Skriv logbog og få flere gode skrivedage

Skriver du tekster, så kender du måske den her dans:

Dag 1: Oh yeah! Ordene vælter bare ud. Jeg er skrive-guden.

Dag 2: Ok. At åbne dokumentet er vel også en succes.

Dag 3: That’s it … Der er ikke flere ord i mig. Jeg er færdig.

Dag 4: Holy Maccaroni. Hård dag. Men der blev virkelig revet et par fine sætninger ud af tastaturet i dag.

Dag 5: … suk …

Der er gode dage. Der er dårlige dage. Og så er der alt muligt ind imellem.

Logbogen hjælper dig med at sætte dine udfordringer i perspektiv. Så du kan lære, udforske og give slip på dem. Så de ikke klæber sig fast i panden på dig som et klistermærke, hvor der står Dårlig skribent.

Problemet er, at de dårlige skrivedage ofte sætter sig lidt mere fast.

Men hvad med de gode dage?

Hvorfor gik det godt?

Undersøger du den del af din skriveproces?

Holder du fast i de gode oplevelser?

Det er mere end 10 år siden, jeg åbnede første side i min logbog og begyndte at reflektere over min skriveproces. Og i dag får du min opfordring til at prøve det af selv.

Logbogen hjælper med at holde fast i de gode skrivedage. Og slippe frustrationerne fra de dårlige. Så det bliver lidt lettere for dig at ramme dit flow.

Men først … hvad pokker er en logbog?

Hvad er en logbog?

Dengang oldefar var pirat lå logbogen altid ved kaptajnens side. Her blev detaljer fra sejladsen noteret. Detaljer som vejrforhold, position og kurs.

Og det er lidt på samme måde, jeg i dag bruger min logbog:

En daglig log, der fokuserer på mine arbejdsopgaver. Hvor jeg reflekterer og noterer min status for dagen. Jeg har bare tastatur og kaffekop, i stedet for en skonnert og skør hat.

3 ting, du kan skrive om i din logbog

Du kan godt gribe fjerpennen og skrive, hvad der falder dig ind. Men mange oplever enten, at rammen er for fri, så de ikke kan finde på noget at skrive. Eller at det virker meningsløst, fordi der ikke er noget mål med at skrive i logbogen.

Og selvom jeg har skrevet logbog i +10 år, så rammer jeg stadig dage, hvor jeg har brug for en fast ramme og et lille skub for at komme i gang.

Derfor får du 3 skrive-idéer, der gør det lidt lettere for dig:

1. Reflekter over din dag
2. Skriv et brev (uden at sende det)
3. Skriv lister

1. Reflekter over din dag

Den første teknik er den dagbogs-inspirerede formel:

Det er næsten altid her, jeg starter selv. Som et rum til at reflektere over en speciel udfordring, jeg oplever lige nu. Eller parkere forskellige oplevelser.

Det får tankerne til at bundfælde sig.

Her er et uddrag fra en periode, hvor jeg for første gang kastede mig over at skrive en bog som ghostwriter:

“Det er endnu en dag som spøgelsesskribent. Endnu en dag med en maske på. Endnu en dag, hvor jeg forlader mit eget sprog, som jeg elsker og er vant til for at trække i konsulent-skjorte og beskrive verden gennem et andet menneskes øjne. Jeg bliver bedre til at ramme tonen. Og holde den. Men det kommer ikke naturligt. Min frie skrivning i kladderne er for vild. Og det giver mig følelsen af at jeg parkerer et evigt voksende redigeringsarbejde ude i fremtiden. Hver linje jeg ryster ud af ærmet i min egen stil skal en dag oversættes og redigeres, så det kan udgives som en anden. Jeg orker ikke at redigere det frem, når jeg bare skriver kladder. Jeg kan ikke slippe mig selv nok til at skrive som en anden. Og sådan får redigeringsbunken bare lov til at vokse som vasketøjet med en nyfødt i huset.”

Teksten fortsætter. Længe. Frustrationer, der flyder ud. Og giver plads til refleksioner over, hvordan jeg kan gribe opgaven an på en måde, så kunden får en god bog. Og jeg ikke skal lide alt for meget for at tjene lidt skejser.

Det hjalp mig både med at parkere mine frustrationer et andet sted end lige midt i den tekst, jeg blev betalt for at skrive. Og det hjalp mig med finde ind til, hvorfor opgaven var frustrerende (at jeg skulle forlade min egen tone og stemme i længere tid end normalt).

Den slags refleksioner er min logbog proppet med. Ikke fordi jeg skal dvæle ved dem. Men fordi de bor fint der. Og fylder lidt mindre i mit hoved, når de først er kommet ned på papir.

2. Skriv et brev (uden at sende det)

Et sjovt format, jeg hiver frem i ny og næ, er at skrive et brev.

Skriv et brev til nogen, der har berørt dig – eller til nogen, du har brug for at fortælle noget vigtigt.

Jeg har eksempelvis brugt det i en periode, hvor jeg skulle skrive en stribe af artikler til en hjemmeside om ledelse. Her brugte jeg brevformen som en måde at prøve at skrive mig ind i hovederne på min læser. Det virker lidt kunstigt (fordi det er 100 % kunstigt), men det var en ret sjov øvelse at sætte sig ned og tænke: ‘Ok, hvis medarbejder-x har været på teambuildingdag og skriver hjem til sin partner med en refleksion over dagen, hvordan lyder det så?’

Eller du kan skrive et brev med et formål. Eksempelvis for at sige tak. Det har jeg været med til at skrive en guide til i kampagnen Taknemli’.

Brevformen giver dig en struktur at skrive ud fra. Der er nogle naturlige fraser, der får dig i gang, og det gør det hele lidt lettere.

3. Skriv lister

Den her logbogs-metode fik jeg af Bo Skjoldborg. Han er børnebogsforfatter, skrivecoach og 100 % rar fyr.

Listerne er gode, fordi du hurtigt kan samle mange input i et enkelt format.

Du kan bruge det til at få opgaverne ud af hovedet og ned på papiret som en to-do liste. Så du får overblikket tilbage i din arbejdsdag.

Det kan være en brainstorm-liste med ting, du mangler i dit skriveprojekt. Så du kan starte på en plan, der får projektet i mål.

Det kan være en liste med forhindringer, du støder på i din skriveproces. Så du kan arbejde på at fjerne dem.

Det kan være en liste med alt det, der kickstarter din følelse af at arbejde i flow. Så du kan arbejde på flere gode dage.

Det kan være en liste med store begivenheder i dit liv. Så du bliver klogere på dig selv.

Lister kan gøre selv meget uoverskuelige processer lidt enklere. Og nogle dage, så er det virkelig en god måde at starte logbogen på.

Husk: Skriv frit og ærligt

Din logbog er et frirum.

Det handler mere om at få tanker, følelser og oplevelser fældet ned, end det handler om at gøre teksten læseværdig, korrekt eller spændende.

Og logbogen er kun for dig selv. Derfor bliver det tit også lettere at slippe frygten for at skrive. Og skrive frit. Og åbent. Og ærligt.

Du kan dele små uddrag af din logbog med andre. Men det er en forudsætning for at fremme den frie og ærlige skriveproces, at du som udgangspunkt holder teksten for dig selv.

Så snart du skriver, fordi andre skal læse med, så begynder du også automatisk at sortere og filtrere dine tanker og handlinger. Så det fremstår liiiiidt mere elegant. Så det taler liiiidt mere til en bestemt læser. 

I logbogen giver du los.

Det er et frirum, hvor din tekst ikke skal noget. Den skal ikke imponere andre skribenter med finurlige ordspil. Den skal ikke score en topkarakter til eksamen. Den skal ikke overbevise en gruppe af politikere om at træffe den rette beslutning. Den skal ikke sælge for 80.000 kroner i en e-mail.

Den skal kun være der.

Hold fast i de gode dage

Hænger du dig ofte i de dårlige dage?

Bare rolig. Det er ikke kun dig, der er en sortseer. Det er vi fæles om. Menneskehjernen er indrettet til at holde øje med det negative – fordi det kan være farligt. Fænomenet hedder Negativity bias – og det lever i os alle.

Det negative trækker i os. Vi fokuserer automatisk på fejl, mangler og problemer.

Og vi overser det, der fungerer.

Her er logbogen din hjælp. For du kan gå tilbage i tid og se, hvordan det går. Når det hele er kommet på afstand. Så du kan holde fast i de gode skriveoplevelser.

For når ordene sidder fast og fingrene strejker, så fylder det meget for os. Men når det hele glider som en kniv gennem blødt smør, så glider det jo. Og vi bemærker det sjældent.

Der er ingen regler – kun en opfordring til at prøve det af

Find lige din tusch frem og slå en fed streg under det igen: Der er ingen regler. Du sætter dagsordenen. Og du gør bare, som det passer dig. Dagdrøm, reflektér, græd eller grin. Du kan skrive, hvad du vil, og det behøver ikke give mening. Nyd det.