Derfor skal du læse din tekst højt, når du redigerer

Redigering gør dårlige tekster gode. Og gode tekster fantastiske.

Shannon Hale siger det sådan her:

“I’m writing a first draft and reminding myself that I’m simply shoveling sand into a box so that later I can build castles.”

Dit første udkast er bare sand skovlet op i en kasse. Sandslottet kommer senere.

Og selvom det er fedt at drømme sig til en tur på stranden, så føles redigeringsarbejdet ofte liiidt hårdere.

For redigering er svært.

Du har en tekst. Og nu skal du gøre den bedre. Det føles som at rive hjertet ud på en enhjørning. Den er allerede perfekt. Helstøbt. 

Ligesom din tekst. Den ER færdig. Du HAR skrevet ordene.

Hvorfor rode rundt i den igen?

Det skal du, fordi du bliver blind overfor din egen tekst. Du kender den så godt, at din hjerne automatisk begynder at korrigere for småfejl og dårligt flow. 

Men hvordan fanger du så de fejl?

Det gode råd er, at du skal læse din tekst højt. 

HØJT.

Ikke sådan noget: ‘Jeg hvisker lidt, imens jeg skriver’-højtlæsning.

Ordene skal helt ud af munden. Så du kan høre dem tydeligt.

Din hjerne snyder dig, når du redigerer din tekst

Det er svært at læse din egen tekst med kritiske øjne. Du kender den for godt. Du kender de enkelte ord, sætninger og afsnit. Og du har styr på det overordnede argument.

Og lige dér snyder din hjerne dig.

For din hjerne fokuserer på den samlede mening. Så når den kender din tekst for godt, så korrigerer den let for småfejl og manglende flow.

Stavefejls-forskeren Tom Stafford forklarer det sådan her:

“We don’t catch every detail, we’re not like computers og NSA databases … Rather, we take in sensory information and combine it with what we expect, and we extract meaning.”

(Det er et fedt interview. Du kan læse det hele hos Wired Magazine.)

Jeg gentager lige:

“… and we extract meaning.” Det er derfor, du har svært ved at fange dine egne stavefejl. Du forstår meningen med teksten alligevel.

Hjernen gør det for at spare på energien. Og det er smart, når du eksempelvis skal huske ruten til Casino Bar fredag aften. Du skal kun huske de overordnede linjer. Ikke hver eneste brosten på vejen.

Men når du redigerer din tekst, så har du brug for at hjernen fokuserer.

Der hjælper det at læse din tekst højt. For når du læser højt, lægger du mærke til alle ord i teksten.

Og du får samtidig flere sanser i spil. Det forklarer Peter Elbow meget elegant her:

“Multiple channels of perception give us a much richer and stronger experience of language. When we revise, we come at our words from the outside, but reading aloud takes that outside perspective and puts it inside us.”

Når du læser højt, så hører du din egen tekst. Det giver dig to helt nye superkræfter:

• Du fanger lettere fejl og mangler. Fordi du skal udtale alle ord.
• Du får bedre flow og rytme i teksten. Fordi du skal udtale alle sætninger.

Du får med andre ord din tekst lidt på afstand, når du lytter til den. Ordene på papiret bliver til lyde i rummet. Og på (næsten) magisk vis fremkalder hvert eneste hak i din oplæsning nu fejl og mangler i din tekst. Steder, du kan sætte ind og forbedre.

De her fejl fanger du typisk, når du læser højt

Når du skal udtale de enkelte ord, så kan du ikke længere bare skimme og springe tekstbidder over. Fejlene bliver synlige, fordi de blokerer din mulighed for at læse op.

Her er tre typiske ting, du fanger:

• Ufærdige pointer og tekstbidder. Når du først skriver i flow, så ryger der tit en halv sætning ind hist og pist. Det er en god ting, for så er du producerende og fri. Når du læser højt, så fanger du hullerne og er nødt til at forholde dig til dem.
• Huller i din argumentation. Når du læser din tekst højt, så bliver du lettere opmærksom på, hvordan den hænger sammen som helhed. Og siger den indre kritiker pludselig: ‘Det er da noget vås, du siger der’, så er det muligheden for at stoppe op og redigere din tekst skarpere.
• Dårlig rytme og tempo. Det er svært at skrive rytme og flow ind i din tekst. Til gengæld er det let at høre manglende flow og dårlig rytme. Det opdager du, når du læser din tekst højt.

Du kommer (nok) til at føle dig som en idiot

Den anden dag var jeg helt alene i et kæmpe badeland. Og selvom det lyder som en drøm, så blev det ret hurtigt som Palle alene i verden. Det er creepy at plaske rundt alene et sted, hvor der burde runge af menneskelatter. Det føles forkert.

Det er lidt samme følelse, når jeg sidder på kontoret – alene – og læser en tekst op. Med masser af lyd og indlevelse. Det larmer på en måde, der føles akavet. Også selvom ingen andre ved, at det foregår.

Synes du også, at det er akavet at læse højt for dig selv?

Her får du tre måder, jeg har løst det på:

1. Læs op for noget. Jeg bruger eksempelvis en af mine gamle LEGO-figurer, når jeg læser op på hjemmekontoret. Jeg fik inspirationen fra en, der talte højt med sin gule gummiand.
2. Læs op foran spejlet. Det hjælper at kunne kigge et menneske i øjnene, når du læser højt. Også selvom det bare er dig selv.
3. Læs op for et andet menneske. Hiv fat i en kollega eller god ven. Så har du en at læse højt for.

Okay. LEGO-figuren gør måske ikke situationen mindre bizar for andre mennesker. Men det hjælper mig at læse højt for den. For selvom det bare er en plastik-figur, så giver det noget at rette mine ord imod. Og det gør (mærkværdigt nok) situationen mindre akavet.