Så skete det igen …
En læser gav op og klikkede sig væk.
For teksten var for indforstået. Den var for abstrakt. Var for proppet med fagtermer.
🙈
Det er en fælde, vi alle kan falde i.
At komme til at skrive – ja – volapyk, fordi vi kender vores produkter og emner så pokkers godt.
Men heldigvis er der en nem måde at komme det sproglige ukrudt til livs.
Hils på dit nye skriveredskab:
Abstraktionsstigen.
I sig selv et ord, man kan blive lidt forskrækket af.
Men kun et par minutter endnu.
For her får du en introduktion til stigen, som hjælper dig med at fastholde læserne, fordi den får dig til at skrive mere konkret. Altså at skrive, så dine læsere forstår dig og derfor bli’r hængende lidt længere. Den gør dine ord til små sugekopper.
Og nåe ja, det kommer også til at handle om både halvtygget Jenka-tyggegummi og en 1:1-idolplakat med Peter Mygind – glæd dig😉
Kom, du skal i gang med at bruge de her 3 teknikker:
3 teknikker (+ en intro) til at fire sig ned fra det sproglige elfenbenstårn:
Hvad er abstraktionsstigen?
Abstraktionsstigen er et skriveværktøj, der hjælper dig med at skrive, så din læser forstår dig – fordi den gør dig opmærksom på, at der er forskellige abstraktionsniveauer i sproget:
- Det høje abstraktionsniveau, hvor du bruger abstrakte begreber. Her er du øverst på stigen.
- Det lave abstraktionsniveau, hvor du skriver meget konkret. Her er du nederst på stigen.
- Niveauet midt imellem det abstrakte og konkrete sprog. Her er du midt på stigen.
Abstraktionsstigen har efterhånden en del år på bagen. Den er helt tilbage fra 1939, hvor den første gang blev præsenteret af sin ophavsmand – den amerikanske semantiker S.I. Hayakawa. Og det var i bogen Language in Action.
Eksempel på abstraktionsstigen i brug (kapitalgodet Maren)
Her er et eksempel på abstraktionsstigen. Vi starter øverst på stigen med det abstrakte og bevæger os ned og bliver mere og mere konkrete:
Kapitalgode
Produktionsmiddel
Besætning
Dyr
Kvæg
Sortbroget malkeko
Ko 114
Maren
Lad os kigge på lidt flere eksempler – og gå mere i dybden med abstraktionsniveauerne på stigen:
Toppen af stigen (her zoomer du ud)
I toppen af den sproglige abstraktionsstige finder du ord som
- kapitalgode (jep, vi genbruger lige ordet)
- facilitetsudvikling
- værnemiddel.
Det er ord, der er meget overordnede og generelle. Ord, som det ofte kræver specialviden at forstå – fordi abstraktionsniveauet er højt. Det er specialistviden. Du zoomer med andre ord ud her – zoomer væk fra detaljerne.
Ordene i toppen af stigen appellerer til intellektet – du kan hverken se dem for dig, mærke dem, smage dem, høre eller lugte dem. De er altså ikke sanseord.
Det er i toppen af stigen, vi finder den klassiske kommunikationsfejl:
Indforståede tekster, der ikke giver mening (for særligt mange).
Og så er din læser den, der tager sig til hovedet med klør fem og suser væk.
Men!
Nu er det jo ikke sådan, at du slet ikke må bo på de øverste trin.
Det rigtig gode ved dem er, at det er her, du kan perspektivere og generalisere – bl.a. tale om tendenser i samfundet eller inden for dit fag.
For eksempel, at det er en tendens, at rigtig mange skribenter slår lejr på de øverste trin.
Skriv dig de her ord bag øret:
”Gode skribenter bevæger sig op og ned ad en sproglig abstraktionsstige.”
De står på side 119 i bogen Skriveredskaber af Roy Peter Clark. Og den er sådan cirka vores (altså os skribenter) svar på Abby Road-albummet af The Beatles. Eller Nevermind af Nirvana.
Den er en sværvægter. Så der er god grund til at hæfte sig ved ordene.
Start din content marketing-motor op i dag
Skriv dig direkte ind i kundernes hjerter med værdiskabende indhold, der både styrker din autoritet og knytter bånd mellem dig og dine kunder. Dyk ned i vores tema om content marketing her.
Midt på stigen
Og så er der midten af stigen.
Her skriver du hverken meget abstrakt eller meget konkret.
Hvor det meget abstrakte sprog kan gi’ din læser hovedpine, så kan teksten midt på stigen lulle din læser i søvn. Så her skal du (også) passe på med at parkere din tekst.
En tekstgenre, som desværre har lagt sig godt til rette på trinene i midten, er jobopslag. Her vrimler det med floskler a la disse, som godt kunne bruge en overtørring med en støvklud:
”Du er god til at samarbejde på alle niveauer.”
“Du har overblik og er god til at prioritere.”
(Se mange flere eksempler på Kommunikationsforums matrikel med jobopslag.)
I stedet kunne man skrive sådan her og springe nogle trin ned ad stigen:
”Du snakker lige godt med direktøren og pedellen.”
“Dit falkeblik holder styr på opgaverne, og du har en skarp næse for, hvilken opgave du skal snuppe først.”
Eksemplerne er venligst udlånt fra Heines skriv om, hvordan ud rent faktisk strikker et jobopslag sammen, der lever og har det godt.
Se flere eksempler i Heines guide lige her.
Nederst på stigen (her zoomer du ind)
I bunden af stigen finder du de helt konkrete ord som
- malkekoen Maren (som højere oppe på stigen er et kapitalgode)
- den nye fodboldbane (som højere oppe er en facilitet udviklet af kommunen)
- stofmasken fra webshoppen (som højere oppe er et styks værnemiddel).
Du kan se koen, fodboldbanen og masken for dig. Og du kan mærke stoffet over næsen, munden og kinderne, hvis du lige forestiller dig, du tager masken på.
Ordene her appellerer til sanserne. Her zoomer du ind og bliver detaljeret – og det ka’ din læser li’.
Og du kan zoome meget mere ind end i eksemplerne her. Det kigger vi nærmere på til slut her i artiklen.
Sådan kommer du ned ad stigens trin og får flere læsere (med de 3 nemme teknikker)
#1 Brug eksempler i din tekst
”Eksempler bringer det fjerne tæt på.”
Ordene er hentet fra bogen Skriv lettere end du tror af journalist Maria Larsen. Og de er fra hendes kapitel om Abstraktionsstigen.
Som den superligaskribent Maria er, giver hun selvfølgelig eksempler på, hvordan du kan arbejde med – ja – eksempler for at kunne slippe det krampagtige greb om stigens kolde metalarme højt deroppe, hvor vinden gnaver i ørerne.
Lad os kigge nærmere på 2 af de eksempler, hun bruger.
Eksempel 1
Hvordan får man skrevet noget vedkommende om snubleulykker, hvis man er Arbejdstilsynet? Begrebet er jo lidt fjernt og abstrakt.
I en pressemeddelelse starter de helt nede på stigen med 3 eksempler (❤) – og først derefter bevæger de sig op:
”Rod på gulvet, spildt kaffe eller løb på trappen. Det er ofte banale hverdagsting, som får de ansatte til at snuble. Men konsekvensen er alvorlig. Snubleulykkerne ender ofte med mere end tre ugers fravær og varige men.”
Det er hverdagen på kontoret, de indleder med. Du genkender den. Og med et Harry Potter-trylleslag er teksten vedkommende og relevant.
Den er et godt eksempel på, hvordan du kan komme ned ad abstraktionsstigen ved at zoome ind på noget helt konkret – her i form af 3 situationer, du kan se for dig (ooog har erfaring med).
Eksempel 2
Og prøv så lige at kaste øjnene på det her eksempel – også fra Maria Larsens bog:
En it-specialist fortæller lidt om, hvad han brænder for:
”… realisering af digitale forretningsstrategier og customer experience-løsninger”.
Hmm.
Hvad mon der ligger i det? Det er da pænt abstrakt.
Med et eksempel formuleret i et konkret sprog, forstå vi pludselig, hvad det er, han står op om morgenen for:
For han kan godt li’ at ”sammensætte en workshop, der fordobler kundens omsætning”.
Og lige et eksempel mere
Nu skal vi et smut forbi et ord, jeg selv var ved at snuble over, da det lige pludselig dukkede op alle steder (nyhedssider, radio, tv):
Udvalgsvarebutikker …
Skulle du også læse udvalgsvarebutikker to gange? For stod der ikke udsalgsvare …?
Nej.
Der stod ud-valgs-vare.
Udvalgsvarebutikkerne kunne åbne igen den 1. marts.
Jeg studsede over, at medierne bare sådan gengav det indforståede og for pokker da abstrakte ord. Ja, ja – de gav efterfølgende eksempler på, hvad det var for nogle butikker.
Men hvorfor skrev de ikke bare, at tøjbutikker, boghandlere, møbelforretninger og andre såkaldte udvalgsvarebutikker snart kunne åbne igen? Altså gav eksemplerne først?
En boganbefaling (mon ikke du har gættet hvilken?😉)
Her et lille kig ind i mit Tekstr_-kontor – med både Skriv lettere end du tror-bogen, malkekoen Maren* og naturligvis en kop kaffe.
Og ja, det er Skriv lettere-bogen af journalist Maria Larsen, jeg gerne vil anbefale. For den er ret så meget det danske svar på monsterklassikeren Skriveredskaber af Roy Peter Clark.
Skriv lettere end du tror giver nemlig på samme måde som Clarks bog herligt konkrete tips til, hvordan du kan skrive bedre tekster – bl.a. ved at vinkle og justere både verber, tillægsord og navneord.
So if you like Clark, try Larsen.
*Hun er jo sød og fin og svøbt i en blomsterkrans, du næsten kan dufte. Men teksten på kartonen, host.
Her får du lige overskriften på siden, der skal tegne og fortælle om biodynamik (som jeg ikke vidste, hvad var, da åbnede mælken i går):
“Biodynamisk mælkeproduktion fra landbrug med større helhedssyn”
#kaffenlidtgaltihalsen😅
#2 Brug sammenligninger
Du kan også gøre din tekst mere konkret ved at bruge sammenligninger.
Lad os snuppe et eksempel med det samme (også fra bogen Skriv lettere end du tror #fangirlja):
Hvis et arkitektfirma siger, de er specialiserede i ’særliggørelsen af det almindelige’, hvad ser du så for dig?
Ikke noget konkret, vel?
Tænker du ikke nærmere ”gu’ ve’, hvad de er specialiserede i?”.
Men hvis de nu beskriver et af deres projekter sådan her:
”Et pigetoilet på en gammel skole, der er lavet med spejle, farver og mønstre, midt i en helt almindelig skolegård. Som at åbne døren til Aladdins hule på en torsdag.
Boom.
Du er du ikke et sekund i tvivl om, hvad ’særliggørelsen af det almindelige’ betyder.
Sådan flikker du en god sammenligning sammen
Når du bruger en sammenligning i din tekst, bruger du billedsprog:
Du gør det abstrakte konkret ved hjælp af et billede. Og på den måde kravler du ned ad stigen.
Når du selv skal i gang med at lave sammenligninger, skal du have fat i et ordene fra listen her:
- som
- lige så … som
- som om
- ligesom
- minder om
- ligner.
I eksemplet med Aladdin står sammenligningsordet her:
”Som at åbne døren til Aladdins hule på en torsdag.”
Og lad os hive et par eksempler mere frem til inspiration:
Hvis du vil sige noget om, at det kan været svært at fastholde din læsers opmærksomhed, kan du gøre som Mark her fra Tekstr_ i artiklen om white space (jeg har markeret sammenligningsordene):
”… din gennemsnitlige læser er lige så fokuseret som en hundehvalp på speed …”
Så er man ikke i tvivl om, at det er svært.
Du kan også gøre som Heine i artiklen om sanseord:
I stedet for at skrive ”vi har en kraftig løsning”, kan du taste sådan her:
“Vores løsning har bøffer som Hulk.”
Flere eksempler på sammenligninger?
#3 Brug specifikke navneord
Hvor specifikke er de navneord, du bruger i dine tekster?
Navneordene er dem, der betegner bl.a. genstande, personer og abstraktioner. For eksempel bord, mand og sikringsenhed.
Men et bord er jo ikke bare et bord.
Er det et kakkelbord, skrivebord eller et egetræsbord?
Jeg hiver lige Skriv lettere frem en sidste gang, for der står:
”Præcise navneord skaber også billeder og taler til læserens sanser”.
Derfor kan det godt betale sig at nørde løs, så du kan forkæle dine læsere.
Se bare her, hvordan du kan gøre:
Et halvtygget Jenka-tyggegummi og en 1:1-idolplakat med Peter Mygind …
Her den anden dag så jeg en formulering på Instagram fra @herligesvend (den røg direkte i min swipefile), som bruger specifikke navneord til at sige, at noget er solgt billigt:
”… den solgte vi jo for et snørrebånd og et halvtygget Jenka-tyggegummi.”
Snørrebånd.
Jenka-tyggegummi.
Specifikt.
Og lad os nuppe en mere fra min swipefile – også set på Instagram.
Her er det navneord fra @skriverkarl:
”Skriveblokering? Glem husråd, krystalhealing og amuletter af hærdet tyggegummi og forstenet helleflyndespyt. Bliv ved med at skrive. Det hjælper! Arbejd dig igennem krisen, der er lys for enden af tunnelen! (Med mindre du er ansat i skattevæsnet … Oh boy …)”
Husråd.
Krystalhealing.
Amuletter af hærdet tyggegummi og forstenet helleflyndespyt.
Specifikke ord – som også her, hvor han skriver:
”Hvad der mangler på væggen i din hule ved siden af din indrammede FC Helsingør-trøje, din 1:1-idolplakat af Peter Mygind og geviret fra det Legende børn-skilt, du engang nedlagde solo med de bare næver i en brandert? Hvad med denne her i plakatstørrelse?”
FC Helsingør-trøje.
1:1-idolplakat med Peter Mygind.
Geviret fra et Legende børn-skilt.
Bare lige for at vise dig, hvor specifik du gerne må blive.
For det gør teksten levende, fordi den bliver sanselig.
Så gå navneordene igennem i din tekst – kan de blive endnu mere konkrete? Og kan du måske snige lidt gak og gøgl ind, så du zoomer helt ind og gør din tekst fuld af detaljer, som dine læsere kan se for sig. Det gør din tekst sjovere at læse.
Så kig forbi Theas swipefile (ja, hun har simpelthen delt sin fil her på siden! #kæmpegave), og find masser af eksempler på meget specifikke navneord.
Din tjekliste
Tjek, om skrivefingrene er kravlet ned ad abstraktionsstigen ved at spørge:
- Har jeg husket at bruge eksempler?
- Har jeg husket at bruge sammenligninger?
- Har jeg husket at bruge specifikke navneord?
For din tekst er jo lidt et kærestebrev til din læser. Du vil gerne have, at krydset bliver sat her:
“JA! Den tekst vil jeg gerne hænge ud med”.
Og det kræver, at du kommer ned og får plantet dit tastatur i græstotterne ved stigens fusser. Altså at du skriver konkret ved hjælp af de 3 teknikker.
Del dine indspark