Aktive verber (med smæk på) puster liv i din tekst

John blev myrdet …

Versus:

Zombier myrdede John …

Kan du se forskellen? Begge sætninger er drabelige. Men det er som om, at der er lidt mere gang i sætning nummer to.

Og jeg kan lige så godt advare dig med det samme:

Bruger du passive sætninger som den første her, så er det ikke kun John det går udover. Din læser står af, før hun når slutningen af din tekst.

Sætning nummer to er lettere at forstå og mere levende end sætning nummer et.

Hvorfor?

Fordi den er aktiv.

Den aktive sætning og det aktive verbum (udsagnsord) er verdens enkleste skrivetip. Simpelthen.

Fordi de aktive sætninger sparer ord, skaber handling og fortæller os up-front, hvem der udfører handlingen. Det gør din tekst lettere at læse og mere fængende.

Er du klar? Første stop: Forskellen på aktive og passive sætninger.

Forskellen på aktive og passive sætninger

I en aktiv sætning er det grundleddet, der udfører handlingen:

Hvalen danser tango

I en passiv sætning er grundleddet genstand for handlingen:

Tangoen bliver danset

Kan du se forskellen?

Den passive sætning mangler noget. Den mangler en tydelig aktør. En der gør noget.

Hvalen er væk!

Okay. Vi kan godt snige en hval ind i den passive sætning. Så lyder den:

Tangoen bliver danset af hvalen.

Det gør bare hverken sætningen lettere at forstå eller mere levende. Hvalen forvandler sig til et såkaldt agens-led. En konstruktion vi kan oversætte til at snige en aktør ind ad bagvejen. Hvalen (der gør noget) mister vægt i vores sætning. Det betyder også, at de fleste bare dropper agens-leddet, når de tromler passive sætninger gennem skrivemaskinen.

Og selv, når det ikke handler om tangodansende hvaler og blodtørstige zombier, så bliver historier, strategier, breve (ja, alle tekster!) bedre, når du skriver aktivt.

Hvorfor?

Fordi den passive form får teksten til lyde som negle mod grå beton:

“Der etableres en samlet indgang til forvaltningens borgerrettede tilbud.”

zzz ZZZ zzz

Kan du mærke det?

Tvinger vi os selv til at skrive aktivt, så bliver teksten både lettere at forstå og mere vedkommende:

“Trolderillerallehøj Kommune samler nu alt under et tag, så du som borger kun skal henvende dig et sted.”

Kan du mærke forskellen?

Det er tættere på. Lettere at læse. Nemmere at forstå.

Den aktive sætning tvinger os til at proppe en aktør ind i sætningen. Og den giver aktøren plads. En ting eller person, der gør noget. Det gør din tekst mere vedkommende, og det danner en relation mellem dig og læseren. Det får du mere om senere i artiklen. Først skal vi lige stille helt skarpt på det aktive verbum:

Hvad er et aktivt verbum (udsagnsord)?

Verber (udsagnsord) beskriver eksempelvis handlinger, hændelser og tilstande i din tekst.

Du kan kende dem på, at du kan sætte ‘at’ eller ‘jeg’ foran.

Det er eksempelvis:

• at lege | jeg leger
• at spise | jeg spiser
• at vrinske | jeg vrinsker

Når vi bruger verberne, så bøjer vi dem på tre måder. I tid. I måde. Og så i aktiv og passiv form.

Først kigger vi verber bøjet i tid:

• Nutid | Præsens: Jeg jonglerer.
• Datid | Imperfektum: Jeg jonglerede.
• Førnutid | Perfektum: Jeg har jongleret.
• Førdatid | Pluskvamperfektum: Jeg havde jongleret.
• Fremtid | Futurum: Jeg vil jonglere.

Og så er der de forskellige måder, der angiver subjektets indstilling til handlingen:

• Navnemåde | Infinitiv: Her har vi verbets grundform – at jonglere.
• Bydemåde | Imperativ: Bruges til påbud ala en ordre – jongler!
• Handlemåde | Indikativ: Den almindelige måde, der fortæller at noget sker – jeg jonglerer.

Og så kommer vi til de aktive og passive former. Yeah!

Helt konkret så er forskellen på aktive og passive verber, deres rolle i sætningen:

• I aktive sætninger er verbet objekt.
• I passive sætninger er verbet subjekt.

(Og hvis du ligesom mig godt kan blive lidt et spørgsmålstegn af latinske ord og grammatiske regler, så tager vi lige en stribe eksempler:)

• Passiv: Frysepizzaen hentes || Frysepizzaen bliver hentet.
• Aktiv: Mor henter frysepizza.

 

• Passiv: Børnene passes || Børnene bliver passet.
• Aktiv: Farmor passer børnene.

 

• Passiv: Pakken leveres || Pakken bliver leveret
• Aktiv: Vi leverer din pakke

 

• Passiv: Burgeren gnaskes || Burgeren bliver gnasket
• Aktiv: Jeg gnasker burgeren (phew … det er vist snart frokost)

 

• Passiv: Simon udskammes || Simon bliver udskammet
• Aktiv: Læreren udskammer Simon

 

Hvordan spotter du så de passive former i din tekst?

Du har måske luret det. Men der er tre ting, du kan kigge efter:

• ‘At blive’
  Sætninger med en bøjning af ‘at blive’ + kort tillægsform. Og vupti så er sætningen passiv.
• Verbum med s-endelse: Hentes, leveres, gnaskes.
  Alle sammen bøjninger i passiv, der gør dine sætninger sværere (og kedeligere) at læse. Dem skal du også gøre indhug i, hvis du har været for gavmild med dem.
• ‘Af zombier’-reglen
  Jeps. Kan du sætte ‘af zombier’ i enden af en sætning, så er den passiv. Det er agens-leddet, der desperat forsøger at snige en aktør ind i den passive sætning.

Nu ved du, hvordan du spotter de passive sætninger. Men hvorfor virker de aktive verber så godt?

Aktive sætninger placerer et ansvar

Det kan lyde lidt storladent, men de passive sætninger har en enorm svaghed. De skjuler ofte personen, der står bag en bestemt handling.

Eksempelvis i tvære beskeder på opslagstavler:

“Ordensreglementet vil blive håndhævet!”

Af hvem? Og hvem går det ud over?

Eller når software igen fejler, og du dunker hovedet ned i skrivebordet til beskeder som:

“En fejl er blevet registreret.”

Hvem har registreret fejlen? Hvem har lavet fejlen? Og hvad er konsekvensen?

Og når ledelsen skriver ud:

“Politikken gennemføres for at strømline interne processer.”

Igen har vi skjult aktøren med en passiv sætningskonstruktion, og ansvaret kan nu flyde hen i det uvisse. Snedigt, når du skal kommunikere noget svært og helst bare vil have mennesker til at ignorere det. Dumt, når du gerne vil engagere og motivere mennesker med dine ord.

Nu ved du, hvorfor du skal bruge aktive verber flittigt. Men der er forskel på verber. Nogle er mere effektive og levende end andre. Og det skal det handle om nu. Det er her, du går fra skrive bedre til at få superkræfter.

Hør bare, hvad forskningen har at fortælle:

Hvad forskningen fortæller os om effekten af kraftfulde, aktive verber med smæk på

Vi skruer tiden tilbage til 1974. Her gennemfører forskerduoen Elizabeth Loftus og John Palmer et studie, der undersøger sammenhængen mellem sproget i en afhøring og øjenvidners forklaring.

Helt konkret viste de, hvordan vidner vurderer hastigheden af to biler i et sammenstød forskelligt, alt efter hvordan efterforskeren spørger.

Tyg på den.

Udskiftede de ét enkelt ord i deres spørgsmål, så vurderede vidnerne bilerne til at køre hurtigere.

Det foregik sådan, at fem grupper alle så en video. Videoen slutter med to biler, der kører ind i hinanden.

Forsøgsdeltagerne skulle så vurdere, hvor hurtigt bilerne kørte.

De fem grupper blev spurgt:

• Hvor hurtigt kørte bilerne cirka, da de smadrede ind i hinanden?
• Hvor hurtigt kørte bilerne cirka, da de ramte hinanden?
• Hvor hurtigt kørte bilerne cirka, da de kolliderede?
• Hvor hurtigt kørte bilerne cirka, da de kontaktede hinanden?
• Hvor hurtigt kørte bilerne cirka, da de stødte ind i hinanden?

Det samme spørgsmål. Forskellige verber. Hvor stor betydning kan det have?

Forskellen var markant.

Gruppen, der fik verbet ramte, vurderede bilerne til at køre cirka 48 km/t. Gruppen, der fik verbet smadrede, vurderede bilerne til at køre markant hurtigere. Deres gæt var i snit 65.5 km/t.

Og det bliver bedre endnu.

I et andet forsøg så tre grupper endnu en film, hvor to biler kører ind i hinanden.

En uge efter blev de tre grupper af 50 studerende spurgt: “Så du knust glas i videoen?”

Men der var en finte.

Den ene gruppe fik først spørgsmålet: Hvor hurtigt kørte bilerne cirka, da de smadrede ind i hinanden?

Den anden gruppe fik først spørgsmålet: Hvor hurtigt kørt bilerne cirka, da de ramte hinanden?

Den tredje gruppe var en kontrol, der ikke fik et ledende spørgsmål først.

• 32 % i smadregruppen huskede knust glas.
• 14 % i ramte-gruppen huskede at have set knust glas.
• 12 % i kontrolgruppen huskede at have set knust glas.

Og ved du hvad, der var selvfølgelig ikke skyggen af knust glas i de videoer.

Det kraftfulde verbum smadre ansporer øjenvidnerne i forsøget til at danne billeder og giver os en kontekst til historien, der antyder, at der er sket noget voldsomt.

Den her viden har selvfølgelig haft stor betydning i retspsykologien og vurderingen af vidneudsagn.

Det kan vi tale om en anden dag.

Det fede er, at du også kan bruge den her viden, når du skriver dine tekster. For et kraftfuldt og velvalgt verbum skaber billeder i læserens hoved. Din opgave er at vælge, hvilket billede du vil lægge op til. Så du sætter den rette scene uden at overdrive.

Derfor skal du også have et øje på de blege verber. Det skal vi se på nu.

Pas på de blege verber

Nu drysser du muligvis allerede aktive verber ud over din tekst, som var du Nik & Jay på champagnebar.

Men …

Du skal passe på de blege verber.

De sniger sig hurtigt ind og afslører din aktive tekst som dvask og doven.

De blege verber er godt nok aktive. Men de mangler kraft.

Her tordner lingvisten Peder Skyum-Nielsen mod de blege verber:

“Især går det galt ved den udstrakte og fantasiløse brug af verbet være. Dette minimal‐ eller ligefrem nulverbum har som bekendt nutidsformerne er og var. Når disse former dominerer, siver kraften mere og mere ud af vores helsætninger, ud af hele ’sproget’.”

(Skyum‐Nielsen, Sætningen 2008, s. 29)

Og fordi punktopstillinger fungerer så fint, får du lille liste med de blegeste verber her:

• Være
• Blive
• Have

Må du så aldrig igen bruge dem? Selvfølgelig må du det. Det vigtige er, at du ofte kan udskifte dit blege verbum med noget mere kraftfuldt.

Kig på din tekst. Find et tilfældigt er. Kan det erstattes, så du sparker mere liv og flere følelser ind i din tekst? Formentlig.

Inden jeg slipper grebet i dig. Husk: Selv livlige verber drænes for al energi, hvis du misbruger dem. Når hele teksten pludselig bobler, drøner og stormer afsted.

Det danske sprog er propfyldt med verber. Varier dem.

Liste med kraftfulde, aktive verber

Jeg nørkler tit rundt i mine tekster og leger med forskellige verber. Sætninger ændrer sig med små trylleslag, så du hurtigt kan skære en bedre tekst ud.

Her er et eksempel på en hurtig omskrivning til aktivt og kraftfuld verbum:

1. Han kan ikke få proppen af.
2. Han kæmper med at få proppen af.
3. Han bakser med at få proppen af.
4. Han bakser med at flå proppen af.

Og du hitter sikkert på noget endnu mere levende og medrivende. Jeg tror på dig.

Her får du en liste med kraftfulde, aktive verber, du kan bruge som inspiration:

• Bakse
• Baldre
• Blusse
• Brage
• Bræge
• Buldre
• Dalre
• Dræne
• Drible
• Drøne
• Elske
• Falme
• Fifle
• Fjumre
• Flænse
• Fnyse
• Fræse
• Glane
• Gnække
• Guffe
• Gyse
• Hale
• Hive
• Hulke
• Hyle
• Hvirvle
• Jamre
• Juble
• Jage
• Klandre
• Klirre
• Klynke
• Krejle
• Lunte
• Mumle
• Pjaske
• Plage
• Risle
• Rumle
• Sjaske
• Sjoske
• Skramle
• Skulke
• Skælve
• Slubre
• Snorke
• Snøvle
• Sprutte
• Stirre
• Storme
• Tackle
• Tjatte
• Tonse
• Tryllebinde
• Vakle
• Vralte
• Vrinske

Må du så aldrig bruge passive sætninger?

Skal du så luge ud i alle passive sætninger? Skal du forsage dem som var de djævelen selv?

Slet ikke.

De passive sætninger kan være det helt rigtige valg.

Eksempelvis når aktøren er ligegyldig.

• Tyveri straffes.
• Cykler fjernes.
• Både sænkes.

Det er knap så vigtigt, hvem der udfører handlingen her. Sætningens funktion er at advare læseren. Det understreger vi ved at vælge en passiv form.

Men skulle du fortælle mig en historie, så var det måske relevant om:

• Tyveri straffes af politiet eller den lokale sherif.
• Cykler fjernes af en gnaven vicevært eller cykelholdets mekaniker.
• Både sænkes af pirater eller atommissiler.

En anden situation, hvor passiv fungerer er madopskrifter og lignende instruktioner:

• Brødet skæres.
• Dejen æltes.
• Pandekagen jongleres.

Din enkle trinvise vejledning bliver mere præcis, når du bruger passiv.

Hvad er dine favoritverber?

Okay. Nu ved du, at du skal i gang med at bruge endnu flere aktive verber. At det ikke er nok, bare at tyre de passive verber i skraldespanden med et tilfreds tryk på slettetasten. Nix. Du skal bygge på og forkæle dine læser med kraftfulde verber, som de VIP-gæster, de er.

Hvad er dine favoritverber? Del dem endelig i kommentarsporet herunder. Så laver vi sammen den ultimative liste, så du kan give dine sætninger ekstra smæk på i fremtiden.