Det ultimative jobopslag: 11 skrivetips, der får ansøgerne til at flokkes om dig

Du skal have mange bolde i luften.

Være fleksibel, selvstændig og positiv.

I det her spændende job med masser af udviklingsmuligheder.

Ja, du kender dem godt:

Flosklerne vælter ud af det vanlige jobopslag.

Men hjælpen er nær.

I den her artikel får du nemlig hele 11 godbidder:

• 2 vinkler til at lave en fængende overskrift
• 6 lavpraktiske skriveråd, som rykker dit jobopslag forrest i hjernelappen hos din læser
• 3 spørgsmål, du skal stille dig selv for at vride armen rundt på flosklerne.

Følger du bare halvdelen af rådene i artiklen, kan du skrive et stillingsopslag, som dribler forbi alle konkurrenterne – med lethed.

Så skal vi ikke komme i gang?

Vi starter med det element, der afgør, om dit opslag overhovedet bliver læst:

Din overskrift.

To regler til din overskrift

Din overskrift er muligvis den vigtigste del af dit jobopslag.

Den afgør nemlig, om folk læser videre eller ej.

Og det er fint. Dem, der ikke er relevante for stillingen, behøver ikke læse videre. De må gerne get on with it.

Men det er et problem, hvis din overskrift er SÅ kedelig, at den perfekte kandidat springer ned og læser næste opslags overskrift i stedet. Så har du tabt.

Din overskrift har egentlig kun ét formål: Den skal give mig lyst til at læse videre. That’s it. Hverken mere eller mindre. Men det er heller ikke nogen let opgave.

Kast et blik på de her (fiktive, naturligvis) jobopslags-overskrifter, og fortæl mig, hvad du ser:

• Erfaren sagsbehandler søges
• Marketing specialist søges
• Product manager
• Kommunikatør med skarp pen søges
• Akademisk medarbejder med flair for tekst
• Product owner til IT-virksomhed
• Teknisk salgskonsulent
• Funktionsleder til ejendomsservice

Hvad tænker du? Er det de mest sindsoprivende overskrifter, du nogensinde har set?

Er de “stik mig en line coke eller jeg flegner”-fede?

Næppe.

De er temmeligt kedelige og temmeligt ens.

Og det er et problem.

Hvis din kandidat ser ned over en liste med diverse jobopslag, der alle lyder ens (og drønkedelige), hvorfor skulle hun så klikke på netop dit?

Vi er inde ved nerven i gode tekster her.

En god overskrift stopper scrollfingeren og får neuronerne til at plaffe løs.

Men hvordan, spørger du?

Jo, du får to mulige angrebsvinkler her – vi kunne kalde dem overraskelsesangrebet og laserangrebet.

#1 Din overskrift skal overraske

Princippet er enkelt:

Skriv noget uventet, anderledes eller mærkeligt i din overskrift, som får din kandidat til at spærre øjnene op.

Vi skal have hende helt ud på kanten af sædet, så hun ikke kan modstå trangen til at klikke og se giraffen.

Og hvordan gør du så det?

Ja, det er her, du skal have de små grå på banen.

Du kan starte med at kombinere ideer fra to forskellige verdener. Det kunne se sådan ud:

• Marketingspecialist med sort bælte i automation

Den overskrift gør tre ting:

• Den fortæller, at det er en marketingspecialist, de søger.
• Den fortæller, at jobbet handler om automation.
• Den maler et (uventet) billede på min nethinde.

HVIS du var sådan én, som tænder på marketing automation, ville du nok klikke på den. Især hvis de konkurrerende opslag er intetsigende udgaver af selve stillingsbetegnelsen.

Ideen er, at din overskrift skal skille sig ud fra resten. Hjernen er nemlig super-kalibreret til at holde øje med det, der skiller sig ud.

Så tænk over, hvordan kan du vinkle din overskrift, så den ikke ligner alle de andre.

Her er nogle bud:

• Ønskes: Content i verdensklasse. Haves: Pension og frokostordning
• Taler du flydende SQL?
• Er du 100-metermester i SAP?
• Tekstforfatter: Swipe til højre, hvis du er tekstsnedkeren, vi mangler
• Kan du bygge brands? (Marketingkonsulent til byggebranchen søges)
• Danmarks gladeste programmør søges (C#, .NET og PHP)

Det er selvfølgelig en fordel, hvis den vinkel, du bruger, siger noget om virksomheden eller branchen. “Swipe til højre”-eksemplet ville være fikst, hvis virksomheden laver en dating-app – knap så meget hvis det er en advokatvirksomhed.

Formålet med din overskrift er alene at få den rette læser til at klikke videre og læse jobopslaget. Se din overskrift i det lys. Sørg for, at den overrasker eller på anden vis skiller sig ud, så den vækker hendes nysgerrighed.

Det var overraskelsesangrebet.

#2 Din overskrift skal være super-målrettet

Lad os få én ting på plads:

En stillingsbetegnelse er ikke en overskrift!

Eller jo, det er den da. Men det er en helvedes uopfindsom og intetsigende overskrift.

Giver den mig lyst til at læse videre?

Skiller den sig ud?

Vækker den nysgerrighed?

Kan jeg se, hvem den specifikt henvender sig til?

Svaret er fire gange NYET, COMRADE.

Problemet er, at en stillingsbetegnelse alene ikke siger en døjt om jobbet.

‘Kommunikationsmedarbejder’ kan dække over drømmejobbet – og det kan være verdens kedeligste job. Du kan ikke udlede det af stillingsbetegnelsen.

Løsningen er, at du skal være mere specifik. Se, om du kan få nogle detaljer med i din overskrift – noget, der fortæller læseren mere om, hvad det er for et job.

Det er næppe de samme personer, som vil søge de her to jobs, selvom stillingsbetegnelsen er den samme:

• Kommunikationsmedarbejder, der ææælsker content, analytics og email
• Kommunikationsmedarbejder med speciale i PR

Du kan lige så godt skille dem fra, som alligevel ikke er relevante for stillingen, allerede ved overskriften. Og det kan du gøre ved at blive super-målrettet med, hvem du henvender dig til.

Hiv info om arbejdsopgaverne op i overskriften. Vær specifik om, hvem jobopslaget er relevant for.

Gør det muligt for din kandidat at se i overskriften, om det her job er noget for hende.

Det handler om at gøre din overskrift så specifik, at dem OG KUN DEM, der er i målgruppen, læser videre. Resten må rende og hoppe.

BONUS: Tjek de her 7 regler for knivskarpe overskrifter (og stjæl alle eksemplerne)

Jeg orker ikke flere intetsigende og kedelige jobopslags-overskrifter. Så er vi enige om, at det er slut nu?

6 skrivetips, der rykker dig forrest i feltet

Det her er ikke raketvideskab. Det er bare sproglig hygiejne og almene skriveråd. Men de tåler gentagelse – især i jobopslagets unødvendigt tunge sproglige stil.

Følg de her 6 råd, så er dit opslag allerede bedre end 90 % af de andres.

#1 Brug ‘du’, ‘dig’ og ‘din’

Skriv direkte til din læser. Det gør du ved at bruge de personlige stedord ‘du’, ‘dig’, ‘din’ og ‘dit’.

Så skriver du nemlig i øjenhøjde med din læser og knytter en stærkere relation mellem jer.

I stedet for:
”Den rette kandidat har erfaring med …”

Så skriv:
“Du har erfaring med …”

Formuleringen i første eksempel skaber afstand mellem skriver og læser. Det er der ingen grund til. Du vil jo gerne have, at din læser kan relatere sig til jobbet.

Derfor skal du skrive direkte til din læser og trække hende ind i teksten – ved at bruge de personlige stedord.

#2 Skriv aktivt

Du skal skrive med aktive udsagnsord – også kaldet aktivt sprog.

Når du bruger passive udsagnsord, skjuler du aktøren – den, der foretager handlingen.

Det betyder, at din læser får sværere ved at forstå teksten, fordi sætningen skaber større kognitivt load.

Du kan kende passive sætninger på, at du skal indsætte et “af X” for at vise aktøren.

“Han blev myrdet (af kokken).”
“Hun stalkes (af ekskæresten.”
“Mødet udskydes (af lederen).”

I de tre eksempler kan du ikke se, hvem der foretager handlingen uden at få parentesen med. Det er passive sætninger. Og de dræber dine tekster.

Så skriv i aktivt sprog.

I stedet for:
”Opgaverne fordeles mellem os ud fra …”

Så skriv:
”Vi fordeler opgaverne mellem os ud fra …”

I første eksempel er det uklart, hvem der fordeler opgaverne – er det en leder? Gør vi det sammen? Er der et IT-system, som ordner det?

I andet eksempel har vi udryddet uklarheden.

Pas på passive sætninger. De mudrer dit budskab. Skriv aktivt i stedet.

#3 Tænk udbytte

Her har vi en klassiker inden for copywriting-faget.

Dit jobopslag handler ikke om dig. Det handler om din modtager. Du ved, hende, som skal få lyst til at smække verdens bedste ansøgning sammen til dig.

Derfor skal du vende vinklen væk fra dig selv og over på hende.

Men det er svært. Vi kommer let til at ævlebævle side op og side ned om os selv og helt glemme, at der er en modtager i den anden ende, som har et andet behov end os.

Både afsender og modtager lider nemlig af samme syndrom:

Vi tænker (mest) på os selv. Og vi har nogle gange svært ved at se ting fra den andens vinkel.

(Det er i hvert fald noget, vi ofte skal øve for at blive gode til.)

Inden for copywriting hedder huskereglen WIIFM – what’s in it for me?

Brug den til at finde din læsers udbytte.

Når du skriver opslaget, så spørg dig selv løbende “hvad får min modtager ud af det her?”

Det hjælper dig til at holde fokus på læserens udbytte.

Og jeg mener det dødseriøst. Sig det højt til dig selv, mens du skriver.

Så når du fyrer sætningen “vi værdsætter det sociale og fællesskabet” af, skal du stoppe op og spørge, “men hvad betyder det for min læser?”.

Ah, det betyder måske:

• At hun får nogle megasøde kollegaer
• At hun kan deltage i mange sociale arrangementer
• At det er helt ok at snakke om, hvad man har lavet i weekenden.

Og så omskriver du teksten.

Fx til:

“Du får supersociale kollegaer, som vil høre, hvad du har lavet i weekenden – og du bliver inviteret til både fredagsbarer og fodboldaftener.”

(Det er bare et bud, ikk’?)

Pointen er, at du skal vende blikket mod din læser og fokusere på, hvad hun får ud af det, du skriver.

I stedet for:
”Vi har fokus på faglig udvikling.”

Så skriv:
”Du får adgang til kurser og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt.”

#4 Brug korte sætninger

Vi har det med at overbelaste vores sætninger.

Det gør dem tunge og besværlige at læse.

Men hør, din tekst skal ikke være en stopklods. Den skal hjælpe et budskab fra din hjerne over i din læsers hjerne – og det er altså smartest at gøre det så gnidningsfrit som muligt.

Så selvom du lærte at lave lange, flotte sætninger med både indskudte bemærkninger og flere sætningsled, dengang du gik på universitetet og i en naiv sprogrus (og måske en smule mindreværdskompleks) tog den akademiske ‘åh, se hvor jeg kan’-skrivestil til dig, skal du stoppe med at skrive sådan. Lige. Nu.

Det gavner hverken din tekst, dig eller din læser.

Skriv i et enkelt sprog. Brug korte sætninger. Og hvis du er i tvivl, så sæt hellere et punktum ekstra.

Det gør din tekst lettere at læse og huske.

I stedet for:
“Til vores hovedkontor i København søger vi en erfaren og selvkørende kommunikationsansvarlig, som skal stå for at udvikle og vedligeholde vores digitale platforme i Danmark, Norge og Tyskland, hvor du arbejder tæt sammen med det tyske marketingteam, samt en række freelancere og andre forskellige samarbejdspartnere.”

Så skriv:
”Vi søger en erfaren kommunikationsansvarlig til vores hovedkontor i København. Dine opgaver bliver at udvikle og vedligeholde vores digitale platforme i Danmark, Norge og Tyskland. Du vil arbejde tæt sammen med vores tyske marketingteam og en række andre samarbejdspartnere.”

Det har også noget med rytmen i sproget at gøre. Læs meget mere om det i artiklen her (og brug det lille fikse værktøj til at se, om dine sætninger synger).

#5 Skriv i billeder

Ord skaber billeder i hovedet på læseren.

Eller: Det kan de gøre. Hvis du øver dig lidt på det.

Nogle ord er nemlig bedre til at skabe billeder inde i hovedet end andre ord.

Jeg kalder dem sanseord: Ord, du kan føle, dufte, smage, høre og se.

Det er forskellen på at sige ‘hun er klog’ (uden sanseord) og ‘hun er skarp’ (med sanseord).

Sanseord skaber en større respons i hjernen end ord, der ikke har en forbindelse til vores sanser.

(Det er lidt nørdet, men hvis du er friskfyrstypen, kan du læse mere om det her.)

Kort sagt handler det om at give dine formuleringer en fysisk dimension.

Du kan jo skrive det samme på mange måder:

Jeg har travlt i denne uge.
Jeg vælter i opgaver denne uge.

Vi ordner det hurtigt onsdag.
Vi suser igennem det onsdag.

Vores løsning er fleksibel.
Vores løsning har flere funktioner end en schweizerkniv.

Forklaringen var mangelfuld.
Forklaringen var hullet som en si.

Når du bruger sanseord, skaber du billeder i hovedet på din læser.

Overvej, hvordan du kan bruge dine ord, så de får en fysisk dimension

I stedet for:
”Du får mange opgaver.”

Så skriv:
”Opgaverne kommer til at flyve om hovedet på dig.”

***

I stedet for:
”Din arbejdsdag bliver varieret.”

Så skriv:
”Du får mange kasketter på i rollen her.”

***

I stedet for:
”Du har mange års erfaring.”

Så skriv:
”Du er tør bag ørerne.”

***

I stedet for:
”Du er god til at samarbejde på alle niveauer.”

Så skriv:
”Du snakker lige godt med direktøren og pedellen.”

***

I stedet for:
“Du har overblik og er god til at prioritere.”

Så skriv:
“Dit falkeblik holder styr på opgaverne, og du har en skarp næse for, hvilken opgave du skal snuppe først.”

Skriv, så du maler billeder i hovedet på læseren.

En anden fordel ved at skrive med en fysisk dimension, er at sproget oftest bliver et my mere spændende.

Overblik, samarbejde, prioritere, varieret – det ER sgu bare nogle kedelige, kønsløse ord. Så brug sanseord til at peppe din tekst op.

Og skal du have spandevis af eksempler på den slags billedsprog, så hop over til Tinas tæskefede artikel om de 5 typer billedsprog og pump dine skrivemuskler.

#6 Husk formatering

Det her handler ikke så meget om, hvad du skriver, som om hvordan du præsenterer det.

Dit opslag skal være nemt at overskue. Det gør det ganske enkelt mere sandsynligt, at din kandidat læser og forstår dit opslag, hvis du har gjort det nemt for hende.

Se fx Marks artikel her om, hvordan white space kan øge forståelsen af tekst med 20 %.

Lav mange og korte afsnit
Sigt efter maks. tre linjer i hvert afsnit. Så skal der være luft (og en mental pause). Husk, at Enter-tasten er din bedste ven.

Brug mange underoverskrifter
Underoverskrifter gør det nemt for din læser at skimme dit opslag. Og kan din læser ikke nemt skimme din tekst, stiger risikoen for, at hun klikker væk. Hjernen er doven. Du skal gøre dens arbejde let for den.

Brug punktopstillinger
Punktopstillinger er lette at skimme og overskue. Brug dem flittigt – men hele dit opslag skal ikke være en punktopstilling, vel? Alt med måde.

Leg med formateringen
Ja, den er svær, den her, det indrømmer jeg gerne. Men prøv om du kan bruge hele formateringspaletten: Tankestreger, parenteser, tøveprikker, fed, kursiv, versaler. Det skaber visuelt blikfang og variation – og det holder din læsers øjne klistret til teksten.

Og lad os så tage fat på stillingsopslagets Darth Vader:

Flosklerne.

Sådan vrider du armen rundt på flosklerne

Det er nemt at falde i floskelfælden. Vi gør det alle.

Men du må gerne sigte højere end laveste fællesnævner. Især hvis du vil tiltrække kickass kandidater.

Et af problemerne ved floskler er, at de ofte er abstrakte.

Du kan ikke se ‘selvstændig’ eller ‘fleksibel’ for dig.

De giver ingen billeder på nethinden. Uanset hvor engageret og samarbejdsvillig du så er.

Og det er et problem, for det gør din tekst dræbende kedelig at læse. Hvis du gerne vil vække din læsers slumrende hjerne, er du nødt til at peppe dit sprog lidt op. Du er nødt til at skrive billeder ind på din læsers nethinde.

Det er svært, I know. Og det kræver træning. Men du bliver ikke god til det, hvis du ikke øver dig.

Her er tre spørgsmål, du kan stille dig selv, når du står med en fesen floskel, som skal forbedres:

#1 Hvordan ser det ud ?
Det, som din floskel beskriver: Hvordan ser det ud? Kan du beskrive det – rent fysisk? Helt konkret: Hvordan ser det ud, når din kandidat fx har ‘mange bolde i luften’?

#2 Hvilken fysisk forandring skaber det?
Kig på din floskel og se, hvilken fysisk forandring det skaber. Når din kandidat er ‘løsningsorienteret’, hvordan kan du så se det? Og hvordan ser det fysisk anderledes ud, end når kandidaten ikke er løsningsorienteret?

#3 Kan jeg male et billede for læseren
Det, du prøver at beskrive med din floskel: Hvordan ville det se ud, hvis det var et billede? Altså rent visuelt. Prøv nu at beskrive dét billede med ord.

Det her handler om, at du skal være konkret i stedet for at kaste om dig med abstrakte formuleringer.

Og ja, jeg er med på at de tre spørgsmål er variationer af samme tema. Hvis du allerede har fanget det, bliver det nemt for dig at erstatte flosklerne med noget bedre.

Lad os nu prøve at tage fat i kraven på nogle af de mest almindelige floskler fra jobopslagets verden – i hvert fald nogle af dem, som jeg oftest er stødt på.

Floskel nr. 1:
“Du skal have mange bolde i luften.”

Kunne blive til:
“Du skal forvente, at du oplærer en flok nyansatte om morgenen, drøner over i Excel for at holde styr på budgettet inden frokost og deltager i et møde i én af dine arbejdsgrupper om eftermiddagen. Kort sagt: Du får en varieret dag og mange forskellige hatte på.”

At have mange bolde i luften siger ikke så meget. Men i eksemplet får du en bedre fornemmelse af, hvad det er for opgaver, du får, og hvordan din arbejdsdag kommer til at se ud.

Floskel nr. 2:
“Vi har en uformel omgangstone med højt til loftet.”

Kunne blive til:
“Vi klasker os dagligt på lårene af grin over vores forskelligheder og de fejl, vi selvfølgelig alle begår, og vi glæder os til at grine sammen med dig.”

Hvad vil det sige, at der er højt til loftet? Dit bud er lige så godt som mit. Og det er problemet. Det er ukonkret, og derfor må læseren selv tolke betydningen. Er det så ikke bedre, at vise læseren, hvordan ‘højt til loftet’ ser ud i dagligdagen?

Floskel nr. 3:
“Du er fleksibel og engageret.”

Kunne blive til:
“Du smiler, når du må smide dine planer for arbejdsdagen ud til højre, fordi et eller andet brænder på, og dine kollegaer har brug for din hjælp.”

Du ville aldrig skrive, at en kandidat ikke skal være fleksibel. I stedet for at bruge et meningsløst og fortærsket ord, så beskriv, hvordan ‘fleksibel’ ser ud i arbejdsdagen.

Floskel nr. 4:
“Du er løsningsorienteret og selvstændig.”

Kunne blive til:
“Du smøger ærmerne op, sætter luppen for øjet og finder en løsning på problemet. Og så sidder du ikke med foldede hænder og venter på, chefen fortæller dig, hvad du skal kaste dig over.”

Endnu et par klicheer: Løsningsorienteret og selvstændig. Ja, selvfølgelig. Hvem vil ikke have det? Prøv i stedet at forbedre din tekst ved at vise en handling, som klicheen dækker over.

Next step

Nu er du klar til at skrive verdens bedste stillingsopslag.

Hvis du sidder i den anden ende og skal skrive en smækkerlækker ansøgning, der får dig igennem til samtalen, så læs Tinas artikel om den gode ansøgning her. 

Og skal du gøre dit CV uimodståeligt, har Tina også din ryg – læs artiklen her.