Sådan skriver du fængslende tekster med teknik fra modebranchen

Du kender godt stemmen:

“Ej, det er drønkedeligt, det jeg skriver!”

Den sidder et sted i baghovedet og udspyder sin kulsorte negativitet, mens du skriver din tekst.

Og den er der ofte.

Hos nogle er det en konstant stemme i baghovedet: “Det er ubrugeligt, det her.”

Hos andre er det mere en fornemmelse. En svag følelse af uro i kroppen når du kigger ned over din tekst. En nagende tvivl om, hvorvidt det, du har skrevet, overhovedet er godt. Om der er nogen, der gider læse det.

Vi kender den vist alle sammen.

Den her artikel handler ikke om at lukke munden på den indre kritiker (jeg kalder ham hr. Blomme. Hvad hedder din?) – det kan du bl.a. læse om, hvordan du gør, i artiklen om den effektive skriveproces her.

Nej, i den her artikel får du en metode til at arbejde strategisk med at gøre din tekst mere interessant at læse.

Med andre ord: Hvordan du tilføjer de små sproglige perler, som holder din læser fanget på kanten af sædet.

Du skal lære at bruge CPTS-reglen.

CPTS står for: Colour, Pattern, Texture og Shine.

Hvis du går op i mode, har du måske hørt om CPTS før. Det stammer nemlig fra modeverdenens guruer, der bruger reglen til at sikre, at et outfit er superlækkert på alle parametre.

• Har du husket farve?
• Er der et mønster?
• Bruger du tekstur som et element?
• Er der noget, der skinner?

Eller, well, sådan tror jeg, de siger. Du har nok regnet ud, at jeg ved nul skid’er om mode.

Det handler om at aktivere sanserne – uanset om vi snakker tøj eller tekst.

Og det er der en god grund til:

Derfor skal du aktivere sanserne

At skrive til sanserne er en effektiv måde at holde læserens slumrende hjerne engageret på.

Forskning viser, at når vi fx læser et ord, der henviser til vores følesans, så er der aktivitet i det center i hjernen, hvor vores følesans sidder. Et center, hvor der ellers ikke er aktivitet, når vi læser. Altså kan vi ved at skrive til sanserne aktivere flere områder i hjernen.

Når du skriver til sanserne, gør du også din tekst mere levende, sprudlende, spændende og overraskende – og det er med til at holde læseren engageret.

Referencer til sanserne er små dopamin-godbidder i din tekst, som holder læseren vågen. (Hjernen giver os dopamin, når vi bliver overrasket – fx over en drøngod og uventet formulering, som maler byen rød inde bag pandelapperne.)

Og hvis ikke din læser får små godbidder i teksten, stiger risikoen for, at hun kommer i tanke om den der mail i indbakken, hun skal have svaret på, eller deadlinen på det spørgeskema, hun skal have sendt inden kl. 15, eller hvorfor ham den pæne ikke har skrevet tilbage.

Kort sagt: Hun mister interessen. Puf! Hendes opmærksomhed retter sig mod noget andet, og så har du lige mistet en læser – og en potentiel kunde.

Når du giver din tekst en fysisk dimension ved at inddrage sanserne, holder du din læsers hjerne engageret i teksten. Derfor skal du bruge CPTS-reglen.

CPTS-reglen

CPTS-reglen handler som nævnt om at bruge de fire elementer: Colour, Pattern, Texture og Shine.

Vi tager dem ét ad gangen.

Colour

Brug farver i din tekst for at give dine ikke-visuelle ord en visuel kvalitet.

Måske kan du skrive, at ‘håbet var lysegrønt’, i stedet for at ‘der var håb forude’.

Måske så han rødt i stedet for at blive rasende.

Måske var han blåøjet i stedet for naiv.

Hvis dit indhold er gråt og kedeligt, ser det sort ud med at skabe et dopamin-induceret festfyrværkeri for din læsers indre lærred. Brug farver til at peppe det lidt op.

Bemærk, at jeg ikke siger, det er let at bruge farve i din tekst. Det er det ikke.

Men med øvelse og bevidsthed om, at det er et redskab, du kan bruge, kan du lære det – også selv om du er helt grøn på området.

Pattern

Din tekst skal være visuelt indbydende. Den skal være let at overskue og læse. Der skal være et mønster i teksten, som pleaser din læsers hjerne.

Det kan du fx skabe ved at variere din sætningslængde:

Skriv to korte sætninger og så en lang sætning. Så to korte sætninger igen og en lang sætning.

Og helt lavpraktisk (for såen er jeg):

Træd et skridt tilbage fra din skærm, og kig på teksten. Er alle afsnittene cirka samme længde? Eller er der et mønster – kort, kort, lang – som giver teksten en visuel kvalitet?

Skriv, så du laver et mønster med dine ord. Eller sørg som minimum for at variere længden på dine sætninger. Du kan måske bruge vores lille online værktøj her til at analysere rytmen i din tekst.

Og inden du afbryder med et vantro ‘skal jeg nu også tænke på DET, mens jeg skriver!?’, må jeg hellere indskyde, at det her først kommer i spil, når du redigerer din tekst. Til at begynde med. Når du så rocker rytmen som en anden Provost, kan du sikkert eksperimentere med mønsteret allerede i første udkast.

Texture

Leg med teksturen i din tekst. Sørg for, at der er visuel afveksling, når læseren skimmer ned over din tekst.

Her er et par bud på elementer, du kan bruge til at give din tekst tekstur:

• Tegnsætning, tal og symboler
• Fed, kursiv og versaler
• Tankestreger, parenteser og tøveprikker
• Punktopstillinger.

Hvis din tekst ser ens ud hele vejen ned igennem den, kan din læser opleve det som kedeligt. Det handler igen om at give læseren små dopamin-godbidder, som holder på hendes opmærksomhed.

Jeg kalder dem nogle gange kroge. Du skal sørge for, at der er små visuelle kroge, som kan fange din læsers opmærksomhed og liiige få hende til at læse én sætning mere – og så én mere.

Og ved du hvad?

Nogle gange må du gerne gøre noget, som ikke er grammatisk korrekt …

Som måske er lidt mærkeligt …

Som stikker lidt ud …

…

For det er det, din læser husker.

Kan du skabe en visuel krog, så FUCK !#¤=&% retskrivningsordbogen. *

* Altså med mindre du skriver en afhandling eller arbejder for Dansk Sprognævn. Så må du nok hellere følge “reglerne”. Indtil de ændrer sig.

Shine

Du skal få din tekst til at glimte som guld i gemmerne.

Det kan du gøre ved at bruge lydord, rim og rytme.

Shine handler grundlæggende om at lege med ordene og rytmen i dit sprog. Det handler om at give læseren en fed oplevelse, så dine ord glider let og ubesværet ned. Så hun sluger dine budskaber råt og usødet.

Det har Mark skrevet meget mere om i artiklen om at finde musikken i din tekst her.

Og så vil jeg lige nævne, at rim og rytme påvirker, hvor tilbøjelige vi er til at tro på, at et givent udsagn er sandt.

Forskning viser nemlig, at vi tror mere på et udsagn, hvis det rimer. (Nu håber jeg ikke, du besvimer …)

Det er sgu nok derfor marketingfolk i årevis har brugt rim i deres tekster, slogans og taglines.

Fænomenet, der er på spil her, hedder processing fluency. Det er et begreb fra psykologien, som handler om, hvor let noget er at forstå. Hele humlen er, at jo lettere noget er at forstå, jo mere tilbøjelige er vi til at tro på, at det også er sandt. Det kan du læse mere om i artiklen her.

Rim er altså én af flere måder, du kan påvirke, hvor lette dine ord er at forstå.

Men tilbage til Shine. Det her er vist et af de råd, hvor det er svært at være lavpraktisk. Jeg kan ikke sige dig, hvordan du skal gøre. Men én ting ved jeg: Du skal øve dig.

Du bliver ikke god til at skabe musik med ord uden at øve dig – ligesom du ikke lærer at strikke ved at læse en bog om det. Du skal have fingrene i garnet selv.

Brug CPTS i praksis

I praksis anbefaler jeg, at du gør det til en fast rutine i din redigeringsfase at løbe igennem CPTS-reglen. Og tag dem én ad gangen. Først farve, så mønster, osv.

Og vil du ikke love mig én ting?

Når du bruger CPTS-reglen, så gør det på den platform, hvor din tekst skal leve. Det er rimelig ærgerligt, at din tekst til et nyhedsbrev spiller maks i Word, hvis den ligner bræk, når den er sat op i dit e-mailsystem.

Nu er det din tur. Kender du begreber fra andre brancher (måske endda fra modebranchen), som vi kan bruge til at skrive fængslende tekster? Del dem med os i kommentarfeltet herunder!