirka et års mellemrum. Og jeg har ikke ændret et komma. Nothing.

Ingen har brokket sig over det. Faktisk tvivler jeg på, at nogen overhovedet har opdaget det. Og hvis de har, har de ikke sagt noget.

Her er to pointer, du skal tage med:

#1 Ingen tænker så meget på dig, som du selv gør

Dine læsere har ikke hovedet (lige så langt) oppe i røven på dig, som du har. De bemærker ikke ALT, du gør. De har deres eget liv at leve.

Så sænk skuldrene. Træk vejret.

Ingen brokker sig over, du deler det samme indhold igen.

#2 Folk skal prikkes til flere gange

Du kender godt selv det, at du læser om noget, som du egentlig godt vidste – men alligevel var det en god påmindelse. Ikke? Det har vi alle prøvet. Og sådan har dine læsere/kunder det også.

Derfor er det helt legitimt, at du deler samme indhold flere gange. Hvis indholdet er godt, vil dine læsere blot sætte pris på det.

(Og når vi snakker sociale medier, er der jo også ofte den indbyggede mekanik, at dine følgere ikke nødvendigvis ser alle dine opslag. De er heller ikke alle sammen online samtidig. Så igen kan du sagtens dele dine guldkorn flere gange.)

Okay. Så langt, så godt. Men der er også en anden og mindst lige så effektiv metode:

Det handler også om en form for genbrug … men i stedet for copy/paste-metoden nævnt herover, bruger du dit eget indhold til at finde inspiration.

Du genbesøger dine ældre tekster, ser dem igennem og leder efter gode ideer, pointer og vinkler, du kan bruge igen – blot med et lille twist.

Måske kan du starte samme sted og ændre slutningen?

Måske kan slutpointen være den samme, men du starter et andet sted – med en ny krog eller en anden indledning?

Når du skal skrive om samme emne igen og igen, må du være kreativ. Og du er konstant på udkig efter nye ideer og vinkler. Og et af de bedste steder at finde dem er og bliver dit eget indhold.

Du kan eventuelt gøre det til en fast rutine at løbe dine gamle tekster igennem. Se på dem med friske øjne. Se, hvilke nye forbindelser din hjerne skaber med den viden, du har i dag.

Alt er free game. Kun din kreativitet sætter grænser.

TL;DR

Er du sprunget herned uden at læse artiklen?

Fair nok. Her får du hovedpointerne:

#1 Hold øje med feltet

Hent inspiration hos andre, der skriver om dit emne. Brug sociale medier, Google, Amazon, YouTube, nyhedsbreve og fagbøger til at finde de dygtigste folk. Lær både af, hvad de skriver, og hvordan.

#2 Tag (flere) pauser

Din hjerne skaber nye forbindelser, når den er i diffuse mode. Derfor skal du holde pauser, hvor du lader tankerne vandre – det er der, du får nye ideer, vinkler og perspektiver.

#3 Kig uden for dit felt

Find folk, der laver godt indhold uden for dit felt. Lad dig inspirere af, hvad de skriver, hvordan de skriver, pointer de bruger, vinkler på deres indhold og måden, de opbygger indhold på. Vil du tænke i nye baner, må du søge nye steder.

Bonus: Genbrug dit indhold

Dine læsere opdager næppe, at du genbruger en tekst. Så meget går de ikke op i dig. Genbrug enten 100 %, eller brug dine gamle tekster til at finde inspiration til nye: Genbrug en pointe, men lav fx indledningen eller slutningen om. Så har du nemt en original tekst.

Velbekomme!