3 strategier til at skrive opslag på LinkedIn (der får kunderne til at vælte ind)

De fleste marketers er enige:

LinkedIn er vild lige nu.

Det er stedet, du skal være, uanset om du vil finde din næste chef, kommende kunder eller nye samarbejdspartnere.

Har du den mindste hang til at etablere dig som en autoritet på dit felt, er LinkedIn højst sandsynligt en vigtig del af din strategi – eller bør være det.

Og du har sikkert allerede set, hvor langt du kan nå ud med et solidt, godt skåret opslag på LinkedIn.

Oh yes, rækkevidden … synligheden, mand …

Den potentielle rækkevidde (kombineret med en erhvervsinteresseret målgruppe) får de fleste B2B-marketers til at sukke.

Så off you go. I gang med at servere dine guldkorn til de sultne masser på LinkedIn. Så du kan få varme leads i butikken eller finde din nye chef.

I artiklen her får du tre strategier til at skrive opslag på LinkedIn, som får kunderne (og stalkerne) til at vælte ind.

• Strategi #1 sikrer, at dit opslag stopper scroll-fingeren og bliver SET OG LÆST af din målgruppe.
• Strategi #2 sikrer, at dit opslag er så propfyldt med værdi, at din målgruppe hungrer efter dit næste opslag.
• Og strategi #3 sikrer, at din målgruppe husker og genkender dig på Business Tinder, selvom 1.000 andre skriver om samme emne.

Lad os komme i gang.

#1 Start dit opslag med et killer hook

Dit opslag er i evig og drønhård konkurrence.

Ikke bare med alle de andre gode opslag på linkedIn, men ALLE de ting, der kæmper om din læsers opmærksomhed.

Hendes indbakke.

En bippende notifikation fra Teams.

Vaskemaskinen, der snart er færdig.

Og hvornår var det nu ungerne skulle hentes i dag?

Det er svært. Det er hårde odds for dit opslag.

Hvis ikke dit opslag fanger din læsers opmærksomhed fra første linje, har du så godt som tabt.

(Og læg dertil, at LinkedIn jo er en snedig lille satan, der kun viser cirka tre linjer af dit opslag i feedet. Så de første par linjer er lokkemaden, der skal få din læser til at klikke på ‘Se mere’ for at se hele dit opslag. Snedigt og satan-agtigt.)

Derfor er din åbning i mine copywriter-øjne nok det vigtigste element i dit opslag.

Og hvad vigtigere er: Det er der, hvor du med mindst indsats kan gøre den største forskel.

Så hvordan laver du en killer åbning?

Jo, du laver et stærkt hook.

Et hook (eller en krog) er den første lille bid af opslaget, som lokker din læser til at læse videre.

Der er to overordnede regler for hooks, som du bør kende:

1. Et hook er ultrakort
2. Et hook er uventet, anderledes og overraskende

Lad os dykke ned i dem sammen.

1. Et hook er ultrakort

Se på de to tekster her:

Tekst 1:

“Endelig er det sket:

Acme har fået en investor!”

Tekst 2:

“Acme har efter en kort forhandling fået en investor, der skyder 500 millioner kroner i virksomheden til videreudvikling af kunstig intelligens inden for droneflyvning og landskabsopmåling.”

Okay, svar mig nu ærligt:

Læste du overhovedet tekst nummer 2?

Du fanger min pointe.

Din hjerne er doven. Og det er din læsers hjerne også. Hvis du skal fange hendes opmærksomhed med en krog, skal den være så kort, at den glider lige ind mellem hendes frontallapper og sætter sig fast.

Det kan den ikke, hvis den er tre linjer lang.

Lige meget hvor genial din tekst er, så nytter det ikke, hvis den ikke bliver læst.

Ergo: You lost.

Eller du har i hvert fald tabt din læsers opmærksomhed, og det er stort set det samme.

(Der er nogle, der siger, vi lever i ‘the attention economy’. Jeg er tilbøjelig til at være enig.)

Så dit hook skal være ultrakort.

Gerne blot få ord, og ALDRIG mere end én linje.

Sådan gør du i praksis:

Når du har skrevet dit opslag, prøver du at lave en optakt til den første sætning.

Lad os lege, at du skal fortælle om den nye investor, I har fået, og du har den ovennævnte sætning som din åbning. Du får den her igen:

“Acme har efter en kort forhandling fået en investor, der skyder 500 millioner kroner i virksomheden til videreudvikling af kunstig intelligens inden for droneflyvning og landskabsopmåling.”

Den er for lang til at være et hook – så se, om du kan lave et hook, som lægger op til den sætning:

For eksempel:

“Yay, så skal proppen eddersparkme skydes af champagnen:

Acme har efter en kort forhandling fået en investor, der skyder 500 millioner kroner i virksomheden til videreudvikling af kunstig intelligens inden for droneflyvning og landskabsopmåling.”

SÅ har du et hook!

Og ja, jeg ved godt, at sætning to er lang og kluntet. Der ville jeg give Enter-tasten noget låååve. Fordi white space er magi for dine tekster. Og bagefter sende verberne i fitnesscenter med artiklen her om aktive verber.

(Faktisk ville jeg nok ændre vinklen på opslaget, så det handler om, hvad modtageren får ud af det. Men det er en anden snak.)

Alright, regel nummer to, som er absolut lige så vigtig:

2. Et hook er uventet, overraskende eller anderledes

Dit hook skal fange din læsers opmærksomhed.

For at gøre det effektivt er det en tæskegod ide, at dit hook indeholder noget uventet, overraskende eller på anden vis anderledes.

Noget, som vækker din læsers nysgerrighed og får hende til at stoppe op.

Det kunne være en lille faktabid.

“Er du blot 2 % dehydreret, påvirker det din koncentrationsevne.”

En kontroversiel pointe:

“E-mailmarkedsføring er død.”

En personlig historie:

“Det var det pinligste øjeblik i mit liv – men det bedste for min karriere.”

En mini-cliffhanger:

“Forestil dig dette:”

(Teknikken her kaldes også ‘bucket brigades’ – dem kan du læse meget mere om i Marks artikel om SEO for tekstforfattere her.)

Et personligt spørgsmål, der får læseren til at tænke:

“Hvad siger folk om dig, når du ikke er der?”

En FOMO-trigger:

“Din konkurrent har opdaget det – har du?”

En faglig trussel/advarsel:

“Undgå at lave DEN HER FEJL i dit nyhedsbrev”

Vil du have flere ideer? Få 10 gratis formler til hooks i artiklen her

Ideen med, at dit hook skal overraske er ganske enkel:

Hjernen er programmeret til at holde øje med det, der skiller sig ud.

Forestil dig et øjeblik, at du bor på savannen med din familie – for 10.000 år siden.

I sidder om bålet og varmer jer. Børnene løber og leger. Du hviler benern’ efter en hård jagt, mens du venter på, at mammutlåret er stegt færdig.

Pludselig er der noget, der pusler i en busk et stykke væk.

Hvad gør du nu – tænker du “ah, det er nok ingenting” og bliver liggende?

Eller gør du klar til kamp – for hvad nu hvis det er en sulten sabeltiger eller andet krapyl, der er ude efter sin frokost?

Du har nok gættet min pointe:

Dem, der var på vagt, og undersøgte puslen ovre fra busken, var dem, der overlevede. Og vi er efterkommere af dem.

Derfor er vores hjerne trænet til at holde øje med hvad som helst, der skiller sig ud.

Og derfor er det en god ide at bruge en anderledes eller uventet vinkel i krogen på dine opslag. Simpelthen fordi det får din læsers hjerne til på et splitsekund at zoome ind og fokusere på teksten.

Og så har du hende …

Okay, skal vi ikke se på, hvordan nogle af de dygtigste på feltet gør?

#2 Giv et specifikt udbytte

Måske er du i tvivl om, hvad pokker du skulle dele på LinkedIn. Det er helt fair.

Jeg plejer at vende den rundt og se på din modtager:

• Hvad er din ideelle læser interesseret i?
• Hvad har hun brug for, som du kan hjælpe med?
• Hvad har hun svært ved, som du kan hjælpe med?
• Hvordan kan din viden gøre hendes liv eller hverdag bedre?

Med andre ord skal du dele din viden.

Uanset hvad du arbejder med – og uanset hvor fagligt kompetent du føler dig – ved du mere om lige præcis dit arbejdsområde end 80-90 % af alle andre.

Og det kan du bruge i din markedsføring på LinkedIn.

Behøver du så være verdensmester på dit felt?

Nej, slet ikke.

Du skal blot have et lille forspring. Være et my skarpere på dit felt, end dem, du sælger til. (Og det er du – trust me.)

Husk, at det her handler om, hvem din målgruppe er.

De personer, du skal sælge dig selv til, har formentlig ikke en brøkdel af DIN viden på dit faglige område. Det er jo derfor, de har brug for dig.

Husk det.

Og kan du så bare dele enhver form for viden?

Ja – og nej.

Det er afgørende, at den viden du deler, giver din læser et specifikt udbytte.

Det kan fx være, at du giver hende en teknik, en vinkel, et framework, en proces, whatever. Noget som gør hende bedre til at gøre X i sit liv eller sin hverdag.

Og jeg mener det dybt seriøst, når jeg siger, det skal være specifikt.

Ikke-specifikt:
“Du skal have fokus på dine medarbejderes trivsel.”

Specifikt:
“Sæt 10 minutter af i starten af hvert møde til at hyggesnakke med medarbejderne.“

---

Ikke-specifikt:
“Vær nærværende – især ved virtuelle møder”

Specifikt:
“Tænd dit kamera, når du holder virtuelle møder.”

---

Ikke-specifikt:
“Vær strategisk med dit content.”

Specifikt:
“Lav et skema, hvor du skriver, hvad formålet med hvert stykke content er.”

---

Ikke-specifikt:
“Gør din tekst let at læse.”

Specifikt:
“Prygl Enter-tasten og giv din tekst masser af luft, så bliver den lettere at læse.”

Ovenstående ikke-specifikke udsagn er sikkert rigtige. Men hvad betyder de helt konkret? Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg ikke gøre? Hvordan er det her anderledes, end det jeg gør nu?

Med andre ord:

Det er ukonkret. Og det kan din læser ikke bruge til ret meget andet end at nikke genkendende til og så haste videre i sit liv.

Hvis du ikke kan se en forskel i din læsers adfærd, hvis hun følger dit tip, er det ikke konkret nok.

Her kan du med fordel huske på Heath-brødrenes redskab: Video-testen.

Video-testen lyder sådan her:

Den viden, du giver, skal være så konkret, at en tredjepart kan bekræfte, om din modtager følger din anvisning eller ej ved at se en video af modtageren.

Altså, er vi helt nede og snakke om fysiske handlinger og konkret adfærd.

“Tænd dit kamera” ville bestå video-testen. “Vær nærværende” ville ikke.

Heath-brødrene bruger video-testen til at syreteste strategisk kommunikation og forandringsprojekter – og den er mindst lige så anvendelig til at pumpe musklerne på din markedsføring.

#3 Vis (og fejr) dine mærkelige sider

Mennesker køber af mennesker.

Ja, det lyder åbenlyst, men er det åbenbart ikke.

Der er nogle derude, som tror, at fordi LinkedIn er et såkaldt “professionelt” medie, må du ikke dele personlige ting på platformen.

Screw that. Haters gonna hate.

Du må dele lige præcis det, du vil. Der er sgu ingen regler.

Og faktisk vil jeg argumentere for, at du bør give en luns af dig selv på LinkedIn.

Det er der to grunde til:

Grund nummer 1

Vi køber generelt af dem, vi kan lide og minder om. Og præmissen for at dine kommende kunder eller arbejdsgivere “køber” af dig, er, at du viser dem en snert af din personlighed, som de kan spejle sig i (og synes om).

Så ja, du skal dele din viden og give et specifikt udbytte – men du skal også vise et glimt af mennesket bag.

Spørg dig selv:

Hvad har du af quirky sider?

Hvad er dine interesser?

Og hvordan kan du integrere de ting i dine opslag?

Grund nummer 2

Der er kun en begrænset mængde viden inden for dit felt.

Ja, sorry, men det er der.

Og både du og de andre, der er dygtige til dit fag, kommer højst sandsynligt til at dele de samme tips, teknikker og tricks.

(I har nok læst de samme bøger og været på samme kurser, jo.)

Så er det edderrådme svært at skille dig ud på din faglige viden alene.

Men det, du til gengæld nemt kan skille dig ud på, er:

(Du har gættet det)

Din personlighed.

Der er kun én dig. (Tror jeg. Med mindre du er en robot. Så lad lige være med at læse videre.)

Din historie, din erfaring, dine oplevelser, dine ideer, dine vinkler, din måde at udtrykke sig på, dit særlige blik på dit fag – det er alt sammen unikt.

Så brug din personlighed.

Lad det være dit varemærke i dit indhold – og fejr dine mærkelige sider.

Find ud af, hvad du kan bruge fra dine interesser, din måde at se verden på og dit liv til at give dit indhold en anderledes og personlig vinkel.

Du må gerne fortælle om din kat, Mogens! ✔

Og din mand, Thomas, der A-L-T-I-D lader det våde håndklæde ligge på badeværelsesgulvet. ✔

Og din veninde, Kirsten, der kan dreje enhver samtale over på marxistisk kapitalismekritik. ✔

Og din interesse for obskure finske dokumentarfilm fra 80’erne. ✔

Og din hang til Paradise Hotel. Eller Hammerslag. ✔

Brug det. Alt sammen. Så længe du kobler en (faglig) relevant pointe på, må du ævle om dit privatliv alt det, du vil.

Faktisk vil jeg anbefale, at du gør det.

For mennesker køber af mennesker. Af dem, vi minder om og kan lide. Så vis dem, hvem de kan forelske sig i.

Sådan gør du:

Start med at oprette en note i dit note-program (du har et note-program, right?). Begynd så at skrive små pudsige oplevelser og indfald ned. Der behøver ikke være en pointe med dem – bare skriv dem ned.

Når du så skal skrive indhold, kigger du i noten og ser efter vinkler og ideer, du kan bruge.

Er det nemt? Nej. Men du bliver kun bedre, hvis du øver dig.

Og lad os så få eksempler på bordet fra tre tastatur-krigere, jeg selv er forelsket i.

Vic Giménez er en nørd, der elsker rollespil, matematik(!?) og heavy metal. Og på en eller anden måde får han som regel flettet netop de sider af sit liv ind i sine altid underholdende LinkedIn-opslag.

Laura Belgray er den dovneste copywriter i verden. Det har hun basically gjort til sit brand – og tjener kassen på det. (Hun er ikke særlig aktiv på LinkedIn, men hendes nyhedsbrev er et af de få, jeg rent faktisk får læst. Du kan fange hende her.)

Dave Harland AKA The Word Man giver ikke en fuck for noget. Og det bærer hans opslag ret meget præg af.

 

Hvem elsker du på LinkedIn?

Jeg er nysgerrig:

(Og klar på at udvide artiklen her med dygtige folk, der deler shit og kanel fra deres liv, så)

Hvem, synes du, gør det forrygende på LinkedIn?

Smid en kommentar med din personlige LinkedIn-helt herunder. 👇