31 retoriske virkemidler til at forføre din læser (og +100 eksempler)

Vi har alle hørt om ‘retorik’.

Men hvad dækker begrebet egentlig over? Hvilke retoriske greb findes der? Og hvordan bruger du dem?

I artiklen her får du et overblik over nogle af de mest anvendte retoriske virkemidler, samt eksempler, så du kan bruge dem i dine egne tekster.

Når din tekst skal være lidt skarpere, lidt federe og lidt mere elegant – hiver du artiklen her frem og løber virkemidlerne igennem. Så finder du måske guldet, der gør den uimodståelig.

Derfor: Bogmærk artiklen. Du kommer til at slå op i den adskillige gange.

Men først så lad os opridse, hvad retorik er for en størrelse.

Hvad er retorik?

Retorikken er læren om at formidle sine budskaber, så de overbeviser modtageren.

Det handler altså om at bruge sproget (både tale og skrift) til at opnå en bestemt effekt, understrege en pointe, vække en følelse og påvirke modtageren til at lade sig overtale. Retorik handler altså med andre ord om argumentation: Hvordan du argumenterer, opbygger dit argument, fremstiller din sag, og hvilke virkemidler du bruger for at overtale din modtager.

Og uden der skal gå historietime i den (for det er et virkelig stort område) skal vi lige omkring ét væsentligt aspekt ved retorikken, inden vi går i kødet på de retoriske virkemidler: De tre appelformer.

De tre appelformer

De tre appelformer er tre grundlæggende måder, du kan henvende dig til en modtager på, når du skal overtale personen.

De tre appelformer er:

• Logos – appel til fornuft
• Patos – appel til følelser
• Etos – appel til troværdighed

Hvad er logos?

Logos er, når du forsøger at overbevise ved hjælp af tal, data, statistik og logik. Du taler altså til modtagerens sunde fornuft.

“Køb vores dims. Den har 27 integrationer, virker med alle dine andre systemer og bipper kun, når du har brug for den.”

Hvad er patos?

Patos er, når du forsøger at overbevise ved at vække følelser hos modtageren. Det kan være både negative og positive følelser alt efter sagen.

“Køb vores dims. Den tager sig af det kedelige arbejde, så du har frihed til alt det, du elsker at lave.”

Hvad er etos?

Etos er, når du forsøger at overbevise ved at vække tillid og troværdighed. Det kan enten være afsenderens egen troværdighed (fx ved at nævne din erfaring eller faglighed) eller ved at ‘låne’ troværdighed hos en tredje person.

“Køb vores dims. Produktivitetseksperter siger, at den er herregod.”

Appelformerne handler altså om, hvordan og med hvilke argumenter du forsøger at overtale din modtager.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er enten-eller. De fleste argumenter vil bestå af både logos, patos og etos. Men der vil typisk være mere vægt på en eller to af dem.

Når nødhjælpsorganisationer viser et billede af et udsultet barn, er det patos, de bruger.

Når økonomidirektøren viser grafer og data, er det logos, der er i spil.

Og når tøjfirmaet får kendte Hollywood-stjerner (eller influencers) til at gå i deres tøj, er det etos, de bruger.

Her får du et hurtigt overblik over de 31 retoriske virkemidler i artiklen – klik på ét af dem for at hoppe ned og læse om det.

God fornøjelse!

Indhold i artiklen

31 retoriske virkemidler, du kan nuppe

#1 Alliteration

Alliteration er, når dine konsonanter rimer.

• Frisk fyr finder farlig fisk.
• Træls type trækkes med tåbelig torsk.
• Dine ord skal bevæge, begejstre og berøre.
• Vi tolererer ikke tomme tillægsord i teksten

Rim og rytme er vigtige elementer, når du skal skrive en tekst, der fanger, fastholder og forfører din læser. Se fx artiklen om ‘the illusion of truth’-effekten eller den om rytme i din tekst.

Se også Assonans.

#2 Anafor

En anafor er, når du gentager det eller de første ord i flere sætninger efter hinanden.

Det klassiske eksempel er selvfølgelig Martin Luther Kings “I have a dream”, som han gentog flere gange i den berømte tale fra 1963.

Du får lige et gåsehudsfremkaldende udklip her:

“I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed. We hold these truths to be self-evident that all men are created equal.

I have a dream that one day out in the red hills of Georgia the sons of former slaves and the sons of former slaveowners will be able to sit down together at the table of brotherhood.

I have a dream that one day even the state of Mississippi, a state sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom and justice.

I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by their character.”

Når du gentager din pointe på den måde, banker du den ind i bærret på din læser med syvtommersøm. Det kan være yderst effektfuldt.

Se også Epifor.

#3 Anastrofe

Anastrofe er, når du bytter om på rækkefølgen af ord i en sætning. Typisk flytter du grundled og udsagnsled bagerst i sætningen i stedet for forrest.

Fx:

• “Aldrig har jeg kendt mage” i stedet for “jeg har aldrig kendt mage”

Yoda fra Star Wars er kendt for at bruge anastrofer, som når han siger:

• “The greatest teacher failure is.”

Effekten ved at bruge anastrofer kan fx være, at du skaber større sproglig variation – som måske endda får læseren op på dupperne, så hun er mere opmærksom på din tekst. For tjuhej, du har fart på, og læseren må være vaks.

Desuden kan du med en anastrofe flytte fokus hen på bestemte dele af et budskab. Når du fx siger “aldrig har jeg kendt mage” i stedet for “jeg har aldrig kendt mage”, lægger du mere vægt på ‘aldrig’ – altså det, at det aldrig er sket før.

#4 Antitese

Antitese er, når du sætter to modsætninger op over for hinanden, fx ‘den gamle metode’ og ‘den nye metode’.

Det er en form for sammenligning, der udstiller forskellen mellem de to elementer – og ofte vil du præsentere den ene som negativ og den anden som positiv.

Eksempler kunne være:

• “That’s one small step for man, one giant leap for mankind”
• “I medgang og modgang”
• “At fejle er menneskeligt, at tilgive er guddommeligt.”

Med antitesen skaber du en sammenligning, der er ultranem at forstå, fordi den stiller de to modsætninger op over for hinanden.

#5 Apostrofe

Apostrofe er, når du henvender dig til nogen eller noget uden for teksten.

Det kan være en guddommelig instans:

• “Åh, marketing-guder, giv mig 10.000 subscribers nu.”

Eller læseren selv:

• “Men det vil jeg ikke trætte dig med, kære læser, for det ved du alt om.”

Det kan være både abstrakt og konkret:

• “Du unge nat, vi har mange timer sammen endnu.”
• “Min ærede gamle Playstation, vil du ikke nok virke en sidste gang?”

Pointen er, at du hidkalder noget uden for teksten – ofte i en højtidelig tone.

#6 Assonans

Assonans er, når vokaler rimer.

• Elskede æsel, vil du ære mig med en ægte ædelsten?
• Røv og nøgler!

#7 Asyndese

Asyndese er, når du nævner flere ord eller sætningsled efter hinanden uden bindeord mellem.

Grebet er ofte brugt i litteratur for at skabe en dramatisk effekt eller et bedre flow.

• “Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”
• “De kom nærmere. Snerrende, slæbende, smilende.”

Se også Polysyndese.

#8 Besjæling

Besjæling er, når du beskriver (døde) ting med menneskelige egenskaber.

• Det tomme papir stirrer anklagende på dig
• Havet brøler
• Sofaen klagede, da han satte sig.

Besjælingen skaber en dramatisk effekt og er med til at sætte markante billeder i hovedet på læseren (derfor hører besjæling også til kategorien billedsprog).

Vil du nørde billedsprog? Få 5 eksempler på fremragende billedsprog i Tinas artikel her (besjæling er én af dem).

Se også Metafor.

#9 Dysfemisme

Dysfemisme er, når du bruger et udtryk, der er nedsættende, vulgært eller stødende (hvor du kunne have valgt et neutralt ord).

• Kælling om en kvinde
• Bondeknold om en person fra landet
• Københavnersnude om en københavner
• Bøsserøv om en homoseksuel mand
• Økohippie om én, der går op i økologi
• Boomer om person, der er over 55 år.

Med dysfemisme kan du understrege dit tilhørsforhold eller din holdning til et emne – og på den måde forsøge at påvirke din læser.

Se også Eufemisme.

#10 Epifor

Epifor er, når du gentager samme ord eller frase i slutningen af to eller flere sætninger.

• “Stjernerne strålede. Hendes smil strålede. Hendes øjne strålede.”
• “Vi har kæmpet for dine rettigheder. Vi har knoklet for dine rettigheder. Vi er døde for dine rettigheder.”
• “I’ve gotta be your damn conscience. I’m tired of being your conscience. I don’t enjoy being your conscience.”

Med en epifor skaber du en sproglig rytme, som kan være behagelig (næsten poetisk) at læse, og med gentagelsen hamrer du din pointe fast, så læseren ikke kan være i tvivl.

Se også Anafor.

#11 Eufemisme

Eufemisme er, når du bruger et mildere udtryk eller beskrivelse om en ting eller fænomen, fx for ikke at støde eller chokere din læser.

Vi har fx mange eufemismer for det at dø:

• At stille træskoene
• At sove ind
• At gå bort.

Se også Dysfemisme.

#12 Hyperbel

Hyperbel er, når du overdriver en pointe eller et budskab (for at få en større effekt).

Eksempler kunne være:

• “Hun havde øjne så store som tekopper”
• “Jeg er så sulten, at jeg kunne spise en ko”
• “Han var så træt, at han kunne sove i et år. “

#13 Interjektion

Interjektion er, når du bruger udråbsord i din tekst.

Det kunne fx være:

• Åh
• Wauw
• Ad
• Nøj
• Uha
• Ups
• Øv

Typisk vil interjektioner udtrykke relativt komplekse følelser eller sammenhænge. Der kan ligge mange følelser bag et velplaceret ‘ad!’.

#14 Ironi

Ironi er, når du mener det modsatte af det, du siger.

Nogle gange markerer du det ironiske ved at sætte citationstegn omkring – i det tilfælde understreger du, at du ikke mener det, du giver udtryk for.

• Du siger: Godt gået! – når nogen har dummet sig.
• Du siger: Wow, sikke en “flot” hat – når du synes, hatten er grim.
• Du siger: Ah, den danske sommer er herlig – på en regnvejrsdag i juni

#15 Kiasme

Kiasme er, når du bytter rundt på forskellige dele af en sætning i den følgende sætning (så de to sætninger er næsten identiske – bortset fra ombytningen).

• “You don’t have to fit the product, the product fits you”
• “Det gode mod det onde, og det onde mod det gode”
• “Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land.”

Og skal vi lige nuppe en klassiker, kan vi tage heksene fra Shakespeares Macbeth:

• “Fair is foul, and foul is fair.”

Kiasmen giver et poetisk twist, der er med til at styrke dit budskab.

#16 Konnotation

En konnotation er en betydning ud over selve grundbetydningen, som et ord har. Det vil typisk være associationer og værdimæssige betydninger.

Et eksempel kunne være ordene ‘hest’ og ‘øg’. De betyder det samme. Men der er nogle andre (og mere negative) konnotationer forbundet med ordet ‘øg’.

Du frembringer en anden effekt og nogle helt andre billeder i hovedet på din læser, alt efter hvilket ord du vælger.

#17 Litote

En litote er en særlig form for underdrivelse, der er båret af en negation (en nægtelse), typisk med en humoristisk vinkel.

Ofte vil du bruge en litote for at understrege en pointe.

• Du beskriver en gudesmuk kvinde med ordene: “Hun er da ikke helt grim.”
• Du vinder OL-guld og siger: “Det er ikk’ så ringe endda.”
• Dit barn får skolens højeste gennemsnit: “Det var ikke dårligt.”

#18 Meiose

Meiose er en bevidst underdrivelse for at fremhæve en pointe.

• Du vinder 10 millioner i Lotto: “Dejligt med lidt håndører.”
• Du rejser til Japan: “Det er lige en smuttur.”
• Du taler om din millionforretning: “Det går godt nok.”

#19 Metafor

En metafor er, når du bruger et sprogligt billede til at beskrive et fænomen. Typisk tager du egenskaberne fra én ting og overfører dem til en helt anden sammenhæng.

Eksempler:

• At jokke i spinaten = at lave en fejl
• At tage benene på nakken = at stikke af
• At tage tyren ved hornene = at gå i gang med noget, der kræver selvovervindelse

Der findes et hav (!) af underkategorier af metaforer, fx en implicit metafor (hvor det ikke fremgår tydeligt, hvad der henvises til), en absolut metafor (hvor der ikke er en sammenhæng mellem elementerne i metaforen) eller en kompleks metafor (hvor du bygger en metafor oven på en anden metafor).

Nogle metaforer er også blevet så almindelige, at de ofte ikke længere regnes som metaforer, fx at være hundesulten.

BONUS: Vil du ha’ en lektion i billedsprog og metaforer? Tjek Tinas artikel om 5 slags billedsprog, du skal kende for at skrive med boblende champagneblæk.

#20 Metonymi

Metonymi er, når du lader en mindre del af et hele udgøre det for helheden selv.

Fx når du siger:

• At ‘svede’ i stedet for at ‘arbejde hårdt’
• ‘Christiansborg’ i stedet for ‘Folketinget’
• ‘Humle’ i stedet for ‘øl’
• ‘Varme hænder’ i stedet for ‘personale i sundhedssektoren’
• At ‘læse Shakespeare’ i stedet for at ‘læse Shakespeares værker’.

Vi bruger alle metonymier i vores hverdagssprog, oftest uden at tænke over det.

Brugen af metonymier kan være med til at give din tekst stil og tone og vække mere kraftfulde billeder hos læseren.

#21 Onomatopoetika

Onomatopoetika er lydord, der efterligner en naturlig lyd.

Det kunne være dyrelyde som ‘vov’, ‘pip’ eller ‘miav’ eller andre lyde fra verden omkring os som ‘plask’, ‘bang’ eller ‘splat’.

#22 Oxymoron

Et oxymoron er, når du bruger ord eller vendinger, som er selvmodsigende.

• Larmende stilhed
• Levende døde
• Skynd dig langsomt
• Han begik en lovlig forbrydelse

Udtryk som dumsmart eller bittersød er også oxymoroner.

Faktisk er ordet ‘oxymoron’ et oxymoron, da oxy- betyder skarp, og -moron betyder dum.

#23 Parallelisme

Parallelisme er, når du har to eller flere sætninger efter hinanden med samme opbygning: Deres strukturer er parallelle.

Parallelen er en form for gentagelse, hvor dele af sætningen er skiftet ud.

Eksempler kunne være:

• “Fool me once, shame on you; fool me twice, shame on me”
• “Sverige gjorde det, Nordirland gjorde det, ja selv Island gjorde det – slog eller spillede uafgjort med Spanien på hjemmebane.”
• “Din tid er noget værd. Din faglighed er noget værd. Din hjælp er noget værd. Sørg for, at tage dig betalt for dit værd.”

Det er også en klassisk parallel, når firmaet, der laver sikkerhedsudstyr, bruger sloganet: “Din sikkerhed, vores ansvar.”

#24 Personifikation

Personifikation er, når du tildeler et abstrakt fænomen menneskelige (personlige) egenskaber.

Et par eksempler:

• Pligten kalder
• Kærligheden smilede til hende
• Manden med leen
• Krigen viser tænder

Forskellen mellem personifikation (eller personificering) og besjæling er hårfin, men består i, at du med besjæling beskriver døde ting med menneskelige kvaliteter, mens personifikation specifikt handler om abstrakte begreber, som fx lykke, kærlighed eller døden.

Se også Besjæling.

#25 Pleonasme

En pleonasme er, når du bruger et udtryk, hvor et eller flere ord er logisk overflødige.

Det er med andre ord den gode, gamle dobbeltkonfekt, vi har med at gøre.

• Han bakkede baglæns
• En rund cirkel
• En gratis gave
• Hun så det med sine egne øjne.

Se også Tautologi.

#26 Polysyndese

Polysyndese er, når du nævner flere ord eller fraser efter hinanden med bindeord mellem.

• “Han stod op og tog tøj på og børstede tænder og gik på arbejde og tog hjem og lavede mad og gik i seng.”
• “Jeg har lavet afleveringen og ryddet op og støvsuget. Må jeg nu game?”

Og så et smukt eksempel fra litteraturen. Her er et udklip fra Maya Angelous ‘I Know Why the Caged Bird Sings’:

“Let the whitefolks have their money and power and segregation and sarcasm and big houses and schools and lawns like carpets, and books, and mostly–mostly–let them have their whiteness.”

Gentagelsen i polysyndese kan nogle gange være med til at skabe en langsommere rytme i teksten – mens det kan være en pointe i sig selv at gøre opmærksom på mængden af elementer i sætningen. Som i at du vil understrege en uretfærdighed (som her ved Maya Angelou).

Se også Asyndese.

#27 Retorisk spørgsmål

Et retorisk spørgsmål er, når du stiller et spørgsmål, som du ikke forventer, bliver besvaret, eller ikke kan besvares.

Det kan fx være, at du enten selv besvarer spørgsmålet, eller at svaret er indlysende, og du derfor forventer, at læseren selv regner svaret ud.

• “Kan vi være det bekendt?” – når du taler om fx sociale forhold
• “Ah, er der noget bedre end morgenkaffe i haven med forårssolen i ansigtet?”
• “Ja, hvem kender ikke det?” – når du beskriver noget alment kendt.

Nogle retoriske spørgsmål er så brugte, at de nærmest er blevet klicheer. Fx:

• Er paven katolsk?
• Siger man amen i kirken?
• Har paven en sjov hat på?
• Skider bjørnen i skoven?

Har du fanget pointen?

#28 Sammenligning

En sammenligning er, når du sammenligner to ting, typisk ved at bruge ord som ‘som’, ‘som om’, ‘lig’ eller ‘ligesom’.

• Dine blide kys er som regndråber på min hud
• Han vraltede af sted lige som en and
• Hun stod som forstenet.

#29 Tautologi

En tautologi er, når du siger noget, der er selvindlysende, fordi du gentager det samme betydningsmæssige indhold med forskellige ord.

Et eksempel kunne være, når du siger: “Han er et stærkt muskelbundt.”

Det kan være svært at adskille en tautologi og en pleonasme, fordi de er så tæt beslægtet. Som jeg forstår det – og her må kloge læsere gerne rette mig – er der tale om en tautologi, når afsenderen bruger grebet bevidst, mens en pleonasme er, når det er utilsigtet.

Se også Pleonasme.

#30 Tmesis

Tmesis er, når du adskiller et ord ved at indskyde et andet ord i det.

Det kan både være helt almindelige formuleringer som fx:

• At stå én bi = at bistå én

Og mere kulørte eksempler som fx:

• Fan-fucking-tastisk!

Du kan bruge tmesis som et greb til at give din tekst et sproglig pift og lidt mere schwung.

#31 Triade

En triade er, når du nævner tre dele, som tilsammen kan opfattes som en helhed.

Det er den klassiske tre-trins-raket, som Mark tidligere har skrevet om.

• Kvadratisk, praktisk, god
• Den gode, den onde og den grusomme
• Værktøjet pauser dine mails, befrier din indbakke og giver dig kontrollen tilbage.

Triaden skaber en rytme, som ofte opfattes som behagelig for modtageren. Det skyldes måske hjernes forkærlighed for tallet tre. Tre er nemlig det laveste antal, der skal til for at danne et mønster. Og med triaden laver du et lille, enkelt og smukt retorisk mønster, som gør din læsers hjerne glad.

Og nu over til dig …

Der var dine 31 retoriske greb.

Lær dem, lån dem, brug dem. Det gør dine tekster bedre og mere overbevisende.

Men …

Har jeg overset dit superduperfavorit-greb?

Så del det med os i kommentarfeltet!